Dansk Metal: Stærke fagforeninger er en fordel for hele Danmark
Dansk Metal: Stærke fagforeninger er en fordel for hele Danmark
I dag får medlemmer af organisationer, der ikke tegner overenskomster, samme skattefradrag som dem, der betaler til det fællesskab, der holder den danske model oppe. Det er helt skævt
Danmark er et af verdens rigeste, trygge og mest konkurrencedygtige lande. Det skyldes den danske model og vores organiserede arbejdsmarked.
Den danske model sikrer ordnede forhold, høj produktivitet og et arbejdsmarked, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere selv tager ansvar.
Det gavner ikke kun medlemmerne af fagforeningerne. Det gavner hele Danmark.
Når overenskomstbærende fagforeninger forhandler løn og arbejdsvilkår, sætter de standarden for hele brancher.
Det skaber ro, ansvarlighed og fair konkurrence på danske arbejdspladser.
Derfor er det også i Danmarks interesse, at flere melder sig ind i de fagforeninger, der faktisk bærer overenskomsterne.
Helt skævt
De økonomiske vismænd har peget på, at skattefradraget for fagforeningskontingent bør målrettes medlemmer af overenskomstbærende fagforeninger. Og det vil regeringen nu arbejde for.
Det er fornuftigt.
Læs også:Overvismand går i rette med Berlingske: “Nonsens at kalde det diskrimination”
I dag får medlemmer af organisationer, der ikke tegner overenskomster, samme skattefradrag som dem, der betaler til det fællesskab, der holder den danske model oppe.
Det er helt skævt.
Hvis politikerne mener det alvorligt, når de roser den danske model, skal de også styrke den i praksis.
Det er godt for lønmodtagerne. Det er godt for virksomhederne. Og det er godt for Danmark.
Kommentarer
Det er kun ret og rimeligt,…
Det er kun ret og rimeligt, at de fagforeninger der tage ansvar, og forhandle overenskomst med virksomheder, og har gjort det de sidste 100 år, er dem der er fradraget på kontingent
Tilføj kommentar