Dansk økonomi er stærkere end antaget og én million har søgt om feriepenge

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag kan byde på nyheden om, at dansk økonomi var langt stærkere i 2019 end hidtil troet, at én million allerede har søgt om feriepenge og eksperter stiller spørgsmålstegn ved regeringens klimaplan. Og så bliver den nu sat punktum i efterforskningen af mordet på den svenske statsminister Olof Palme.

Tak fordi du læser med.

 

Dansk økonomi var langt stærkere i 2019 end hidtil troet

De økonomiske historiebøger skal skrives om.

Det skriver Jyllands-Posten.

Danmarks Statistik har opjusteret den officielle vækst i bruttonationalproduktet (BNP) sidste år fra 2,3 procent til 2,8 procent, og dermed var økonomien herhjemme langt stærkere inden coronakrisen end hidtil troet.

Det viser nye justerede tal fra Danmarks Statistik.

Årsagen til opjusteringen skyldes bl.a. nye oplysninger, som viser, at handelsbalancen var 20 milliarder kroner højere sidste år end hidtil opgjort.

”Det viser, at dansk eksport virkelig havde god vind i sejlene sidste år. Og det endda til trods for, at væksten i verdenshandelen allerede før corona var gået lidt ned. Det vidner om, at dansk økonomi gik ind i denne krise med en suveræn konkurrenceevne,” siger Troels Kromand Danielsen, cheføkonom i Nykredit i en kommentar.

Det er dog ikke kun BNP-tallene fra sidste år der opjusteres. Også væksten i 2017 skrues der en lille smule på, og sammenlagt betyder opjusteringen, at den samlede vækst i årene 2016 til 2019 steg med 8,1 procent mod 6,9 procent som hidtil troet.

Opjusteringen kommer samtidig med, at Danmarks Statistik har offentliggjort nye reviderede tal for økonomien i andet kvartal. Den viser, at økonomien skrumpede med 6,8 procent i andet kvartal sammenlignet med kvartalet før.

Selv om dykket er historisk, er det dog væsentligt bedre end frygtet. Tilbage i august viste foreløbige BNP-tal fra Danmarks Statistik, at økonomien var skrumpet med 7,4 procent i andet kvartal, hvor coronakrisen medførte store nedlukninger herhjemme.

Det tal blev senere nedjusteret til 6,9 procent og lander nu på 6,8 procent.

Læs hele historien her.

 

En million har søgt om feriepenge - 20 milliarder på vej

Der er stor interesse blandt danskerne for at få udbetalt de indefrosne feriepenge.

De første 24 timer, hvor man har kunnet søge om at få pengene udbetalt, har en million danskere søgt, skriver Ritzau ifølge TV2.

Over 20 milliarder kroner er sendt til udbetaling, oplyser Beskæftigelsesministeriet i en meddelelse.

Hvis alle lønmodtagere vælger at få pengene ud, kan i alt om op mod 60 milliarder kroner bliver udbetalt.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) glæder sig over, at så mange har bestilt pengene.

”Jeg tror og håber, at mange danskere vil bruge en del af pengene på forbrug, så der kommer mere gang i omsætningen rundt omkring i landets virksomheder. Der er et stort behov for, at de får mere at lave i denne svære tid,” siger han i meddelelsen.

Det er på hjemmesiden borger.dk, at man kan bestille pengene. Tirsdag var der dog lang kø på hjemmesiden, hvor tusindvis ville anmode om pengene.

Onsdag var der dog ikke kø, og pengene kunne bestilles uden ventetid.

Feriepengene blev oprindelig indefrosset, da en ny ferielov blev indført, og de skulle egentlig opbevares, til folk gik på pension.

Der blev låst fem ugers feriepenge, og det er altså tre af ugerne, som kan udbetales nu.

Læs hele historien her.

 

Eksperter tvivler på klimaplan

For første gang har regeringen præsenteret et udkast for, hvordan Danmark skal nå sit ambitiøse klimamål i 2030.

Men udkastet bygger på tvivlsomme håb om teknologiske gennembrud, og det udskyder de vigtige beslutninger så længe, at det kan blive unødig svært og dyrt – eller umuligt – at nå målet.

Det skriver Politiken.

Sådan lyder dommen nemlig fra en række eksperter, efter at klimaminister Dan Jørgensen (S) tirsdag fremlagde en længe ventet rapport med navnet Klimaprogram 2020.

Med klimaloven i juni blev det bestemt, at regeringen en gang om året skal fortælle, hvordan det går med målet om at nå målet med at sænke CO2-udledningerne med 70 procent fra 1990 og til 2030.

Ifølge regeringen er Danmark på rette kurs, og det vil være muligt at indfri målet. Hvilket skal blandt andet i stor grad skal ske ved hjælp af ny teknologi, som skal fange CO2 fra luften og lagre det i jorden. Men den strategi står eksperterne tvivl om.

”Regeringen satser på, at nye teknologier skal løse en stor del af det her, og til en billig penge, og det er altså ikke oplagt. Ting bliver ikke altid billigere af at vente. Så jeg synes, man bør stille spørgsmål ved, om regeringens strategi er den rigtige,” siger Klimarådets formand, økonomiprofessor Peter Møllgaard, til avisen.

Læs hele historien her.

 

Pia Kjærsgaard bliver igen værdiordfører i Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti gennemgår i øjeblikket en turbulent tid, kort før at partiet kan fejre sit 25-års jubilæum.

Dårlige meningsmålinger, en kritisk bog om formand Kristian Thulesen Dahl samt næstformand Morten Messerschmidts formandsambitioner har fået det i forvejen hårdt prøvede parti i mediemøllen igen.

Nu har Dansk Folkeparti foretaget en række ændringer i ordførerskaberne, oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Det skriver Ritzau ifølge TV2.

Tidligere formand Pia Kjærsgaard bliver igen værdiordfører.

Det er et ordførerskab, som hun oprindeligt blev tildelt i 2012, året hvor hun stoppede som formand og gav plads til Kristian Thulesen Dahl.

I perioden 2015-2019 var Pia Kjærsgaard formand for Folketinget.

Dansk Folkeparti har ikke haft en værdiordfører op til udnævnelsen af Pia Kjærsgaard.

Hun mistede for nylig en del af sin officielle indflydelse i partiet, da Kristian Thulesen Dahl nedlagde partiets koordinationsudvalg, som hun var medlem af.

Læs hele historien her.

 

Østeuropæere begrænser affolkning i landkommuner

Mange landkommuner kæmper med et faldende indbyggertal.

Tilflytning af folk fra blandt andet Rumænien og Polen er dog med til at begrænse affolkningen.

Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der har undersøgt udviklingen i perioden 2010-2020.

Det skriver Ritzau ifølge TV2.

Her er der kommet 38.500 flere indbyggere, der har oprindelse i andre lande end Danmark, i landkommunerne.

Det er kommuner, hvor den største by har mindre end 30.000 indbyggere, og der er få job - for eksempel Langeland.

Samtidig er antallet af personer med dansk oprindelse i kommunerne faldet med 79.000 i perioden, viser tallene.

De beskæftigede fra Rumænien og Polen på landet arbejder oftere end den brede befolkning i landbruget eller industrien.

Læs hele historien her.

 

Belgien får ny statsminister

Belgierne har 16 måneder efter parlamentsvalget endelig fået en ny regering.

Ny premierminister bliver Alexander De Croo, der har været fungerende finansminister, mens de langstrakte regeringsforhandlinger har stået på.

Alexander De Croo kommer til at stå i spidsen for en koalition bestående af syv partier, der tæller både liberale og socialistiske partier fra både den flamske og franske del af landet. Også landets kristendemokratiske parti vil få en plads i den nye regeringskoalition.

Det er ikke første gang, at Belgien må vente længe på en regering efter et parlamentsvalg.

I 2010 og 2011 måtte vælgerne vente 541 dage på en ny regering.

Det var rekord for længste regeringsløse periode efter et demokratisk valg.

Belgien har været – og er - splittet mellem en fransktalende del i syd og en mere velstående flamsktalende del i nord. I den nordlige del af landet kræver dele af befolkningen større uafhængighed eller løsrivelse.

Siden parlamentsvalget har Sophie Wilmes været konstitueret som premierminister. Sophie Wilmes har i den periode stået i spidsen for en mindretalsregering med blot 38 pladser i parlamentet, der består af 150 mandater.

Læs hele historien her.

 

Anklager lægger endeligt låg på Palme-sag

Efterforskningen af drabet på den tidligere svenske statsminister Olof Palme vil ikke blive genoptaget.

Det sagde chefanklager Lennart Guné onsdag ifølge flere svenske medier, skriver Ritzau ifølge Danmarks Radio (DR).

Meldingen kommer, efter at chefefterforsker i sagen Krister Petersson i juni endelig kunne pege på gerningsmanden til drabet, der blev begået 28. februar 1986.

Her blev Stig Engström, også kendt som Skandiamanden, udpeget som drabsmanden.

Den konklusion blev hurtigt mødt med massiv kritik fra flere kanter. Ikke mindst fordi politiet hverken kunne knytte tekniske beviser, dna-spor eller gerningsvåben til Stig Engström.

Siden juni har chefanklager Lennart Guné modtaget adskillige henvendelser og klager over konklusionerne i politiets rapport. Ingen af dem har dog givet anledning til at genoptage efterforskningen, lyder det.

”Ingen af de personer, som har anmodet om en ny undersøgelse, har en sådan tilknytning til den afsluttede forundersøgelse, at det berettiger en materiel gennemgang af anklagerens konklusion, siger Lennart Guné til Expressen.

En meningsmåling har vist, at under en femtedel af svenskerne tror, at det var Stig Engström, der dræbte Olof Palme i det centrale Stockholm i 1986.

Stig Engström befandt sig omkring gerningsstedet på aftenen, hvor Olof Palme blev dræbt. Det blev dog allerede kendt umiddelbart efter drabet. Han blev kendt som Skandiamanden, fordi han på det tidspunkt var ansat i forsikringsselskabet Skandia.

Stig Engström døde i 2000.

Læs hele historien her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce