Bruttonationalproduktet (BNP) faldt således kun med 2,1 procent i 2020, viser reviderede tal fra Danmarks Statistik.

Dermed opjusterer Danmarks Statistik væksten i bruttonationalproduktet med 0,6 procent.

Især en behersket tilbagegang i privatforbruget og en fremgang i investeringerne ser ud til at forklare, at dansk økonomi ikke har været så hårdt ramt som andre europæiske lande.

For alle 27 EU-lande var der et samlet fald i BNP på 6,1 procent, hvilket dog dækker over betydelige forskelle på tværs af EU. Således er nedgangen blandt flere nordiske lande på niveau med den danske.

For Sverige, Norge og Finland faldt BNP på mellem 2,5 og 2,8 procent.

Usikkerhed om tallene

Opgørelsen af det danske nationalregnskab for 2020 er dog mere usikker end normalt på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Det skyldes i høj grad, at kildedata for 2020 er behæftet med større usikkerhed end normalt.

Det er derfor vanskeligere end vanligt at opstille et robust helhedsbillede af økonomien, hvor der er god overensstemmelse mellem for eksempel produktion og forbrug. Af samme grund vurderes præcisionen at være mindre end ønsket.

I årets første kvartal, hvor Danmark stadig var ramt nedlukningen, skrumpede økonomien med én procent fra kvartalet før. Den første beregning havde ellers vist et fald på 1,3 procent.

Beskæftigelse og forbrug falder mindre i Danmark

Sidste år faldt beskæftigelsen herhjemme med 0,7 procent, hvilket svarer til 20.900 personer. Dette er kun omtrent halvdelen af faldet i beskæftigelsen for EU samlet samt for de nordiske lande Sverige, Norge og Finland, hvor beskæftigelsen faldt med mellem 1,3 og 1,5 procent.

Denne mere favorable udvikling i beskæftigelsen under coronakrisen kan være med til at forklare, hvorfor faldet i det danske privatforbrug på 1,3 procent var markant mindre end i andre nordiske lande. I Sverige og Finland faldt privatforbruget med knap fem procent, mens det faldt med cirka syv procent for Norge og EU samlet.

Det var forbruget af varer, der med en stigning på 3,3 procent holdt hånden under det danske privatforbrug. Det private forbrug af tjenester faldt derimod med syv procent i Danmark, hvilket afspejler den særlige karakter af coronakrisen, hvor især områder som kultur, restauration, turisme og transport er ramt.

Ledigheden faldt i maj

I maj faldt ledigheden med 13.900 fuldtidspersoner, så der i sidste måned var 115.300 ledige. Det svarer til en ledighedsprocent fire procent. Faldet kommer efter en lille stigning i april måned.

Et drastisk fald i ledigheden

"Det er fantastisk, at vi ser sådan et drastisk fald i ledigheden," siger beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S).

"Det er endnu et positivt tegn på, at vi er godt på vej ud af krisen. Det var også den udvikling, som vi så i maj i de daglige ledighedstal fra Jobnet.dk."

Medicinalindustrien trækker

Ifølge senioranalytiker Bjørn Tangaa Sillemann, Danske Bank, er Danmark - og Norden - sluppet billigere gennem krisen end resten af verden.

"Med de nye tal har vi faktisk også klaret 2020 en anelse bedre end vores nordiske naboer målt på bnp," siger han til Ritzau ifølge Berlingske.

Det skyldes blandt andet en stor medicinalindustri, der ifølge analytikeren ikke lader sig påvirke ret meget med den generelle økonomiske aktivitet.

Bjørn Tangaa Sillemann forventer, at økonomien allerede i det indeværende kvartal vil nå niveauet fra før krisen. Det er før end ventet, da genopretningen har været stærk.

Mere eller mindre på alle cylindere

"Nu kører den økonomiske motor mere eller mindre på alle cylindere og det igangværende kvartal kommer formentlig til at vise kraftig vækst," vurderer senioranalytikeren.