Dansk Oscar-kandidat er den bedste i årtier

Det kan ind imellem være irriterende, når noget omtales med en modsatrettet dobbeltbetydning. Som for eksempel når jeg her skriver, at ’Pigen med nålen’ er en helvedes flot film.

Men det giver jo mening, når filmen faktisk er både grusom og helt igennem æstetisk gennemført, ja, i grunden af en sådan støbning, der gjorde mig helt mundlam.

I hvert fald for en stund…

For hvad er det i grunden for en film?

Selvom den er brygget over en sand og meget grum historie om ‘Danmarkshistoriens største massemorder’, og at den angiveligt skulle foregå i København, så er det for mig slet ikke kriterier, der spiller nogen rolle i min vurdering af helhedsindtrykket.

Det er, kort sagt, slet ikke en film, der skal afspejle det historiske hændelsesforløb, endsige den by, det foregik i.

Det spiller blot en perifer rolle, og man burde ikke lade sig skuffes af, at portrættet er forvrænget, eller at byen ligner en helt anden.

Det er oplagt at sammenligne den med Fritz Langs geniale film ‘M’, der også handler om en barnemorder

Filmen handler faktisk også om forvrængninger, og så er det kompakt med referencer, at man bliver helt rundtosset, selvom det af den grund ikke engang fremstår som overlæsset eller alt for tydeliggjort.

Ja, der er elementer i filmen, der får en til at tænke på kunstneren Francis Bacons portrætter af udtværede ansigter, og der er masser af scener, der minder Carl TH Dreyers film, ligesom det er oplagt at sammenligne den med Fritz Langs geniale film ‘M’, der også handler om en barnemorder.

Men der er samtidig også mange scener, der minder om en art socialrealisme, som man kun kender fra billedkunsten og fra litteraturen.

Fakta først

Men lad os lige dvæle lidt ved fakta: 

Det er Magnus von Horns tredje spillefilm, og Trine Dyrholm spiller barnemorderen, Dagmar Overby, mens Vic Carmen Sonne spiller rollen som Karoline, en syerske, der ender med at bo hos Dagmar og som bliver delvist medskyldig i hele set uppet omkring mordene på spædbørn, der mod betaling gives væk af mødrene, i den tro, at Dagmar vil finde en plejefamilie til dem.

Filmen er nomineret til en Oscar for årets bedste, internationale film, hvilket i sig selv er imponerende, men faktisk endnu mere imponerende, at det er helt igennem fortjent.

Sort/hvid er vel ikke rigtig længere noget, der som sådan kan ryste den mere garvede filmfan

Det samme kunne man sige om en anden dansk instruktør, Ali Abbasi, der i år er nomineret i hele to kategorier med filmen ‘The Apprentice’, der skildrer Donald Trumps vej frem mod den mediemanipulerende finansmand, han i dag er blevet.

Med tidens spændte og verdensomrystende tilstand, med netop Trump som hovedaktør, kan ‘The Apprentice’ måske vinde, men slet ikke som en suveræn kunstnerisk sejr, som den ‘Pigen med nålen’ fortjener.

Minder om ekspressionistiske film

At ‘Pigen med nålen’ er i sort/hvid er vel ikke rigtig længere noget, der som sådan kan ryste den mere garvede filmfan.

Alene sidste år så vi også Steven Zaillians miniserie på Netflix ‘Ripley’, der også er skudt i sort/hvid, og som vitterlig er både enorm smuk og vellykket (hvem ville have spået, at en genindspilning af ‘The talented Mr. Ripley’ kunne overraske positivt?).

Alligevel er ‘Ripley’ og ‘Pigen med nålen’ visuelt forskellige, hvor førstnævnte udmærker sig ved nærmest forsølvede toner, og i sin helhed er blødt i sit udtryk, mens ‘Pigen med nålen’ fremstår hårdt, som om at kontrasterne nærmest har brændt sig fast.

Især lydsporet gør en hel del for at det ikke er sådan, at filmen opleves

Det underlige er, at selvom ‘Pigen med nålen’, der også udmærker sig ved at være et eksempel på fornemt skuespil, i grunden minder om ekspressionistiske film fra tyverne og trediverne, hvor selve historien også udspilles, så kan man alligevel ikke påstå, at det er et forsøg på at kopiere disse.

Især lydsporet gør en hel del for at det ikke er sådan, at filmen opleves. Lyden er en på mange måder underlig kakofoni af reallyde, der mest af alt består af knirkende trægulve, kombineret med uhyggelige gysertoner og et eller andet, der mest af alt minder noget, som baddet Sort Sol idémæssigt ville komme op med.

Alligevel virker lydsporet ikke forvirrende/forstyrrende, men derimod som en meget vigtig medspiller i det samlede indtryk, der er så meget på en og samme tid: 

Uhyggeligt, modbydeligt, smukt, skæbnesvangert og aldrig forløsende eller på nogen måde romantisk.

Analogier skaber sammenhæng

En af grundene til, at filmen visuelt og virtuelt fungerer så godt som et psykologisk gyserdrama er, at den anvender analogier, der får filmen til at hænge sammen.

For eksempel ser man Dagmar, der sammen med sin datter taler med Karoline, hvorefter de går videre, og Dagmar advarer datteren om et hul med en vandpyt i asfalten, som hun så skal springe over.

Senere bruger Dagmar et lignende hul i jorden til sin udåd, ligesom at Karoline benytter en stor strikkenål til at søge et andet slags hul. Det skaber ligesom forbindelser mellem de forskellige scener i filmen.

Den er anderledes, helstøbt, fængende, uhyggelig og samtidig provokerende

Man ser det også i en scene, der mest af alt minder om Todd Brownings sære film, ‘Freaks’ fra 1932, hvor man oplever et cirkus der diverterer med deformiteter, og hvor Karoline opsøger sin ægtemand, der har fået skudt halvdelen af sit ansigt af i en skyttegrav ved fronten.

Her ses en skægget mand/kvinde, der brystføder en dværg, som igen er en analogi til Karolines skæbne, både som brystfødende og ved, at hun bor i en kælder, der minder om en skyttegrav, med vægge bestående af planker af træ.  

Fortjener en Oscar

‘Pigen med nålen’ er med garanti den bedste danske film, som jeg har set i årtier. Den er anderledes, helstøbt, fængende, uhyggelig og samtidig provokerende på en sådan måde, at den bare hænger i en over lang tid.

Christian Tafdrups gyserfilm, ‘Speak no Evil’ fra 2022, gjorde også et stort indtryk, og den virkede heller ikke rigtig som noget, der ellers spyttes ud i dansk filmproduktion.

Jeg krydser fingre for, at ‘Pigen med nålen' får en Oscar. Det synes jeg, at den har fortjent.

Og gid at mange vil besøge det store lærred, og lade sig opsluge af mørkets og mediets magi, for med en film som denne, er der mulighed for en stor og unik oplevelse.

‘Pigen med nålen’. Instrueret af Magnus von Horn. Med Trine Dyrholm, Vic Carmen Sonne mfl. 115 minutter. Nordisk Film. 2025.