Dansk Oscar-vinder rammer hjertet hårdere end øregangen

Riz Ahmed leverer en kæmpepræstation som trommeslager, der mister det meste af sin hørelse i Oscar-vinderen 'Sound of Metal'.
Britiske Riz Ahmed som trommeslageren, der mister hørelsen i filmen Sound of Metal.
Filmen 'Sound of Metal' tog to Oscar-statuetter ved det nyligt overståede uddeling, blandt andet for bedste klipning til danske Mikkel E.G. Nielsen. Nu kan den endelige opleves på det store lærred i de netop genåbnede danske biografer.

Ruben (Riz Ahmed) og Lou (Olivia Cooke) er et smukt ungt par. De danser til sød soul sammen, han laver sunde smoothies og steger æg til hende, mens hun stadig er ved at komme ud af fjerene.

De har også en metalduo sammen, Blackgammon, hvor hun iført sort eyeliner skriger forpint og anslår strengene, mens Ruben lægger bunden som trommeslager.

Hans hår er afbleget, på scenen straffer han trommerne i bar overkrop, ’PLEASE KILL ME’ står der hen over hans brystkasse. Parret er tydeligvis sammen om musikken – måske er det også fællesmængden af svær opvækst, der har bragt dem sammen.   Lou kæmper med selvskadende adfærd og en mor, der tog sit eget liv.

Ruben er tidligere stofmisbruger, har ikke kendt sin far og vokset rodløst op med en mor, der flyttede fra by til by.

Fra hårdtslående trommeslager til ufrivilligt isoleret

Lou og Rubens liv sammen er også rodløst, men godt, fornemmer man. Det er måske unfair, at ”Sound of Metal” giver det indtryk, at det er kun er brændte børn, der opsøger metalmusikken.

Men Lou og Ruben tilbyder ikke desto mindre en forfriskende nuanceret skildring af en subkultur, der ofte i den brede offentlighed er udsat for lige dele mistænkelig- og latterliggørelse.

Blackgammon er i gang med en turne i deres kombinerede tour-bus og mobile home. Derefter skal de indspille et album.

Undergrundsmagasiner skriver anerkendende om deres musik. Det er en helt almindelig dag på turneen, hvor der hænger T-shirts op og lægger deres vinylplader frem i deres lille merchandisebod.

Pludselig forsvinder 80 procent af Rubens hørelse og vi er som publikum pludselig lukket inde i en osteklokke sammen med trommeslageren.

Og her begynder 'Sound of Metal' for alvor. Det er en af de mest bevægende film, jeg har set i år.

Filmen udmærker sig ved kæmpestort skuespil og nærmest uhørt effektiv brug af reallyd vs subjektiv lyd –altså den lyd, som vores hovedperson er efterladt med. Det er flere steder direkte overvældende, når filmen lukker os ud af Rubens osteklokke og lader os mærke universets larm.

Vidunderligt skuespil

Riz Ahmeds ansigt er utrolig udtryksfuldt i sin inkarnation af en trommeslager, der bliver revet væk fra trommesættet og en stor del af sin identitet.

Intelligens, humor, smerte, værdighed, såret maskulin stolthed – det hele er ofte på færde på én gang i hvert enkelt scene hos den britiske skuespiller og rapper.

Ruben gennemgår en fascinerende personlig rejse fra trommeslager og stolt medlem af en subkultur til del af et landligt kollektiv for døve, hvor al kommunikation foregår via tegnsprog og man som applaus blafrer med hænderne i stedet for at hamre dem sammen, som vi andre gør.

Landstedet er ledet af Joe (den vidunderligt spillende Paul Raci), en empatisk Vietnam-veteran og eks-alkoholiker, der har fundet sit kald. Alligevel kan Ruben dog ikke helt give slip på den gamle verden og sin loyale kæreste.

Kunne have undværet tåreperser-agtige scener

Filmens sidste del udspiller sig i Frankrig og har enkelte scener, der er en anelse for tåreperseragtige, inklusiv en far/datter-klaverduet, jeg kunne have undværet.

Mathieu Amalric (bedst kendt som Bond-skurk i 'Quantum of Solace') spiller Lous franske far: Han havde hovedrollen i 'Dykkerklokken og sommerfuglen' og castingen er utvivlsomt en reference til denne film, der også skildrede det at blive ufrivilligt lukket inde i sig selv – for Amalrics karakter fra 2007-filmen var det afasi med tilhørende lock-in-syndrome, der satte ham i et pludseligt fængsel.

Det er instruktør Darius Marders debut som spillefilm-instruktør og filmen kan fint måle sig med ‘Dykkerklokken og sommerfuglen” som i mine øjne er et mindre mesterværk, og det er synd, at filmen nok vil skræmme en del biografgængere væk på grund af sin titel.

'Sound of Metal' ligger ganske vist milevidt fra 'The Sound of Music', men kræver ikke ørepropper med i biografen; den gennemsnitlige actionfilm larmer langt mere.

Det er en film med et universelt tema om nye begyndelser og det liv, der altid vinder frem, selv når man tror, man er endegyldigt slået tilbage.  

placeholder

’Sound of Metal’. Film. Instruktion: Darius Marder. Medvirkende: Riz Ahmed, Olivia Cooke, Paul Raci, Mathieu Amalric. Spilletid: 120 min. Premiere: 6. maj 2021

Henrik Reinberg Simonsen (f. 1978) er kommunikationskonsulent og freelancefilmanmelder


placeholder

Annonce