Dansk presse dyrker forargelse fremfor fakta

Mine seks år i Folketinget har slået store skår i mine lovprisende ord om dansk presse. Deres primære formål er at skabe forargelse - ikke oplysning.
Demokratiet er ikke noget vi ejer. Vi har det til låns. Og skal derfor sørge for at det går videre til de kommende generationer i en bedre stand, end vi modtog det. Det har vi som politikere et ansvar for. Det har jeg som politiker et ansvar for. Men det har pressen også. Min oplevelse er desværre, at ikke alle er det ansvar bevidst.

Historier vinkles ud fra clikbaitværdi
Når jeg mødes med udenlandske politikere eller meningsdannere fortæller jeg stolt om den frie danske presse. Og når jeg forklarer, at vi i Danmark anser medierne for så vigtige, at de har kontorer i selveste parlamentet, bliver jeg som oftest mødt med undren over, hvordan jeg som politiker kan gå med til det. Det kan jeg, fordi jeg grundlæggende mener, at den danske presse er medvirkende til gennemsigtighed og formidling af de politiske beslutninger.

Jeg oplever desværre i stigende grad, at dele af den danske presse er meget aggressive. Deres primære formål er at skabe forargelse – ikke oplysning

Men på de seks år jeg har været i Folketinget er der slået store skår i mine lovprisende ord om den danske presse. Jeg oplever desværre i stigende grad, at dele af den danske presse er meget aggressive. Deres primære formål er at skabe forargelse – ikke oplysning. Historier vinkles ud fra clikbaitværdi – ikke saglig information. Og centrale pointer, analyser, tanker eller forklaringer undlades.

Tilskæringen og forenklingen af oplysninger styrker ikke vores demokrati. Tværtimod. Den giver nemlig ikke den tilstrækkelige information til borgerne, så de kan forholde sig til problemstillingerne på et oplyst grundlag. Den giver ikke flere mod på at gå ind i politik eller blande sig i debatterne, hvilket jo netop er benzin på den motor, der skal drive vores demokrati. Lad mig gøre det klart, at der er mange virkelig dygtige journalister og medier. Men der er også det modsatte – som får lov til at fylde alt for meget.

Det ville være dumpegrund i folkeskolen  
Forleden bragte Radio 24syv en historie om etableringen af den nye politiskole i Vejle. De påstod hårdnakket, at byggeriet i en eksisterende ejendom blev cirka lige så dyrt som et nybyggeri. Med udgangspunkt i deres såkaldte afsløring latterliggjorde de navngivne politikere og fik en stribe kilder til at være forargede. Jeg blev selv hængt ud, fordi jeg ikke ville stille op til historien, som jeg fandt dybt tvivlsom. Tonen var rå. Både i radioen og på de sociale medier. Historien gik sågar videre til andre landsdækkende medier. Indtil Bygningsstyrelsen ødelagde forargelsesfesten med fakta.

Dette eksempel fra Radio 24Syv handler om noget, der direkte var urigtigt

Radio 24syv havde blandet en stribe tal sammen, som på ingen måde kunne bruges i den sammenhæng, de satte dem ind i. En lille rettelse fulgte dagen efter – dog stadig flankeret af en latterliggørelse af politikere. Og det Facebook-opslag, der var delt og kommenteret utallige gange, blev slettet – men uden korrektion. Journalisternes pegende fingre på Twitter består. Dette eksempel handler om noget, der direkte var urigtigt. Det forekommer desværre ofte. Men der er endnu flere eksempler på, at centrale pointer bliver undladt, for ikke at gøre sagen for svær eller for ikke at svække forargelseseffekten.

Jeg har oplevet medier, der har klippet så voldsomt i citater, så det er endt med at jeg i medierne har ment det stikmodsatte af, hvad jeg oprindeligt gav udtryk for. Og jeg har oplevet udtalelser taget ud af sammenhæng – blot for at skabe konflikt og forargelse. Det er ikke holdbart – og ville være dumpegrund selv i folkeskolen.

Komplekse svar på 13 sekunder
Vi lever nu en gang i et samfund med komplekse udfordringer, som derfor ofte kræver komplekse svar. 13 sekunder i en nyhedsudsendelse eller to sætninger i avisen til citat er derfor sjældent forklaring nok.

Konsekvensen er, at vi politikere må holde os til forsimplede budskaber, hvis vi vil undgå den urimelige klipning. Det er en ond cirkel

Konsekvensen er så, at vi politikere må holde os til forsimplede og meget korte budskaber, hvis vi vil undgå den urimelige klipning. Og så må vi jo tage tæskene for ”politikersvar” eller papegøjetale. Det er en ond cirkel. Og en uheldig udvikling.

I Socialdemokratiet ligger der stort fagligt arbejde bag hver eneste af de citater, som gives i medierne. Det er ikke noget, der trækkes i en automat eller lige findes på til lejligheden af den enkelte ordfører. Det tænker jeg også gælder for mine andre politiske kollegaer i de andre partier. Med udgangspunkt i vores ideologi har vi gennemtænkt vores holdninger og løsninger. Vi har holdt møder med interessenter. Vi har diskuteret, analyseret og nuanceret. Noget den skarpe redigering og vinkling desværre sjældent efterlader plads til at folde ud. Man kan naturligvis takke nej til at stille op i medierne.

Derimod bliver vi nødt til at have en dialog om, hvordan vi etablerer en gensidig respekt

Selv afviser jeg dagligt mange henvendelser, fordi vinkling på historien enten er forkert eller at journalisten i forvejen har besluttet sig for, hvad jeg skal sige. Men som parti har vi jo en interesse i at præsentere vores politik. Derfor er løsningen ikke bare at boykotte de medier vi syntes er urimelige. Derimod bliver vi nødt til at have en dialog om, hvordan vi etablerer en gensidig respekt. Respekt for at medierne skal grave – også i dårlige beslutninger og løsninger. Men også en respekt for, at gode svar af og til kræver tid at folde ud. Og at de gode historier ikke kun er dem med størst konflikt eller forargelse.

Ansvaret for demokratiet påhviler os alle
Siden jeg blev valgt til politik har jeg oplevet danske medier på godt og på ondt. Men stadig mere af det jeg læser i avisen, hører i radioen eller ser på tv er for langt fra den politiske virkelighed, jeg oplever i det daglige på Christiansborg. For langt fra de fyldestgørende svar på de komplekse problemer, som er det centrale i det politiske arbejde. Og som i den grad eksisterer. Derfor hejser jeg et flag; medierne spiller så vigtig en rolle i vores danske demokrati. Et demokrati som skal passes på, hvis det fortsat skal eksistere. Det ansvar påhviler os alle.

 

Trine Bramsen er medlem af folketinget for Socialdemokratiet.

Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet 


Kommentarer fra Facebook