Danske Bank i skandalernes verdenselite

Universitetsprofessor opfordrer kritikerne til at holde mund, selvom Danske Bank skandalen udstiller et akut behov for oprydning i den finansielle sektor
Et lille land kan skam sagtens skabe store overskrifter!

Det er i hvert fald tilfældet for Danske Bank, som nu har tosset så grundlæggende rundt i deres egen hvidvaskningsskandale, at verdens førende finansavis nu retter søgelyset mod Dansk Bank. Financial Times kalder krisen en af de største hvidvaskningsskandaler i Europa.

Et lille land kan skam sagtens skabe store overskrifter!

Skandalen har fået Financial Timestil at foreslå udskiftning af ledelsen i Danske Bank og indførelse af et nyt reguleringssystem i EU.

Tilliden til vores største bank i Danmark er til at få øje på.

En sektor udenfor pædagogisk rækkevidde

192 milliarder danske kroner er ifølge nye oplysninger, som Financial Timeser kommet i besiddelse af, blev hvidvasket af Danske Bank gennem bankens estiske filial. Det er beløb, der svarer til 3 gange finansieringen af Femern-forbindelsen til Tyskland.

Det er altså ikke småbeløb, som der er tale om for Danske Bank og administrerende direktør, Thomas F. Borgen, der frem til 2012 netop var ansvarlig for bankens estiske aktiviteter. At man skulle have overset 192 milliarder i bankens overvågningssystem er utænkeligt, ligesom Berlingsketidligere har afsløret at direktionen blev orienteret allerede i 2014.

En anonym kilde i Financial Times, der er tæt på den interne undersøgelse, som er bestilt af Danske Bank og udarbejdet af et konsulentfirma, peger da også på at så enorme summer ikke kan glide ubemærket igennem banken.

Meget tyder på at vi slet ikke har lært tilstrækkeligt af den globale nedsmeltning under finanskrisen

Den er med andre ord helt gal, men åbenbart ikke gal nok til at den koster hoveder i banken, til at vores tilsyn kan fælde dom eller til at den kriminelle handling med hvidvaskning afdækkes.

Meget tyder på at vi slet ikke har lært tilstrækkeligt af den globale nedsmeltning under finanskrisen, og også at vores finansielle sektor - og især Danske Bank - er helt uden for pædagogisk rækkevidde.

Professor i udenomssnak: Medierne skal holde mund

Men Danske Bank er absolut ikke alene om at bevæge sig udenfor pædagogisk rækkevidde. Det er også professor Steen Thomsen fra Center for Corporate Governance på CBS, der kaster sig hovedkulds ind i forsvaret af landets største bank.Det virker næsten som absurd teater, når han i Børsen(ja, hvor ellers) går til angreb på kritikerne af Danske Bank.

Professoren leverer en hel perlerække af tragikomiske undskyldninger for Danske Bank

Professoren leverer en hel perlerække af tragikomiske undskyldninger for Danske Bank, som må lune på direktionsgangen, hvor Thomas Borgen og Company ellers må have travlt med at bide negle.

Professoren slår skandalerne hen som pyt-skidt ved at beskrive hvordan, der kun er tale om ’udeladelsessynd’, at det er ’en fejl og ikke forbrydelse’, at ’fokus på hvidvask er nyt’ og at det ’er svært for banken at komme igennem’ med sine budskaber. Og helt suveræn bliver professoren, når han beskylder mediedækningen for at være ensidig, kræver Danske Bank frisat fra gabestokken og opfordrer både medier og kommentatorer til at holde mund.

Ta’ den Financial Times. Ta’ den Berlingske.

Socialdemokratiet skal have 10-punktsplanen klar

Det er hovedrystende, at vi har så svært at fange milliardtransaktioner i vores egne banker, at der så godt som aldrig er nogen på direktionsgangen, der tager ansvar, at der findes professorer, som åbent udråber hvidvask som uproblematisk, og at de kriminelle bagmænd uhindret kan fortsætte deres forehavende.  

Der er ganske enkelt noget råddent i Danmark og i særdeleshed i Danske Bank.

Og når bankerne hverken selv kan eller vil rydde op, så må andre hjælpe dem. Det handler om massiv opstramning og ressourceforøgelse til det danske Finanstilsyn, samt indførelse af en europæisk myndighed, som netop Financial Times foreslår.

Og når bankerne hverken selv kan eller vil rydde op, så må andre hjælpe dem

Opstramning af finansreguleringen er et must, hvis Danmark igen får en centrum-venstre regering. Det er tydeligt at højrefløjen ikke har formået at rydde op. Derfor burde Socialdemokratiet og andre partier allerede nu havde en 10-punktsplan liggende klar i skuffen med klare anvisninger på nye stramninger af den finansielle sektor.

Tilliden til vores bankvæsen genetableres ikke af flere interne undersøgelser og evindelige ansvarsfralæggelser. Genetableringen af tillid kræver politikere og partier, der tør slå i bordet og tør gå op imod den magtfulde finansielle sektor.

 



 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

I folketinget ser vi en bred tendens til, at småforbrydere skal have strengere straffe, hvis de laver indbrud og stjæler, særligt markedsført af det konservative spidsborgerskab.
Men når vennerne i Den Danske bank åbenbart har faciliteret hvidvask for små 200 milliarder kr. (man tror det jo det er en skrøne) så mener Brian Mikkelsen at det er en hård straf, at banken skal hensætte et mindre beløb til sikring mod effekterne af eventuelt tabt goodwill!! Tænk hvis straffen for at begå tyveri for andre lavet om til, at de over nogle år skulle spare lidt sammen for at modvirke tabt omdømme.
I forlængelse af finanskrisens skandaler, hvor ingen bankmand, efter et forbryderorgie i finansiel jonglørkunst blev straffet for at sætte mange samfunds økonomi under pres, er det åbenbart nu gældende ret, at bankverdenen står uden for de almindelige regler i vores lovgivning. Hvis ingen straffes behørigt i denne sag, er der proklameret fri adgang til, at økonomisk kriminalitet kan foregå også fremover, og at vores retsstat af normale borgere kun kan opfattes som en latterlig bananstat.
Vi taler om beløbsstørrelser, der vel kan rumme dekaders samlede økonomiske svindel i Danmark, inklusive den gigantiske svindel med skatterefusioner til udenlandske selskaber.
Danske Bank blev da finanskrisens toppede reddet far krak af et indlån fra staten (med bankpakke 2 med 24 mia kr.) i en de facto falleret bank. Ingen ædru invester ville have udlånt et sådant beløb uden til gengældt at kræve kontrol med banken, men i dette tilfælde blev redningsaktionen foretaget med den virkning, at bankens aktionærer ikke bare ibeholdt værdien af deres aktier, men faktisk i løbet af den følgende tre årige periode 3 doblede værdien på deres aktier. Hele dette skuespil var reelt en redningsaktion af bankens aktionærer , for banken som juridisk enhed kan jo være hamrende ligeglad med, hvem der står som ejer. Det var ikke banken, men dele af aktionærkredsen, der var systemiske, og derfor var uden for normale principper om, hvem man kan forære statslige milliarder milevidt uden for normale markedsvilkår.