Danske Bank: Direktion og ledelse uden juridisk ansvar
Danske Bank fremlagde i dag sin undersøgelse af sig selv i hvidvask-skandalen. Den viste, at Danske Banks direktion og bestyrelse ikke har noget juridisk ansvar, og at banken ikke har formået at opgøre omfanget af den hvidvaskning, der er foregået gennem Danske Banks estiske afdeling.

Bankens øverste direktør, Thomas Borgen, sagde lige før fremlæggelsen af egen-undersøgelsen sin stilling op. Ikke fordi han havde noget juridisk ansvar for skandalen, forstår man, men snarere af moralske årsager.

I dagens anledning opretter Danske Bank en fond, der bl.a. skal bekæmpe hvidvaskning. Til en start skyder Danske Bank 1,5 milliarder kroner i fonden. Jamen, så er der vel ikke et øje tørt? Jo, det er der. Politikere fra højre mod venstre er slet ikke benovede over Danske Banks indsats i forløbet. Mildt sagt.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, betegner Danske Banks undersøgelse af sig selv for et ’komma’. Det er i stedet Bagmandspolitiet, Finanstilsynet og danske domstole, der skal rydde op i skandalen.

Læs mere her.

Politisk aftale om hvidvaskning
Et flertal i Folketinget er enige om at otte-doble bøderne hvis der foregår hvidvask i en dansk bank, oplyser erhvervsminister Rasmus Jarlov (K). Aftalen er indgået mellem regeringen, DF, S, de radikale og SF.

”Dermed får Danmark formentlig det højeste bødeniveau i Europa,” siger ministeren, ifølge Ritzau.

Aftalen kommer efter at Danske Bank onsdag præsenterede en advokatundersøgelse af en omfattende sag om hvidvask i bankens estiske afdeling.

”Vi har arbejdet med aftalen et stykke tid, men har afventet offentliggørelsen af Danske Banks undersøgelse i dag, men selvfølgelig ligger der et større arbejde bag,” forklarer Jarlov på et pressemøde i Erhvervsministeriet.

Jarlov forklarer, at med de nye bødestørrelser ville en bank, der havde tjent 1,5 milliarder på hvidvask, få en bøde på 24-30 milliarder kroner mod i dag omkring tre milliarder kroner.

Lars Løkke på vej med en fyreseddel til regions-politikerne
Regeringen overvejer seriøst at fyre alle 205 politikere i landets fem regioner. I stedet skal der oprettes sundhedsklynger – bestående af fagfolk - i tilknytning til hvert af Danmarks 21 akutsygehuse. I sundhedsklyngerne indgår et antal kommuner, de praktiserende læger, der opererer i klynges kommuner og områdets akutsygehus.

Det erfarer Ugebrevet Mandag Morgen i al fald. Men ugebrevet er ikke helt sikker i sin sag og tilføjer derfor et stort måske. Så altså måske sundhedsklynger med en udelukkende administrativ ledelse, måske ikke.

Læs mere her. 

Fyrede hospitalsledere – nu selv fyret
Der sker mere på det regionale plan. Nærmere bestemt Region Midtjylland.

Forretningsudvalget i Region Midtjylland med regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i spidsen har besluttet at fyre regionsdirektør Jacob Stengaard Madsen.

Fratrædelsen kommer efter at medarbejderne i regionen for nylig afbrød samarbejdet med regionsledelsen – læs: Jacob Steengaard Madsen - i protest over fyringen af to ledere på sygehuset i Hospitalsenhed Midt i Viborg.

”I kølvandet af personalesagen er der blevet sat fokus på ledelsesmæssige udfordringer, herunder samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere.

Forretningsudvalget ser med alvor på disse ledelsesmæssige udfordringer. Jacob Stengaard Madsen har gennem de seneste 3 år leveret en stor indsats i Region Midtjylland, men Forretningsudvalget finder, at der skal en anden profil til at lede regionen fremover,” hedder det blandt andet i en pressemeddelelse fra regionens forretningsudvalg..

Læs mere her.

Danske uddannelser i fælles protest mod omprioriteringsbidraget
Lederforeningerne for de danske uddannelser vil af med omprioriteringsbidraget.

Danske gymnasier, universiteter, landbrugsskoler, efterskoler, grundskoler og mange andre uddannelser har skrevet et fælles opråb til politikerne i form af en kronik i dagbladet Information. Her opfordrer de regeringen og Christiansborg til at droppe omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet.

”Det vigtigste skridt lige nu er at afskaffe de bevidstløse besparelser på to procent om året, som har stået på siden 2016,” hedder det i kronikken.

I regeringens finanslovsforslag for 2019 fastholdes omprioriteringsbidraget på årligt to procent på uddannelsesområdet frem til 2022.

”Det er en kortsigtet tankegang, der underminerer Danmarks styrkeposition og saver den gren over, som vores fremtidige velfærd hænger på. Derfor er vi i uddannelsessektoren gået sammen om at kræve, at 2-procentsbesparelserne skal stoppe nu,” skriver uddannelseslederne.

Kronikken i dagbladet Information er skrevet af Birgitte Vedersø (Danske Gymnasier), Ole Heinager (Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier-lederne), Stefan Hermann (Danske Professionshøjskoler), Charlotte Lundblad (Danske Erhvervsakademier), Verner Rylander-Hansen (Danske HF & VUC), Anders Bjarklev (Danske Universiteter), Torben Vind Rasmussen (Efterskoleforeningen), Karsten Suhr (Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier), Jens Munk Kruse (Danske Landbrugsskoler), Elsebeth Gerner Nielsen (Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser), Jeppe Rosengård Poulsen (Danske SOSU-skoler)