Dansk politibetjente får ikke glæde af Europols nye system Quest, der forventes klar om få måneder. Quest giver mulighed for, at en betjent på patrulje kan søge direkte i Europols søgedatabase EIS, eksempelvis via en smartphone. Det gentog justitsminister Søren Pape Poulsen i dag på et samråd i Folketingets retsudvalg.

Den manglende adgang er en konsekvens af, at Danmark ikke længere er fuldt medlem af Europol, og derfor ikke kan søge direkte i Europols databaser. Med den samarbejdsaftale, Danmark i foråret indgik med Europol, skal Danmark søge gennem såkaldte forbindelsesofficerer i Europol. Det var ellers Rigspolitiets plan, at den direkte søgeadgang i EIS skulle integreres i en ny app, så politifolk ’i marken’ kunne søge direkte i EIS-databasen.

Ikke adgang for alle betjente
Men både justitsminister Søren Pape Poulsen, statsminister Lars Løkke Rasmussen, Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen og en række andre af de politikere, der anbefalede et ’Ja’ til afstemningen om en ændring af retsforbeholdet i december 2015, har overdrevet betydningen af, at danske betjente ikke får direkte søgeadgang. Det mener Enhedslistens Søren Søndergaard, som havde indkaldt til dagens samråd.

Ifølge Søndergaard har ’Ja-partierne’ nemlig givet indtryk af, at alle danske betjente vil få mulighed for, at søge direkte i Europols databaser: ”Det eneste problem der er med den historie, det er, at den blev dementeret af Europol. […] Europol gik ud og sagde, at det kun var udvalgte politifolk, der skulle have den mulighed.”, sagde Søren Søndergaard, som refererede til en udtalelse fra Europol om, at det er de betjente, der arbejder med organiseret kriminalitet og terror, som vil få adgang til den nye søgefunktion.

Søren Søndergaard antydede, at ja-partierne bevidst har forsøgt overdramatisere betydning af den manglende, fremtidige søgeadgang, for på den måde at overdrive de negative konsekvenser af det nej ved folkeafstemningen i december 2015, som Enhedslisten, sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, anbefalede.

Rigspolitiet skal vurdere betjentes søgebehov
Justitsminister Søren Pape Poulsen forsvarede imidlertid de udtalelser, som både han og andre ledende medlemmer fra ja-kampagnen har anvendt. Han gentog, at aftalen ”afskærer dansk politi fra at benytte en fremtidig adgang til Europols databaser for frontlinjepersonale”, altså en søgemulighed via eksempelvis smartphones.

Han fortalte også, at det har været Rigspolitiets hensigt at integrere den nye søgemulighed i en ny app, som Rigspolitiet er ved at udvikle. Det ville ifølge Pape have gjort det muligt at søge direkte i EIS ”helt ude hos den enkelte betjent på gaden”.

Samrådet udviklede sig herefter til en diskussion om, hvordan udtrykket ”den enkelte betjent” skulle forstås. Søren Pape Poulsen understregede, at det ikke er planen, at alle 10.000 danske politibetjente skal have adgang til søgesystemet. ”Det er de betjente, som det enkelte lands politi mener skal have adgang, fordi det er relevant for deres arbejde, der skal have adgang”.

Det fik både Søren Søndergaard og Dansk Folkepartis Peter Kofod Poulsen til at efterlyse en mere præcis definition af, hvad det er for ’udvalgt frontpersonale’, der skal – eller rettere skulle have haft – adgang gennem det nye søgesystem.

Søren Pape Poulsen forklarede, at udtrykket ”den enkelte betjent” skulle forstås som de politibetjente, der arbejder inden for de områder, hvor det vil være relevant at have direkte søgeadgang i EIS. Han afviste dog at sætte tal på, da Rigspolitiet netop ikke har lavet nogen vurdering af, hvilke betjente en sådan søgeadgang vil være relevant for.

Han imødekom dog de to partier ved at sige, at han kunne ”sagtens forstå”, at ordlyden kunne give anledning til den misforståelse, at samtlige betjente skulle udstyres med den nye søgemulighed.

En ”boomerang” for Enhedslisten
Venstres Jan E. Jørgensen kaldte det en ”boomerang”, for Enhedslisten, at partiet havde indkaldt til samrådet, fordi det ifølge Jørgensen blot understregede, at dansk politi vil gå glip af den direkte søgeadgang i EIS som konsekvens af det nej, som Enhedslisten anbefalede tilbage i 2015.

Også Socialdemokratiets Trine Bramsen lagde vægt på, at aftalen alt andet lige gør det sværere for dansk politi at søge i EIS, end hvis vi havde stemt ja tilbage i 2015: ”Er vi ikke enige om, at der er færre betjente som med den aftale, vi nu har landet, vil få adgang til Europol, end hvis vi var kørt videre med den model, Rigspolitiet oprindeligt havde lagt an til”, spurgte hun.

Den udlægning kunne justitsministeren fuldt ud tilslutte sig.