Annonce

Danske elektrikere vil ikke tages som gidsler

Elektrikernes fagforening er utilfredse med, at elektrikerlønninger bliver brugt som argument for at hente udenlandsk arbejdskraft. Løntrykkeri, lyder dommen.
Dansk El-Forbund, der er fagforening for omkring 30.000 elektrikere, tager på forbundets kongres skarpt afstand fra, at elektrikeres lønforhold bliver anvendt som argumentation for at åbne unødvendigt for lønmodtagere fra ikke-EU-lande. Sådan lyder det i en udtalelse, der blev vedtaget onsdag.

Der er tværtimod brug for en forstærket indsats mod social dumping, både i Danmark og i EU, lyder budskabet fra kongressen.

Regeringens udspil er løntrykkeri”

”Dansk El-Forbund byder altid elektrikere velkomne på det danske arbejdsmarked, uanset hvor de kommer fra, så længe overenskomster og lovgivning bliver overholdt. Regeringens udspil er løntrykkeri,” lyder det i udtalelsen.

Forbundet tager kraftig afstand fra regeringens og arbejdsgivernes ønske om at sænke beløbsgrænsen. Et forslag som betegnes som løntrykkeri.

”I dag kan arbejdsgivere hente elektrikere i lande udenfor EU, så længe de overholder beløbsgrænsen på minimum 418.000 kroner i løn. Det svarer stort set til gennemsnitslønnen for et medlem i Dansk El-Forbund”.

placeholder

Sats på uddannelse og opkvalificering

Ledigheden for elektrikerne var i september på 1,23 procent, hvilket forbundet også selv betegner som ”meget lav”.  

Men i stedet for at sænke standarderne på det danske arbejdsmarked for udenlandsk arbejdskraft fra ikke-EU-lande på udanske vilkår, vil Dansk El-Forbund komme manglen på elektrikere til livs på anden vis.

Blandet andet ved at skal sikre flere praktikpladser til de cirka 300 elektrikerlærlinge i Skolepraktikordninger og ved at give flere ufaglærte muligheden for at blive faglærte indenfor det el-tekniske område via efter- og videreuddannelse.

Styrk indsatsen mod social dumping

El-forbundets kongres kræver også en forstærket indsats imod social dumping. Forbundet ønsker at regeringen hæver bevillingerne til indsatsen mod social dumping hos både politi, Skat og Arbejdstilsynet. Og så skal samarbejdet mellem myndigheder også styrkes.

Vi skal det her snyderi til livs, og det kan kun gå for langsomt.

Dansk El-Forbund vil også gøre en indsats, og derfor har forbundet afsat fire millioner kroner til forbundets lokalafdelinger til at forebygge og bekæmpe social dumping.

”Vi skal det her snyderi til livs, og det kan kun gå for langsomt. Vi ser flere og flere eksempler på firmaer, der henter arbejdskraft til Danmark på horrible vilkår, og det presser danske virksomheder i alle brancher,” siger Jørgen Juul Rasmussen, formand for Dansk El-Forbund til Avisen.dk.

Han håber, at de mange penge kan være med til at sikre, at store byggerier som Fehmarn-broen, og it-giganterne Apple og Facebooks datacentre, bliver udført på ordentlige vilkår.

Dansk El-Forbunds kongres fortsætter frem til fredag.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce