Danske formuer er skævt fordelt

Den gennemsnitlige formue i landets rigeste kommune er fire gange så stor som i den fattigste kommune. Formuer er mere ulige fordelt end indkomst.
De danske formuer er skævt fordelt. Faktisk er den gennemsnitlige formue i landets rigeste kommune, Rudersdal, fire gange så høj som i den fattigste kommune, Ishøj. Det svarer til en forskel på cirka tre millioner kroner mellem den rigeste og fattigste kommune.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som inden for de seneste dage er blevet offentliggjort i analyser fra såvel den borgerlige tænketank Cepos og centrumvenstretænketanken Cevea. Cevea har undersøgt den gennemsnitlige formue per familie, mens Cepos har set på den gennemsnitlige formue per voksen. Det giver nogle forskelle i de absolutte tal, men selve tendensen er den samme.

Dermed er forskellen mellem gennemsnitlige formuer markant større end forskellen mellem gennemsnitlige indkomster på tværs af kommunerne.

Gennemsnitsdansker har 1,25 millioner på kistebunden
Cepos skriver, at den gennemsnitlige dansker har en nettoformue på 1,25 millioner kroner. Det dækker over, at den gennemsnitlige dansker har værdier for 1,8 millioner kroner, primært i form af fast ejendom og pensionsformue. Men omvendt har den gennemsnitlige dansker også gæld for cirka 600.000 kroner. Nettoresultatet er altså en formue på 1,25 millioner kroner!

Men ikke overraskende, så dækker det over store forskelle kommunerne imellem. I den fattigste kommune, Ishøj, er den gennemsnitlige formue således på 843.000 kroner. Omvendt er der i den rigeste kommune, Gentofte, en gennemsnitlig indkomst på 3.923.000 kroner.

De ti øverste kommuner ligger alle omkring København. Det forklarer Cepos blandt andet med, at kommuneskatten her er lavere end i resten af landet, så det er mere attraktivt for højtlønnede at bosætte sig i kommunen.

Zoomer man ind og kigger på den rigeste procent af befolkningen i hver kommune, så forskellene faktisk endnu større. Her er det Gentofte, som topper, idet den rigeste procent her ejer formue for godt 30 millioner kroner, mens den rigeste procent i Gentofte ”kun” har en formue på 23 millioner kroner. I Ishøj har den rigeste procent en formue på knap 6 millioner kroner, altså mindre end en femtedel af niveauet i Gentofte.

S: Regeringen trækker Danmark mere skævt
Cevea har også undersøgt forskellen i indkomst på tværs af kommuner. Her er billedet det samme, om end forskellen ikke er nær så store som når det kommer til formue.

I Gentofte er gennemsnitsindkomsten på 448.000 kroner. Også i Rudersdal og Hørsholm kommune lå gennemsnitsindkomsten på over 400.000 kroner. Den laveste gennemsnitsindkomst finder man i Langeland Kommune, hvor den lå på 236.000 kroner om året. Også i Kommuner som Læsø, Ærø og Lolland lå indkomsten på under en kvart million om året.

Den geografiske ulighed mellem landets kommuner er på det seneste kommet højere op på den politiske dagsorden. Socialdemokratiet har flere gange kritiseret regeringens politik for at trække Danmark i en mere geografisk skæv retning. Senest i forbindelse med finansloven, der blandt andet fjernede skatten på arbejdsgiverbetalt telefoni:

”Når det kommer til skattepolitikken, så fortsætter regeringen den vane den har med at gennemføre forslag, der entydigt er til gavn for sådan cirka de ti procent bedst stillede, og som samtidig har en skæv geografisk fordeling”, lød det fra Jesper Petersen på et samråd i Folketingets Skatteudvalg kort før jul.

”Jeg anerkender simpelthen ikke den her præmis om den geografiske fordeling. Det giver ikke nogen mening at måle på det”, lød det omvendt fra skatteminister Karsten Lauritzen.


Kommentarer fra Facebook