Ikke tale om arbejdsmangel
Arbejdsgivere og politikere har igennem en længere periode talt om at der er mangel på arbejdskraft. Men den lave danske lønudvikling viser, at problemet indtil videre er teoretisk.
”Jeg ser de lave lønstigninger som et udtryk for, at vi ikke har et flaskehalsproblem. Der er stadig masser af arbejdskraft til rådighed, for der findes flere arbejdsløse, end virksomhederne giver udtryk for. Derudover er der stadig en masse udenlandske arbejdere, som gerne opfylder virksomhedernes behov. Det sender ikke ligefrem lønningerne op, siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Hos Dansk Arbejdsgiverforening mener cheføkonom Anders Borup Christensen ikke at der er behov for højere lønstigninger, fordi det kan skade danske virksomheders konkurrenceevne.