Danske soldater skal hjem fra Afghanistan inden 11. september

"Krigen mod terror må ikke forstås som en krig i traditionel forstand," lyder det fra forsvarsministeren efter beslutningen om at trække de sidste danske soldater hjem fra Afghanistan.
Foto: Colourbox
Efter to årtier er det slut: Danmark trækker nu de sidste soldater hjem fra Afghanistan.

placeholder

Beslutningen kommer, efter USA's præsident, Joe Biden, har oplyst, at de amerikanske tropper bliver trukket hjem inden den 11. september i år (tilbagetrækningen begynder den 1. maj). Det er 20-års dagen for al-Qaedas terrorangreb på New York og Washington.

"Det er på tide at afslutte USA's længste krig," skriver præsidenten på Twitter

placeholder

Den amerikanske beslutning har - ikke overraskende - fået NATO's lande, herunder Danmark, at følge trop.

Succes eller fiasko

Tilbagetrækningen bliver af flere militære eksperter set som et nederlag både militært og i forhold til ideen om at kunne opbygge en demokratisk nation, men det afviser forsvarsminister Trine Bramsen (S).

"Jeg har bemærket at mange har travlt med at diskutere om indsatsen i Afghanistan har været en succes eller fiasko," skriver Trine Bramsen på Facebook.

Det ændrede 11. september 2001

"Sådan mener jeg ikke man kan stille det op. Krigen mod terror må ikke forstås som en krig i traditionel forstand. Hvis vi skruer tiden 20 år tilbage havde vi ikke den samme forståelse af terror som vi har i dag. Det ændrede 11. september 2001. Terrorister havde i Afghanistan haft plads til at træne og planlægge et massivt terrorangreb. De var blevet i stand til at flyve fly ind i bygninger – og de gjorde det. Det har vores tilstedeværelse i Afghanistan forhindret ser igen."

"Terroristerne fik modspil. De kunne have fået et helt andet overtag, hvis ikke vi var gået ind tilbage i 2001.Det fik de ikke. Den vestlige verden er fortsat demokratisk – og som borgere lever vi trygt og sikkert."

placeholder

Blodig mission

De første danske soldater kom til Afghanistan i januar 2002, og siden da udviklede missionen sig til den blodigste af de internationale indsatser, Danmark har deltaget i i nyere tid.

I alt har 10.980 danske soldater deltaget i krigen og i dag er der stadig 120 soldater tilbage i Afghanistan. 43 danske soldater har mistet livet.

Fra 2006 og til 2014 var den danske indsats koncentrerer med kamptropper i den sydlige Helmand-provins, hvorefter de afghanske nationale sikkerhedsstyrker overtog det fulde ansvar for sikkerheden i landet, og i dag befinder de tibageværende danske soldater sig i hovedstadsområdet ved Kabul.

Her står soldaterne for eskorte- og bevogtningsopgaver for Nato, militærrådgivning af afghanske sikkerhedsinstitutioner samt militærpolitiopgaver.

"Vi forlader Afganistan med fanen højt, fordi vores mange tusindvis af danske soldater som har været udsendt, har alle gjort et kæmpe stykke arbejde for Danmark og vores alles sikkerhed," skriver Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, på Twitter.

"Nu skal vi sørge for, at deres kæmpe arbejde og resultat ikke bliver sat over styr"

placeholder

EL var imod krigen

Til gengæld stiller Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, spørgsmålstegn ved, om krigen har været prisen værd.

Enhedslisten og SF var i sin tid de eneste partier, som stemte imod, da Folketinget i 2001 besluttede, at Danmark ville bidrage til den amerikanskledede internationale indsats i Afghanistan. Efter ni ugers krig lykkedes det i december 2001 USA og dets allierede at fjerne Taleban-styret og indsætte en midlertidig overgangsregering under ledelse af den moderate Hamid Karzai.

Efterladt et land i dyb kaos

"20 års tragisk og fejlslagen krig i Afghanistan har kostet tusindvis af menneskeliv og efterladt et land i dyb kaos," skriver Eva Flyvholm på Twitter.

"USA og DK kastede sig hovedløst ind i en krig, hvor man skulle have satset på fredsforhandlinger. Frygteligt. Og for hvad?"

placeholder

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Fortvivlende at 43 danske soldater har mistet livet i denne 'krig'.

Min største medfølelse med familierne til de dræbte.

Hvis det som forventet ender med, at Taliban tager magten tilbage, så har det unægtelig været forgæves. Men alternativet er jo desværre at blive der i 100 eller 200 år eller måske mere.

Annonce