Danskerne: Den grønne omstilling må godt koste penge

”Det her argument med, at vi får en gule-veste-situation, som i Frankrig, kan vi aflive med undersøgelsen,” lyder det fra tænketank om klimaundersøgelse
Foto: Jonas Drotner Mouritsen
Når det kommer til stykket, så er befolkningen villig til at tage tegnebogen frem, når det gælder den grønne omstilling.

Det viser den grønne tænketank Concitos Klimabarometer 2020. Siden 2010 har tænketanken årligt målt befolkningens viden om - og holdninger til - klimaudfordringen og årets måling er gennemført midt i coronakrisen. Og målingen følger samtidig ovenpå det folketingsvalg, der er blevet kaldt Danmarks første ”klimavalg” i juni 2019.

Rigtig, rigtig bekymret for klimaet på trods af coronakrisen

”Helt overordnet set har coronakrisen påvirket svarene en smule, så sundhed er kommet højere op på dagsordenen, og så resulterer det jo også i, at folk er holdt op med at flyve,” siger Mikael Bellers Madsen, projektleder i Concito, til Netavisen Pio. ”Hvilket selvfølgelig ikke er overraskende! Men ellers afslører barometret, at folk fortsat er rigtig, rigtig bekymret for klimaet på trods af coronakrisen.”

På spørgsmålet om, hvor alvorlige de globale klimaforandringer er, svarede 46 procent af de adspurgte i 2018 ”i høj grad” mod 38 procent i 2020. Og på et udsagn om, at grøn omstilling af Danmarks produktions- og forbrugsmønstre er en afgørende forudsætning for at skabe vækst og velfærd i fremtiden, er andelene, der svarede ”helt enig” eller ”delvist enig” faldet fra henholdsvis 32 procent og 41 procent i 2018 til 30 procent og 38 procent i 2020.

Ikke desto mindre er der stadig et markant flertal, som er helt eller delvis enige i, at grøn omstilling af Danmarks produktions- og forbrugsmønstre er forudsætningen for fortsat velfærd i Danmark. 68 procent er ”enige” eller ”delvist enige” i dette, hvorimod kun ni procent er er "delvist uenige" og "helt uenige."

Grønne afgifter

Hvert år gentager Klimabarometret nogle af spørgsmålene fra tidligere år og stiller så også nogle aktuelle spørgsmål. I år har det blandt andet været om genstarten af økonomien – efter coronakrisen – skal være grøn. Og om der skal indføres CO2-afgifter.

Vil have en grøn genstart og CO2-afgifter

 

”Dels er det interessant, at et lille flertal peger på, at en grøn genstart vil være rigtig, rigtig godt, og at hjælpepakkerne med andre ord godt må være betingede af, at vi også tænker grønt i den forbindelse,” siger Mikael Bellers Madsen. ”Og så er det interessant, at de laveste indkomstgrupper både vil have en grøn genstart og CO2-afgifter. Hvilket også gør sig gældende blandt socialdemokratiske vælgere, hvor der er et markant flertal for begge dele – og altså også afgifter på forbrugsvarer.”

41 procent af de adspurgte mener, at offentlig støtte til genstart af dansk økonomi bør være betinget af at fremme den grønne omstilling, 39 procent opponerer og 20 procent svarer ”ved ikke”.

Der er et lille flertal imod en generel CO2-afgift, hvis man ser på spørgsmålet om, hvorvidt en sådan afgift på alle varer og ydelser bør indføres for at fremme den grønne omstilling. Hertil svarer 37 procent ”ja”, og 43 procent svarer ”nej”. Omvendt tegner der sig et markant flertal for, at der indføres afgifter på særligt klimabelastende varer som en del af en grøn skattereform. Hertil svarer 31 procent entydigt ja, foruden 42 procent, der også svarer ja, men mod kompensation (for eksempel fra en højere grøn check, et højere bundfradrag med videre).

Generelt er der større tilslutning blandt vælgere, der stemmer på regeringen og dens støttepartier end de blå partiers vælgere. Dog er der også blandt de borgerlige vælgere tilslutning til den grønne omstilling.

Et markant flertal på henholdsvis 61 og 66 procent af Venstre og Konservatives vælgere erklærer sig enige eller delvist enige i udsagnet om, at den grønne omstilling gerne må koste penge og vækst på kort sigt, hvis indsatsen giver samfundsmæssig gevinst på længere sigt.

Gule veste spøger

Når man ser på debatten om afgifter, som ofte omhandler risikoen for social skævvridning, så støtter de lavestlønnede faktisk, at der indføres en generel CO2-afgift, såvel som afgifter målrettet på klimabelastende varer og ydelser.

Det er ikke for at sige: Ha, ha

”Regeringen er lidt mere skeptisk, når snakken falder på sådanne afgifter,” siger Mikael Bellers Madsen. ”Det er ikke for at sige: Ha, ha. Men det her argument med, at vi får en gule-veste-situation, som i Frankrig, kan vi aflive med undersøgelsen. Blandt de laveste indkomstgrupper – og her snakker vi ikke kun om de studerende – er der et markant flertal for afgifter.”

Den politiske bevægelse De gule veste (vestene benyttes som et symbol, der henviser til, at trafikanter i Frankrig skal medbringe veste, der er synlige) opstod i 2018 i protest mod den franske præsident Emmanuel Macron og regeringen - og især planerne om at øge energibeskatningen.

Til spørgmålet om indførelse af en generel CO2-afgift svarer 41 procent i den laveste indkomstgruppe (op til 200.000 kroner) ”ja”, mod 36 procent der svarer ”nej”, Og til målrettede afgifter svarer 33 procent ”ja” (uden kompensation) og 43 procent ”ja, men mod kompensation”.

Den sociale balance

Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin, er glad for opbakningen til den grønne omstilling i befolkningen. Hvilket klimaordføreren kalder ”afgørende og vigtigt at værne om,” hvis Danmark skal reducere udledningen af CO2 med 70 procent (i forhold til 1990) inden 2030. Samtidig har Folketinget besluttet, at Danmark være CO2-neutralt i 2050.

Så regningen for klimaindsatsen ikke bliver fordelt på en unfair måde

”Jeg synes også, det er positivt, at et flertal af danskerne er indforståede med, at den grønne omstilling selvfølgelig ikke er helt gratis,” siger Anne Paulin til Netavisen Pio. ”Jeg hæfter mig dog ved, at når talen falder på afgifter på klimabelastende varer, er der en del, der svarer ja, men flere betinger deres støtte af, at de bliver kompenseret på anden vis. Det er netop den udfordring, der kommer til at være central i forbindelse med en kommende grøn skattereform. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at vi netop sikrer, at der er en ordentlig social balance, så regningen for klimaindsatsen ikke bliver fordelt på en unfair måde.”

Senest advarede statsminister Mette Frederiksen (S) i september om, at konsekvenserne af den grønne omstilling vil være alt for voldsomme for det danske samfund, hvis ikke man afventer ny teknologi. Eller sagt på en anden måde: Politikerne på Christiansborg kan ikke sætte sig ned i efteråret og træffe beslutninger, der skal indfri målsætningen om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.

"Det haster med den grønne omstilling,” sagde Mette Frederiksen på et møde i i Grønt Erhvervsforum. ”Vi skal tage alle de kloge beslutninger, vi kan nu. Men hvis man beslutter vejen til de 70 procent alene på baggrund af de kendte teknologiske løsninger i dag, så vil det have alt for store konsekvenser."

Støttepartier efterlyser temposkift

Både SF og De Radikale tager dog tallene til indtægt for, at befolkningen ikke bare støtter den grønne omstilling – men også at denne ikke kan vente.

”Det er dejligt, at danskerne er så ærlige omkring den grønne omstilling, at de også kræver, at vi investerer nogle penge i den,” siger SF’s klimaordfører, Signe Munk, til Netavisen Pio. ”Det handler både om at få en grøn genstart af økonomien i finansloven, så vi sørger for, at nogle får et arbejde med grønne opgaver, og det handler om den lange og store omlægning af afgifterne. Og der er det positivt at se, at danskerne bakker op om nogle rimelige, grønne afgifter. For selvfølgelig skal der være en social balance og rimelighed i det.”

Senest har De Radikale for for anden gang i valgperioden truet med at udløse et klimavalg, hvis ikke regeringens klimaprogram bliver ændret i efterårets forhandlinger.

De Radikales klimaordfører, Ruben Kidde, mener, at Klimabarometret beviser, at det ikke var tilfældigt, at det seneste folketingsvalg blev kaldt et klimavalg.

”Det understreger, hvor skadeligt det er, at regeringen har talt klimahandling så meget ned de seneste to-tre uger,” siger Ruben Kidde til Netavisen Pio. ”I virkeligheden tager regeringen befolkningen og erhvervslivet som gidsler, når de siger, at det vil de ikke, når vi altså samtidig ser, at befolkningen og erhvervslivet netop er indstillet på en grøn afgiftsreform.”

Mikael Bellers Madsen advarer mod at vente på teknologien

Vi er nødt til at kigge på vores privatforbrug

 

”Vi er tilhænger af regeringens linje med at gøre alt, hvad man kan teknologisk,” siger projektlederen. ”Men vi skal gå på to ben. Vi er nemlig nødt til at kigge på vores enormt høje forbrug og altså forbrugsafgifter. Der eksisterer en fortælling, som alle partier faktisk bidrager til, om, at vi er mægtig grønne i Danmark. Men det er vi altså ikke. Vi er nogle af de sorteste i verden på grund af privatforbruget, hvilket selvfølgelig skyldes, at vi er så rige, som vi er. Når man har penge, så udleder man næsten per definition meget CO2. Så vi er nødt til at kigge på vores privatforbrug.”

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Ja, den grønne omstilling må gerne koste penge, den skal bare være socialt afbalanceret, så de der forbruger meste, og har flest midler at gøre godt med, de skal betale mest. Ellers tager vi de gule veste frem igen.

Annonce