Danskerne har brug for et stærkt DR

Hvis danskerne fortsat skal kunne se sig selv i de danske medier, er der behov for stærke, fælles public service-medier, der kan producere dansk indhold i en tid, hvor vi oversvømmes af internationalt, kommercielt medieindhold.
Der er allerede godt og grundigt gang i public service-debatten forud for det medieforlig, der skal træde i kraft i 2019. Mest bemærkelsesværdigt står en række borgerlige partiers og ikke mindst de private mediers løbende angreb på Danmarks Radio.

At blå blok har tyvstartet debatten er imidlertid ikke problematisk i sig selv. Det er helt legitimt at tage en politisk diskussion af vores public service-medier. Problemet opstår, fordi diskussionen længe har foregået på et usagligt grundlag, og det er gift for enhver politisk debat og muligheden for at nå brede forlig og løsninger omkring danske mediers rammevilkår, som vi ellers har tradition for i Danmark.

Seneste eksempel i rækken af problematiske indspil er en nylig rapport fra Danske Medier, der er de private mediers interesseorganisation. Rapporten mener at påvise public service-mediernes digitale aktiviteter, og konklusionen er ikke overraskende, at særligt DR grundlæggende fylder for meget og derfor skal underlægges besparelser.

Et rendyrket partsindlæg
Danske Mediers rapport er et rendyrket partsindlæg, der hugger en hæl og klipper en tå for at ende med de rigtige konklusioner, der understreger organisationens meget ensidige interesse i denne sag. Og selvom deres standpunkt er legitimt, vil jeg anfægte rapportens konklusioner.

Danske Mediers rapport abonnerer og først og fremmest på den opfattelse, at de licensfinansierede medier med DR i spidsen bærer skylden for, at de private medier er udfordret.

Det er ikke rigtigt. At medielandskabet er et nulsumsspil, hvor nogen kun kan vinde terræn på bekostning af andre, er en decideret fejlslutning. Der findes ingen dokumentation for, at det skulle være tilfældet i de undersøgelser der er lavet om public service-mediernes rolle i mediemarkedet i både Storbritannien, Norge og Sverige. Tværtimod viser forskning, at brugere af public service på nettet har større tendens til at læse nyheder hos private medier.

Samtidig må det ganske enkelt endnu engang konstateres, at de danske medier først og sidst er udfordret af de store internationale aktører som Google og Facebook, der tilegner sig en større og større del af de danske annoncekroner. Tallene taler sit tydelige sprog. Andelen af annonceomsætningen i Danmark, der går til udlandet, er ifølge Kulturstyrelsen steget fra 3 procent i 2007 til 20 procent i 2013. Hver tredje kroner, der tjenes på bannerreklamer i Danmark, går i dag til Facebook. Alligevel bliver særligt DR fejlagtigt gjort til syndebukken.

DR’s nyhedsformidling skal være bred
Centralt i Danske Mediers rapport står en kritik af, at DR’s digitale nyhedsformidling er for bred. Kritikken er heller ikke her fair. Sagen er den, at den nuværende medieaftale netop pålægger DR både at sikre en tilstrækkelig bredde i nyhedsformidlingen samt at følge medieudviklingen og afspejle danskerne medieforbrug. Her er det alt andet lige svært at komme uden om den digitale indsats. Og det er jo helt logisk. Alle danskere betaler til DR og derfor skal DR selvfølgelig være på de platforme, hvor danskerne er.

Omfanget af DR’s brug af de sociale medier er ligeledes genstand for kritik i rapporten. For det første er det urimeligt at klandre DR for at bruge de sociale medier, som dagbladene også selv gør, selvom det selvfølgelig må foregå med omtanke. Igen – det er her store dele af licensbetalerne færdes.

For det andet viser de reelle tal om DR’s tilstedeværelse på de sociale medier en anden virkelighed. Kun 5 procent af DR’s danskproducerede programmer har en programside på de sociale medier. Samtidig er der fremgang på nettet for hele mediebranchen. DR står altså ikke vejen for de private medier her.

DR har ikke fået flere penge
Blandt rapportens mange tvivlsomme konklusioner er desuden påstanden om, at DR skulle være vokset økonomisk de senere år. Det er dog kun muligt at konkludere, fordi rapporten behændigt vælger at se på licensens udvikling i perioden 2008 til 2014.

I 2014 fik DR nemlig tildelt et ekstra højt niveau af merlicens til at finansiere dramaserien ”1864” samt afvikling af Eurovision Song Contest.  Dermed frembringes en stigning. Sandheden er jo den, at licensen i årevis har ligget stabilt samtidig med, at udbuddet fra DR i form af flere kanaler på både radio og tv i øvrigt er øget.

Heroverfor står at danskernes betaling til private tv-medier og tv-udbydere er steget med raketfart de seneste 10 år.

DR har ikke fået flere journalister
Danske Medier forsøger også at tegne et misvisende billede af journalist-fordelingen mellem private medier og DR.  Man skriver i rapporten: ”I 2007 var der flere journalister ansat på private landsdækkende nyhedsmedier end i DR. I 2014 var 55 pct. af de journalister, der arbejdede på landsdækkende nyhedsmedier, statsansat.”

Igen en manipulation da opgørelsen for 2007 alene vedrører DR, mens der i 2014 også inkluderes andre ansættelsessteder end DR.

Fakta er, at antallet af journalister hos de private dagblade (1.818) var næsten tre gange højere end antallet af registrerede journalister i DR (630) i 2014. Derudover var antallet af journalister ansat i landsdækkende nyhedsmedier (885) – modsat hvad Danske Medier anfører - højere end antallet af registrerede journalister i DR (630).

Besparelser betyder mindre dansk, lokalt og regionalt indhold
Rapporten giver også Danske Medier anledning til at komme med en række anbefalinger vedrørende DR og TV2-regionerne. Organisationen foreslår blandt andet tre ting:

1) Statsmediernes tilbud skal kun bestå af korte nyheder og tekst-tv
Her er det værd at se på erfaringerne i forhold til, om det har en positiv effekt for de private medier. Hvis man vender blikket mod Tyskland, hvor man har gjort noget lignende, er det dog ikke tilfældet. Tværtimod vil forslaget have konsekvenser for rigtig mange danskeres adgang til nyheder.

2) Nedsæt licensen med 5 % om året i 5 år
Det vil betyde en besparelse på 920 millioner kroner. Danske Medier skriver, at DR kan spare ved at lukke DR3, P3 og P7 Mix. Det vil dog kun betyde en besparelse på 75-100 millioner kroner. Det understreger, at en besparelse på 920 millioner vil betyde, at DR skal spænde livremmen ind over hele linjen. Og vil have en den simple effekt, at DR kan producere mindre dansk indhold, fordi det ganske enkelt er det, der er dyrest.

Samtidig vil en reduktion af licensen gå ud over TV 2-regionerne. Hvis TV 2-regionerne skal spare så meget, som der lægges op til, vil danskerne også her opleve at få meget mindre danskproduceret lokalt og regionalt indhold.

3) DR skal købe mere indhold fra private
Danske Medier vil udlægge væsentlige dele af programproduktionen til gavn for private medier og producenter. De glemmer bare, at DR allerede i 2015 brugte 1,5 milliarder kroner på det private marked for indholdsproduktion. Og ikke mindst siger det sig selv, at DR har færre midler på ekstern programproduktion, hvis DR skæres med 25 procent.

Danmark har brug for solid public service
Fremtiden for vores public service-medier er vigtig og vi skal naturligvis diskutere public service-medierne rolle i en tid, hvor medielandskabet med den teknologiske udvikling hele tiden forandrer sig. Socialdemokratiet deltager meget gerne i denne debat. Men diskussionen må tage sit udgangspunkt i fakta og ikke manipulation.

Socialdemokratiets grundlæggende holdning er klar: Danmark har brug for stærke, fælles public service-medier med DR i spidsen, der kan producere dansk reklamefrit indhold i en tid, hvor vi oversvømmes af internationalt, kommercielt medieindhold.

Nedskæringer af DR vil betyde, at der ikke kan leveres danskproduceret kvalitetsindhold på samme niveau og i samme omfang som i dag. Det må ikke blive tilfældet.


Mogens Jensen er Socialdemokratiets kultur- og medieordfører


Kommentarer fra Facebook