Danskerne skal stemme om forsvarsforbehold

Stort nationalt kompromis om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik vil tilføre 18 milliarder kroner til forsvaret. Og en folkeafstemning om forsvarsforbehold.
Foto: Peter Timo Staggmeier/Flyvevåbnets Fototjeneste
Det danske forsvar kan se frem til ekstra milliarder.
Den socialdemokratiske regering har sammen med Venstre, SF, Radikale og Konservative søndag indgået et nyt nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik.

Aftalen styrker forsvaret med adskillige milliarder kroner de næste 10 år.

Samtidig er partierne enige om at sætte forsvarsforbeholdet til folkeafstemning den 1. juni i år.

"Historiske tider kalder også på historiske beslutninger. Når vi står her i dag, er det fordi, vi har truffet netop det. Store beslutninger," siger statsminister Mette Frederiksen på et fælles pressemøde sammen med Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Olsen Dyhr (SF), Sofie Carsten Nielsen (Rad.V.) og Søren Pape Poulsen (C).

Danmark har siden 1993 haft et forbehold over for den del af EU-samarbejdet, der handler om forsvar, men det anbefaler partierne nu, at danskerne dropper.

Det er også planen, at Danmark skal gøres helt uafhængig af russisk gas. Hvordan det konkret skal ske, skal der findes en vej til. Men partierne lægger op til at undersøge muligheden for øget gasindvinding i Nordsøen, øge anvendelse af biogas,

fremrykning af gasledningen Baltic Pipe, som skal forsyne Danmark og Polen med gas fra Norge.

Åbner for mere gæld

Med aftalen vil Danmark fra 2024 løfte sit forsvarsbudget, så man i 2033 når det meget omtalte mål om at bruge to procent af BNP på forsvaret, som alle NATO-landene i 2014 forpligtede sig til at arbejde hen mod.

Det vil - når det er fuldt indfaset - ifølge Finansministeriet koste cirka 18 milliarder om året. Penge som partierne bag aftalen vil finde ved at ændre budgetloven, så Danmark i en periode kan køre med større underskud.

Dermed undgår man at skære i både velfærd - hvilket Socialdemokratiet, Venstre og SF er imod - eller lave skattestigninger, hvilket Venstre og Konservative er imod.

Det er også aftalt, at forsvaret helt ekstraordinært, som følge af krigen i Ukraine og truslen fra Rusland, tilføres to gange 3,5 milliarder kroner i år og næste år. Pengene skal primært gå til forsvaret, men også til styrket diplomatisk indsats og humanitær bistand.

Yderfløjene er imod

Hverken Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er med i aftalen. De to borgerlige partier vender sig mod den del, der handler om at droppe forsvarsforbeholdet.

"Jeg synes i virkeligheden, at det er utidigt at misbruge den ulykkelige situation i Ukraine til at få forbeholdet afskaffet," siger Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt til TV2.

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, er heller ikke positiv:

"Tanken om, at EU kan være en eller anden garant for Danmarks frihed og sikkerhed er for mig at se helt håbløst," siger hun.

Enhedslisten er heller ikke med i aftalen. Partiet er hverken tilhænger af flere penge til forsvaret eller af at afskaffe forbeholdet:

"Jeg ønsker ikke en voldsom og risikabel oprustning, eller en uigennemtænkt afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Vi risikerer at ende i et våbenkapløb, hvor stormagterne opruster mere og mere. Det risikerer at ende galt. Og det må ikke ske," erklærer Enhedslistens politiske leder Mai Villadsen.

Tempo og finansieringen “for slapt”

Andre partier er dog anderledes mere positive.

Liberal Alliance støtter en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, skriver formand Alex Vanopslagh på Twitter:  

“Hvis EU ønsker militære operationer som supplement til NATOs indsats i Baltikum/Østeuropa, så skal Danmark have mulighed for at bidrage og deltage. Forbeholdet gør at vi i dag ikke har mulighed for at deltage i fælles operationer.”

Han skriver videre, at Liberal Alliance ønsker at øge forsvarsudgifterne til 2 procent, men synes både tempoet og finansieringen i aftalen om "national kompromis" er for slapt.

Søndag aften meddelte Jens Rohde, at også Kristendemokraterne tilslutter sig aftalen.

placeholder

Også tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen - nu Moderaterne - meddeler, at han bakker op om aftalen.

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

For mig er det et demokratisk problem, at så store beslutninger gennemføres, når stort set hele befolkningen er i følelsers vold. Vi er alle påvirket af situationen i Ukraine. Faktisk forstår jeg ikke, at MF fører an i beslutninger af denne rækkevidde uden nogen kvalificeret og troværdig analyse af trusler med DK – hverken som de måtte være nu eller på langt sigt - endsige uden nogen folkelig debat. Vi er nu bundet til store økonomiske udgifter og krigstankegang mange år ud i fremtiden. Flere penge til militæret kan heller ikke nå at indvirke på den øjeblikkelige situation – hvorfor så nu? Jeg kan kun gætte – enten er for det at imødekomme de borgerlige partier og opsnappe stemmer her – eller også handler det om at please USA og Tyskland efter dets beslutning om en meget stor oprustning. Og alt sammen på baggrund af en særdeles snæver opfattelse af baggrunden for krisen – uden så meget som at spørge om, hvad Vesten har bidraget med til opbygning af denne globale konflikt. Dette vil efter min opfattelse ikke skabe fred. Militarisme af en sådan kategori har altid ført til krig. Vi - og politikerne bag denne aftale burde være klogere.

Helt enig - Det er uansvarlig at træffe så alvorlige beslutninger i et ophidset øjeblik. Særligt når det foregår komplet uden en saglig debat og refleksion på, hvorfor det er gået så galt, som det er tilfældet.

Tænk, at vi sætter verdens freden over styr bare uden videre i panik uden at tænke på der er en dag i morgen.

Jeg mener det er rigtigt at vi indfrir vores forpligtigelser overfor NATO på de 2% af BNP.
Men hvorfor benytter politikerne enhver lejlighed til at undergrave de fire forbehold danskerne HAR stemt nej til. De har prøvet det med den fælles mønt og med retsforbeholdet. Begge med et tydeligt nej. Nu vil de så prøve at få fjernet forsvarsforbeholdet. De bruger kynisk krisen mellem Rusland og Ukraine som argument. De ved udmærket godt at en EU hær aldrig har været andet end symbolik. Der skal bare bestemmes lidt mere fra Bruxelles.

Kan en 3. verdenskrig vindes uanset, hvor mange penge vi poster i forsvaret?

4. Verdenskrig udkæmpes med køller.

Men selvfølgelig. Intet er så skidt, så det ikke er godt for noget. Og en alt udslettende atomar 3. verdenskrig vil redde klimaret, da civilisationen vil blive total udslettet og produktionen gå i stå. Så måske er det en god ide med at starte en 3. verdenskrig.

For kloden og for kommende generationers liv, er der ikke så meget at gå i tænkeboks over med hensyn til
at skulle stemme Nej eller JA den 1 JUNI....NATURLIGVIS kan det kun blive et regulært NEJ til Forsvarsforbeholdet. Hvem har frivilligt lyst til at ende sit liv som "gispende fisk i et overophedet akvarie.
Ristet ind til benene af RADIOAKTIV ATOMBOMBE STRÅLING".Som vil blive FAKTA ved en 3 verdenskrig.

En 3 Verdenskrig bliver ikke som skolegårdens drengeleg med blymatroser,og plastsoldater. Du har stor grund til at være BANGE.

Annonce