Resultatet af kommunalvalget den 21. november 2017 var ikke til tage fejl af. Befolkningen bakkede stærkt op om de kræfter, som gik til valg på at styrke velfærden og de solidariske fælles løsninger, mens dem, der ville have skattelettelser, gik tilbage.

Jeg synes, at udfaldet på KV17 var en befriende oplevelse.

Jeg synes, at udfaldet på KV17 var en befriende oplevelse. Både personligt, men også i min egenskab af at være formand for en faggruppe, der udgør 10 procent af den kommunale medarbejderstab, og for hvem det er en mærkesag at kunne levere en ordentlig velfærd og service.

Det er naturligvis helt ærligt og legitimt at mene, at skatterne er for høje. Men kæden hopper af, når man i samme åndedrag påstår, at det sagtens er muligt at få den samme eller endda bedre velfærd for færre skattekroner. Og det har jo i årevis været den melodi, vi har hørt fra de borgerlige. Men vælgerne har gennemskuet, at det er en falsk melodi.

Personlig kontakt er service
Det er ikke muligt at få den samme/bedre velfærd og skattelettelser på samme tid. Cirka 70 procent af det offentlige forbrug i Danmark er nemlig borgernær velfærd. Der ligger samtidig et indbygget dilemma i forhold til at øge produktiviteten i det meste af den borgernære service, fordi tid til personlig kontakt af borgerne opfattes som service i sig selv.

Det er meget lettere sagt end gjort, når vi hører, at man kan undgå serviceforringelser ved at effektivisere den offentlige sektor.

For eksempel vil færre pædagoger pr. barn i daginstitutionerne eller færre SOSU’ere/hjemmehjælpstimer pr. ældre betyde øget produktion pr. tidsenhed og dermed pr. definition øge den offentlige produktivitet. Men det vil samtidig give mindre tid til personlig kontakt, og derfor opfattes denne form for øget produktivitet som dårligere service. Summa summarum: Det er meget lettere sagt end gjort, når vi hører, at man kan undgå serviceforringelser ved at effektivisere den offentlige sektor.

Drop berøringsangsten for skatteforhøjelser
Samtidig ved vi fra talrige opinionsmålinger, at danskerne foretrækker velfærd i stedet for skattelettelser – og at danskerne faktisk også er villige til at betale lidt mere skat for at sikre velfærden. Det er Odense jo et oplagt eksempel på. Jeg synes, at det var en klog, men også modig beslutning, at Socialdemokratiet, radikale, SF og Enhedslisten i Odense gik til valg på at hæve skatten. Der har de sidste 16 år - hvor vi har haft et skattestop kørende - været en berøringsangst i brede politiske kredse for at tale om skatteforhøjelser. Ligesom skatteforhøjelser generelt har været anset for at være upopulære i befolkningen og en sikker opskrift på ikke at opnå genvalg.

Jeg synes, at det var en klog, men også modig beslutning, at Socialdemokratiet, radikale, SF og Enhedslisten i Odense gik til valg på at hæve skatten

Vi skal lægge den berøringsangst på hylden. I Odense taler de om ”velfærdsprocenten”, og det er sagen i en nøddeskal. Vi opkræver jo ikke skat for at genere folk. Men fordi vi ønsker at have råd til vigtige serviceydelser som uddannelse, sundhed, børnepasning, ældrepleje, borgerservice og så videre. Kort sagt den borgernære velfærd, som alle borgere kan nyde godt af uanset pengepungen – og som har betydet, at Danmark er et af de mest velstående, trygge og lige samfund i verden. Jeg håber, det kan fortsætte sådan i fremtiden.

Men det kræver, at de progressive politiske kræfter tager et opgør med de mange års skattestops-/skattelettelses paradigme.

Odense har vist et godt eksempel.

Bodil Otto er formand for HK Kommunal

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, om de emner der sætter dagsordenen i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.