Danskerne vil have politikerne ind i ligelønskampen

Den markante forskel på lønnen i typiske mande- og kvindefag er et problem, som politikerne skal prioritere at løse, mener 3 ud af 4 danskere i undersøgelse.
Fortidens syn på manden som familiens hovedforsøger og den arbejdende kvindes løn som et supplement til mandens slår stadig tydeligt igennem på danskernes lønsedler.

Ansatte i fag med mange kvindeligt ansatte får nemlig markant mindre i løn, end ansatte i typiske mandefag, og det afspejler sig også i et gennemsnitligt løngab kønnene imellem på 13,1 procent.

"Mellem mande- og kvindedominerede fag er der lønforskelle på både 10, 20 og helt op mod 30 procent, selv om uddannelserne bag er lige lange. Det er både dybt uretfærdigt og udtryk for en tid, vi ellers hævder at have forladt, når vi bryster os af at være et samfund med høj grad af ligestilling. Det er et problem, som landets politikere skal gøre op med," lyder meldingen fra formændene i Ligelønsalliancen, bestående af fagforeningerne BUPL, Socialpædagogerne og FOA samt Sundhedskartellet, der er et forhandlingsfællesskab for en række fagforeninger på sundhedsområdet, bl.a. Dansk Sygeplejeråd, i en pressemeddelelse.

Løngabet kan bl.a. forklares med, at kvinder dominerer i den offentlige sektor, hvor lønnen er lavere end i det private, hvor der er flest mænd. Kvinderne udgør hele 70 procent af medarbejderne i den offentlige sektor, især i omsorgsfagene. I kommuner og regioner udgør kvinderne hele 80 procent.

Mændene er til gengæld i overtal i den private sektor. Her udgør mændene samlet set et flertal på 60 procent – med en massiv overvægt på over 90 procent i visse brancher, især inden for byggeri og andre håndværk, viser tal fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

Flertal af danskerne er enige

I en undersøgelse, Epinion har gennemført for Ligelønsalliancen, svarer 77 procent, at de mener, at politikerne "skal prioritere at finde en løsning på lønforskellen mellem mande- og kvindedominerede fag".

En af årsagerne til de store lønforskelle fagene imellem er, at de kvindedominerede fag blev fastholdt og indplaceret på lavere løntrin end de klassiske mandefag ved Tjenestemandsreformen tilbage i 1969. Fordi kvindens løn betragtedes som en biindtægt til mandens.

"Problemet er historisk funderet. Men det eksisterer i bedste velgående i dag, og derfor må nutidens politikere må tage ansvar for at løse det. Selv om løngabet løbende mindskes i takt med, at flere kvinder tager længere uddannelser og bliver ledere, er tempoet alt for langsomt. Fremskriver man de seneste års udvikling, vil der gå 50 år endnu, førend løngabet mellem mænd og kvinder er udvisket," er pointen fra de fire formænd.

Kvinder på deltid

Den økonomiske ulighed mellem mænd og kvinder bliver også fastholdt af, at mange kvinder arbejder på deltid: Mere end hver tredje kvinde i arbejder på deltid – det samme gør kun hver fjerde mand.

Det er ubegribeligt, at vigtige faggrupper, der dagligt plejer, støtter og udvikler samfundets syge, ældre, børn og udsatte stadig ikke værdsættes højere.

Uligheden forstørres yderligere af, at flere mænd end kvinder har højtlønnede lederjob.

Ligelønsalliancen har flere gange appelleret til politikerne om at afsætte en særlig pulje til arbejdet med ligeløn. Samtidig har flere partier stillet lovforslag om samme uden at have vundet opbakning.

"Det er ubegribeligt, at vigtige faggrupper, der dagligt plejer, støtter og udvikler samfundets syge, ældre, børn og udsatte stadig ikke værdsættes højere. Det er uordentligt både over for dem, der er på arbejdsmarkedet i dag, og over for de børn og unge, som skal træde ind på arbejdsmarkedet og som må vente endnu et halvt århundrede på ligeløn," lyder budskabet fra alliancepartnerne i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook