Danskhed på udstilling: Hvor blev de almindelige minoritetsdanskere af?
Danskhed på udstilling: Hvor blev de almindelige minoritetsdanskere af?
TV 2's 'Højskolen' efterlader mig med en velkendt frustration. Endnu en gang reduceres diskussionen om danskhed og integration til et ideologisk opgør mellem mennesker, hvis verdensanskuelser synes så fastcementerede, at enhver reel meningsudveksling på forhånd er vanskeliggjort
Resultatet af tv-programmet er en forudsigelig forestilling, hvor deltagerne snarere fungerer som karikaturer på hinandens fjendebilleder end som repræsentanter for det samfund, de angiveligt skal forsøge at forstå.
Abud Mustafas modvilje mod at sidde ved et middagsbord, hvor andre indtager alkohol, illustrerer en påfaldende rigid forståelse af religiøs sameksistens.
Religionsfriheden giver ham naturligvis ret til at afholde sig fra alkohol, men et pluralistisk samfund forudsætter også en elementær tolerance over for andres livsførelse.
Endnu mere sigende bliver det, da han i en diskussion om homoseksualitet erklærer: ”Hvis du spørger islamisk, så er det syndigt. Det kan jeg ikke gøre noget ved”.
Læs også:Jeg er stolt over min danskhed, men den langt fra perfekt
Her ophøjes religiøse dogmer nærmest til en uanfægtelig autoritet, som individet fraskriver sig ansvaret for at forholde sig kritisk til. Det er en bemærkelsesværdig ansvarsfralæggelse i et samfund, hvor den enkeltes frihed netop ledsages af et ansvar for egne holdninger.
Også Afrah al-Jabouris religiøst konservative positioner bør underkastes kritisk prøvelse, særligt når de berører spørgsmål om individuel frihed og ligestilling. Religiøse overbevisninger nyder beskyttelse, men ingen immunitet over for kritik.
Julelys i Pia Kjærsgaards øjne
Man kan næsten se julelysene tændes i Pia Kjærsgaard (DF)'s øjne, når hun får serveret holdninger, der så bekvemt kan indpasses i hendes mangeårige fortælling om integrationens fallit.
Abud Mustafa og Afrah al-Jabouri bliver dermed ufrivillige leverandører af ammunition til den politiske position, de formentlig selv ønsker at udfordre.
Der opstår en besynderlig symbiose mellem de tilsyneladende uforsonlige modstandere.
Læs også:Auken smed muslim ud efter manglende håndtryk - skaber debat på sociale medier
Den nationalkonservative får bekræftet sin forestilling om den integrationsuvillige muslim, mens den religiøst konservative får bekræftet sin fortælling om et Danmark, der aldrig vil acceptere vedkommende.
Begge positioner næres af hinandens eksistens. Polariseringen bliver selvforstærkende, og nuancerne begraves under vægten af gensidige fordomme.
Heldigvis bidrager debattør Geeti Amiri og klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) med andre perspektiver.
Hvor er minoritetsdanskeren, der arbejder som håndværker, sygeplejerske eller pædagog, bekymrer sig om renten og folkeskolen og i øvrigt ikke betragter sin etnicitet som omdrejningspunktet for sin tilværelse?
Deres danskhed burde være lige så selvfølgelig som alle andres. Alligevel afslører deres deltagelse en anden skævhed.
Begge er veletablerede skikkelser i den politiske og kulturelle offentlighed, fortrolige med magtens institutioner og hjemmevante i de fine saloner.
De repræsenterer en velartikuleret minoritetselite, hvis sociale position og erfaringshorisont næppe uden videre kan fungere som spejl for den almindelige minoritetsdansker.
Læs også:"Alt for mange - især minoritetsetniske kvinder - i Danmark lever i parallelsamfund"
Dermed tegner programmet et bemærkelsesværdigt diametralt modsætningsforhold. Enten er man religiøst konservativ og kulturelt fremmedgjort, eller også har man tilkæmpet sig en plads blandt samfundets meningsdannere.
Mellem disse positioner forsvinder den brede samt trivielle virkelighed.
Hvor er minoritetsdanskeren, der arbejder som håndværker, sygeplejerske eller pædagog, bekymrer sig om renten og folkeskolen og i øvrigt ikke betragter sin etnicitet som omdrejningspunktet for sin tilværelse?
Et begrænset persongalleri
Jeg er selv vokset op i Finlandsparken i Vejle og har tidligere beskrevet, hvordan min skolegang i et minoritetsetnisk boligområde begrænsede mit kendskab til det øvrige danske samfund. Først i gymnasiet blev jeg for alvor konfronteret med de danske kulturelle normer praksisser.
Seks kilometer adskilte mit barndomshjem fra gymnasiet, men den mentale afstand var nærmest kontinental. Det møde rykkede ved mine forestillinger om religion, fællesskab og individuel frihed.
Læs også:For mange muslimer har et problematisk kvindesyn
Min erfaring har lært mig, at integrationens vigtigste forandringer ofte opstår i hverdagens upåagtede møder. Blandt klassekammerater, kolleger og naboer, som hverken har et politisk manifest eller en offentlig identitet at forsvare.
Det er derfor besynderligt, at vi fortsat ser minoritetsdanskere fremstillet gennem et så begrænset persongalleri.
Måske skulle vi snart lade de almindelige minoritetsdanskere komme til orde. Dem, der hverken færdes i magtens korridorer eller betragter et glas rødvin som en trussel mod deres identitet
Den kriminelle indvandrerdreng, den fundamentalistiske muslim, den undertrykte pige eller den ekstraordinært succesfulde mønsterbryder. På film, i tv og i den offentlige debat synes almindeligheden at være blevet en mangelvare.
Hvorfor er den mindre spektakulære fremstilling sat ude af kraft?
Koreograferet værdikonflikt
Hele præmissen for Højskolen er netop at bringe forskellige mennesker sammen og udfordre deres forestillinger om hinanden.
Højskoletraditionens dannelsesideal bygger på åndsfrihed, frisind og den fordomsfrie meningsudveksling. Som teologen og filosoffen K.E. Løgstrup formulerede det, er demokratiets opgave at sikre ”en skikkelig måde at være uenig på”.
Det forudsætter en vilje til at lade egne overbevisninger underkaste kritisk prøvelse og anerkende modpartens ret til at tænke anderledes.
Læs også:Ordfører opfordrer moderate muslimer: Bryd tavsheden og tag afstand
I TV 2's 'Højskolen' risikerer dette ideal imidlertid at drukne i en koreograferet værdikonflikt, hvor ideologiske skyttegrave bliver dybere, og deltagernes forskelligheder reduceres til dramaturgisk brændstof.
Tilbage står en besynderlig karikatur af højskolens dannelsestanke.
Det består af et fællesskab, hvor alle får lejlighed til at forsvare deres verdensbillede, hvor deres eget indsnævrede ekkokammer kommer til orde, men kun de få synes villige til at lade det anfægte og føre en oprigtig dialog.
Det er utvivlsomt effektivt fjernsyn. Men den offentlige samtale om danskhed, integration og medborgerskab fortjener mere end endnu en iscenesættelse af integrationens velkendte antagonister.
Læs også:Social opløsning er ikke mangel på danskhed
Måske skulle vi snart lade de almindelige minoritetsdanskere komme til orde. Dem, der hverken færdes i magtens korridorer eller betragter et glas rødvin som en trussel mod deres identitet.
Dem, der allerede lever det fællesskab, som resten af deltagerne diskuterer, om overhovedet kan eksistere.
Kommentarer
Kære Adam, Jeg er helt enig…
Kære Adam,
Jeg er helt enig med dig. Programmet var tilrettelagt alt for konfrontatorisk.
Helt enig. Allerede ved…
Helt enig. Allerede ved programbeskrivelsen tænkte jeg, at det lød som en håbløst forudsigelig udsendelse, som udelukkende lagde op til konfrontation, men som man nok ikke fik indblik i almindelige folks tanker og holdninger af.
Problemet er at Adam her…
Problemet er at Adam her ikke er den almindelige muslim. Det er Abud og Afrah der er det.
77% af herboende muslimer mener at koranens bud skal følges fuld ud. Tænk lige over hvor ekstremt det er.
Men dét er den almindelige muslim. Et massivt flertal.
Ja det er jo desværre nok…
Ja det er jo desværre nok der, forklaringen ligger.
Adam har jo ret. Den del af…
Adam har jo ret. Den del af minoritetsgruppen som han selv referer og bekender sig til , burde også have været repræsenteret i programmet .
Og de fleste af os møder dem i vores hverdag , og ved jo godt at uden deres bidrag og indsats ville vores samfund ikke kunne fungere på en tilfredsstillende vis.
Et vigtigt og nødvendigt opråb fra Adam, i en debat, hvor den negative sociale og religiøse kontrol i vores minoritetsmiljø, fylder rigtig meget .
Desværre er Adam en…
Desværre er Adam en minoritet....77% af herboende muslimer mener at koranens bud skal fælges fuldt ud.
Det er jo dødsstraf for frafald og homoseksualitet. Terror mod vantro. Alt hvad der kom frem.
Tilføj kommentar