DA’s regnemetoder er fugle på taget

Ifølge DA’s egne tal vil kun hver tiende førtidspensionist komme i arbejde, hvis førtidspensionen sænkes med 50.000 kroner. Men selv det tal bygger på højst tvivlsomme forudsætninger.
De resterende godt 200.000 førtidspensionister får altså ingen glæde af den lavere førtidspension, men derimod 50.000 kroner mindre om året.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fremlagde i går et notat med bud på, hvordan antallet af danskere på overførselsindkomster kan reduceres. DA’s medicin består primært i store nedskæringer på overførselsindkomsterne, og det vil ifølge arbejdsgiverorganisationen bidrage til at øge arbejdsudbuddet – og dermed beskæftigelsen – med 85.000 personer.

Den største af de grupper, som DA har kig på, er førtidspensionisterne. De udgør en 230.000 personer, og DA forventer, at de vil kunne bidrage med 25.000 ud af de i alt 85.000 personer, der skal i arbejde. Men hvordan forvandler man syge og nedslidte mennesker til glade arbejdsmænd og arbejdskvinder ved at skære ned i deres ydelse? Netavision Pio har set nærmere på de tal, der ligger til grund for DA’s udmelding.

Førtidspensionister skal gøres 50.000 kroner fattigere
DA foreslår ni tiltag, som skal få folk væk fra førtidspension og ud på arbejdsmarkedet. DA foreslår blandt andet at centralisere tildelingen af førtidspension, at stramme reglerne for hvem der kan få førtidspension, at revurdere de allerede tilkendte førtidspensioner, og at nogle kontanthjælpsmodtagere kun skal visiteres til at modtage 25, 50 eller 75 procent af en førtidspension.

Og mest drastisk, så skal førtidspensionen sænkes fra det de nuværende 17.987 kroner om måneden ned til samme niveau som kontanthjælpen på 13.515 kroner. Det svarer til en nedskæring på over 50.000 kroner om året. Alt sammen skal det altså bidrage til at få 25.000 flere ud på arbejdsmarkedet. De resterende godt 200.000 førtidspensionister kommer altså ikke tættere på arbejdsmarkedet, men bliver derimod 50.000 kroner mindre om året.

Om det står mål med indsatsen at sænke ydelsen drastisk for ni personer, for at få den tiende i arbejde, er selvfølgelig i sidste ende et politisk spørgsmål. Men er man 55 år og alvorligt syg, er det nok svært at se den store fidus i forslaget.

Figur 1: Det forventer DA der sker med førtidspensionisterne efter reformerne
Førtidspension

Skrivebordsøvelse bag de 25.000 arbejdsparate
Men hvordan er DA i det hele taget kommet frem til, at 25.000 flere førtidspensionister kan komme i arbejde? Har DA gennemført undersøgelser af, hvad baggrunden er for, at folk er havnet på førtidspension? Har DA fundet nye måder at indsluse førtidspensionister på arbejdsmarkedet, eller nye tiltag der skal modvirke nedslidning? Nej, faktisk ingen af delene. I stedet har DA kigget over Øresund:

Tilbage står altså, at DA faktisk ikke har kunnet fremlægge nogen form for dokumentation for, at den markante sænkelse af ydelserne skulle skaffe 25.000 ind på arbejdsmarkedet.

Kan Danmark reducere omfanget af førtidspension til samme andel som i Sverige, svarer det til 55.000 færre på førtidspension. På baggrund af en række studier af effekterne af førtidspensionsreformer i Danmark og udlandet vurderer DA, at ca. 50 pct. af de førtidspensionister, der ikke længere skal være på ordningen, kan overgå til arbejdsstyrken – det svarer til knap 30.000 personer”.

Dette tal afrunder DA så – for en sikkerheds skyld, som man skriver – til 25.000 personer.

Reformerne, som DA har foreslået, ligner nemlig et stort stykke hen ad vejen dem, som er blevet gennemført i Sverige. Og derfor bør man også kunne forvente samme resultat i Danmark, mener DA. Men at reformerne ligner hinanden, er jo ikke i sig selv nogen garanti for, at de vil få samme effekt. Som blandt andet Lars Andersen fra AE-Rådet har påpeget, så er der en række forskelle mellem Danmark og Sverige, som DA ikke tager højde for.

Også anden del af DA's ræsonnement, at halvdelen af de 55.000 vil være i stand til at arbejde, savner at blive ordentligt underbygget.

Tilbage står altså, at DA faktisk ikke har kunnet fremlægge nogen form for dokumentation for, at den markante sænkelse af ydelserne skulle skaffe 25.000 ind på arbejdsmarkedet. Derudover skylder DA vist et svar på, hvad der skal ske med de 30.000 danskere, som altså ikke længere skal kunne få førtidspension, men åbenbart heller ikke vil kunne klare et arbejde – hvad har DA tænkt sig at stille op med dem?

Succeskriterie at flere kan klare sig selv
Det er ingen stor kunst at reducere antallet af førtidspensionister. Folketinget kunne i morgen beslutte, at der kun må tilkendes 5.000 nye førtidspensioner om året. Så ville antallet hurtigt falde. Kunsten ligger i at sikre, at folk kommer i arbejde og kan forsørge sig selv.

Det kan selvfølgelig aldrig nogensinde være et succeskriterie for et velfærdssamfund, at have mange mennesker på førtidspension. I den bedste af alle verdener er der slet ikke brug for ordningen, fordi der er sørget for at forebygge, at folk nedslides. Der er givetvis også masser af tiltag, man kan tage, for at få folk på førtidspension tættere på arbejdsmarkedet. Reformen af førtidspensionsordningen fra 2012 tog netop udgangspunkt i, at arbejde aktivt med at få den enkelte borger ind på arbejdsmarkedet.

Derimod virker DA’s udspil som en skrivebordsøvelse, der er meget langt fra virkeligheden. Det ensidige fokus på at gøre det sværere at få førtidspension og på at sætte ydelsernes ned får næppe mange syge tilbage på arbejdsmarkedet. Derimod er det stensikkert med til at gøre over 200.000 danskere fattigere.


Flere artikler om emnet

Annonce