Da forsvarsminister Nick Hækkerup forleden lukkede Forsvarskommandoen og lagde forsvarsledelsen ind under Forsvarsministeriet, blev det mødt med voldsom kritik fra den borgerlige rækker.

De borgerlige partier mener, at det fremover bliver ”helt umuligt” at føre en ordentlige kontrol med forsvaret: ”Det hele bliver en stor pærevælling. Det er en mørklægning, som i sidste ende svækker danske soldaters sikkerhed. Det er meget, meget alvorligt”, sagde Lene Espersen (K), mens Marie Krarup (DF) mente, at det en ”øget politisering af forsvaret på bekostning af fagekspertisen”.

Man ved ikke om man skal grine eller græde, når de borgerlige mener, at det vil føre til mere ’mørklægning’ og mindre ’fagekspertise’. I forvejen er gennemsigtighed og dygtighed ikke just det, der karakteriserer forsvarsledelsen.

Formålet med sammenlægningen er netop, at man bedre kan kontrollere og styre forsvarsledelsen, der ved talrige lejligheder har løjet, manipuleret og ruineret det danske forsvar. Netavisen Pio har samlet de tretten største skandaler, som understeger behovet for forandring.

1. Vildsvinejagt betalt af våbenindustrien

Daværende forsvarschef, general Jesper Helsø, deltog i 2006 i en vildsvinejagt, betalt af den svenske våbenindustri. Med på jagten var salgsdirektørerne fra den svenske våbenfabrikant Saab og Hägglunds, som det danske forsvar måneden forinden havde købt infanterikøretøjer for 1,6 milliarder af. Helsø påstår selv, at det blot var en privat jagttur i Estland og at han ikke vidste, at der var våbensælgere inviteret eller at de betalte for herlighederne: ”Jeg spørger heller ikke, hvem der betaler for middagen om aftenen, hvis jeg inviteres til udlandet af en kollega. (..) Desuden kan man ikke undgå at møde andre mennesker, og jeg har ikke råderet over, hvem der inviteres”.

2. Løgn om fangeoptagelser

Forsvarsledelsen har igen og igen fastholdt, at danske soldater ikke optog video under Operation Green Desert i Irak i 2004, som eventuelt kunne dokumentere eventuelle fangemishandlinger. Men i 2012 kom en dansk optagelse frem - netop i forbindelse med en sag om påstået tortur af irakiske fanger. Dermed måtte forsvarschef Peter Bartram igen beklage, at forsvarsledelsen har løget minister, folketing og befolkning lige op i ansigtet: ”Det er konstateret, at flere af forsvarets svar vedrørende videooptagelse under Operation Green Desert ikke var baseret på et tilstrækkeligt grundlag. (..) Det er beklageligt, at ikke alle svar var nøjagtige, som redegørelsen efterfølgende har vist”.

3. Tårnfalken, der ikke kunne flyve

Det var en rigtig dårlig forretning, da Forsvaret valgte at investere 436 millioner kroner i det ubemandede spionfly Tårnfalken. Flyet kom aldrig på vingerne og blev efter nogle år solgt til Canada for en brøkdel af den pris, man oprindeligt havde betalt for det. Den efterfølgende undersøgelse viste ikke overraskende, at man ikke kunne placere ansvaret og skandalen derfor ikke fik nogen konsekvenser for forsvarsledelsen.

4. Fabrikerede arabisk oversættelse

Da daværende jægersoldat Thomas Rathsack forsøgte at få udgivet bogen ’Jæger - i krig med eliten’, krævede Forsvaret, at der blev nedlagt fogedforbud mod bogen, fordi den afslørede fortrolige oplysninger, der skadede rigets sikkerhed. Som begrundelse påpegede Forsvaret, at der allerede fandtes en arabisk oversættelse af bogen på internettet. Men denne oversættelse var behændigt nok produceret af Forsvaret selv, hvor it-chef Jesper Britze og kommunikationschef Lars Sønderskov havde haft lidt for travlt med Google Translate.

5. Pompøs afskedsparade

Da Christian Hvidt skulle gå af som forsvarschef i 2002, planlagde han en afskedsparade med pomp og pragt. På forhånd havde han taget en afskedsturne til fjerne lande i et af forsvarets dyre overvågningsfly. Men til afskedsparaden skulle både helikoptere og jagerfly markere en værdig afslutning på Hvidts militære karriere. Men paraden blev fornuftigt stoppet af forsvarsministeren, da det kom frem, at paraden langt fra kostede de 300.000, som Hvidt selv påstod, men derimod flere millioner kroner. Derefter reagerede Hvidt smækfornærmet, anklagede forsvarsministeren for at have stukket en kniv i ryggen på ham og meldte afbud til ministerens officielle afskedsmiddag.

6. Vildledning om fanger

I februar 2012 kom det frem, at generalløjtnant Poul Kiærskou bevidst manipulerede med oplysninger om danske styrkers irakiske fanger. Mens Kiærskou beordrede, at der kun skulle oplyses om 198 fanger til Folketinget, var fangetallet i virkeligheden over 500 personer. Dette kom som en overraskelse for Folketinget, men ikke Hærens Operative Kommando, der allerede i 2007 var klar over, at danske soldater havde tilbageholdt langt flere fanger end tidligere oplyst til offentligheden. Men i stedet for at indberette det korrekte tal, valgte Forsvaret at hemmeligholde oplysningen med det resultat, at Folketinget blev vildledt ikke mindre end tretten gange.

7. Elendige helikoptere

Forsvarets indkøb af fjorten EH-101-helikoptere har været en både dyr og dårlig forretning. Ikke blot kan Forsvaret stadig ikke kan varetage alle de opgaver, som var målet med anskaffelsen af helikopterne, som opholder sig på jorden det meste af tiden. Men samtidig har Forsvarets beregninger af omkostninger været helt ude i skoven: Driftsomkostninger er tre gange højere end Forsvaret oprindeligt oplyste og levetidsomkostningerne er nu opjusteret med én milliard.

8. Lækagesagen

I april 2007 kunne TV 2 i et nyhedsindslag berette den ellers hemmelige oplysning om, at danske jægersoldater skulle indsættes i Irak. Jægerkorpsets daværende chef, Henrik Friis, mente, at det bragte danske soldaters liv i fare, at den oplysning blev lækket. Forsvarsministerens spindoktor, Jacob Winther, er blevet anklaget for at lække oplysningen, men TV2 og DR nægter at udlevere det bevismateriale, som eventuelt kan fælde ham.

9. Stemte på jagtkammerat

Forsvarschef Christian Hvidt imødegik en lodret ordre om at stemme på en NATO-officer som chef for EUs Militærkomité, som krævet af Udenrigsministeriets direktør og Forsvarsministeriets departementschef. I stedet stemte han på sin finske kollega og jagtkammerat. Det må anses for at være en anelse problematisk, at en forsvarschef således ignorerer den demokratiske kontrol fuldstændigt.

10. Halv milliard brændt af på ubrugeligt it-system

It-systemet DACCIS skulle have revolutioneret kommunikationen mellem de danske soldater på slagmarken. Men i stedet for moderne teknologi står Forsvaret nu med et ubrugeligt it-system, som de har betalt en halv milliard for. Hele 456 millioner har Forsvaret siden 1996 smidt i systemet, der var så ustabilt, at man ikke turde bruge det til øvelser. Dog har man ved rettens hjælp fået hentet en tredjedel af pengene hjem igen.

11. Tortur af afghanske fanger

Den 17. marts 2002 blev Ghousoullah Tarin taget til fange af danske jæger-soldater i Afghanistan og sammen med 30 andre afghanske fanger udleveret til amerikanerne. Der blev fangerne ifølge ham mishandlet. Anders Fogh Rasmussen afviste disse påstande og ethvert kendskab til tortur eller mishandling af fanger. Men senere kom det frem, at Jægerkorpset flere gange havde advaret mod at udlevere fanger til de amerikanske forhørscentre. Det samme havde en dansk tolk, der i ikke mindre end ni tilfælde gjorde myndighederne opmærksomme på ’torturlignende’ fangemishandling, hvor danske soldater angiveligt var involveret. Uden at nogen reagerede. En undersøgelse blev sat i gang, men har ikke bragt klarhed over sagen.

12. Naboen malede for 2,5 milioner

Chefen for Forsvarets Boligforvaltning hyrede sin kvindelige nabo fra Charlottenlund til at renovere de 85 små opgange i forsvarets fredede bygninger på Nyboder. Naboens malerfirma var blot 18 dage gammelt, da kontrakten på 2,5 millioner kom i hus. Siden da har Forsvaret brokket sig over elendigt udført malerarbejde.

13. Misinformationer om dyrt og dårligt radarsystem

Forsvaret har brugt op mod 100 millioner på radarsystemet Ocean Eye, som ikke kan opfylde de behov og problemer, som det var købt til at løse.  Oprindelig var det nye system tænkt som en besparelse for flyvevåbnet, når de foretager havovervågning på udkig efter eksempelvis olieudslip. Men som med både Tårnfalken og it-systemet Daccis har Forsvaret valgt at kaste sig ud i et usikkert udviklingsprojekt i stedet for at købe velafprøvede produkter.  Senere har Forsvarskommandoen indrømmet, at man undervejs i den årelange proces har misinformeret Forsvarsministeriet ved for længe at give for positive udmeldinger om kapaciteten i Ocean Eye.