De 3 vigtigste pointer fra HÆNGT UD PÅ FORSIDEN

I forlængelse af udsendelsen 'Hængt ud på forsiden' har vi kigget på de tre vigtigste pointer om mediernes optræden i Henrik Sass Larsen-sagen.
DR1s programserie HÆNGT UD PÅ FORSIDEN var mandag den 15. oktober nået til fjerde program i rækken. Programmet var viet til de beskyldninger mod nuværende gruppeformand for Socialdemokraterne, Henrik Sass Larsen, der er fremkommet i forskellige medier det sidste halvandet år.

Et af mange eksempler der omtales i 'HÆNGT UD PÅ FORSIDEN' handler om 'Sass’ SERBISKE forbindelse', som det hedder på forsiden af BT den 2. oktober 2011.

Igennem forsidehistorien forstår læsere af BT, at Henrik Sass Larsen har 'serbiske' (underforstået kriminelle) relationer foruden kontakt til andre ’skumle typer’, som det hedder i BTs artikler.

Imidlertid forsvandt kildekritikken tilsyneladende sporløst i kampagnejournalistikken, hvor Henrik Sass Larsen blev beskyldt for serbiske (mafia)forbindelser, amfetamin køb og generelle rockerrelationer uden skyggen af bevis udover enkelte kilder, der i høj grad havde skadevoldende hensigt.

Udspringet til artiklen er et tilfældigt møde på en cafe mellem skuespilleren Slavko Labovic og Henrik Sass Larsen. Labovic er i offentligheden kendt for optrædener i Pusher-filmene samt sit formandskab for den dansk-serbiske venskabsforening. Han ønsker at debattere den serbiske krigsforbryder Radovan Karadic med Henrik Sass Larsen.

Det udtaler Slavko Labovic selv i BTs artikel af 2. oktober og i programmet siger Labovic, "at han ønskede at høre Sass Larsen om de krigsforbrydelser, Danmark medvirkede til i forbindelse med NATO interventionen af Serbien”. Det er altså en mand med en sag, som toppolitikere på tværs af partiskel møder meget ofte. Alligevel vælger BT at lave en stærk kobling mellem Labovic og Henrik Sass Larsen, der handler om, at Henrik Sass Larsens bekendtskabskreds i høj grad består af ’skumle typer’ , som BT selv benævner det.

Problemet er blot, at der ikke forelægger nogen dokumentation herfor, hvorfor det ikke kan være andet end det pure opspind.

TRE vigtige pointer fra 'Hængt ud på forsiden'

1. BT står tilbage med et stort forklaringsproblem
Spørgsmålene hober sig op til formiddagsbladet, der om noget medie valgte at gå ’all-in’ i forhold til beskyldningerne mod Henrik Sass Larsen. Hvorfor viderebragte de så mange udokumenterede historier om Henrik Sass Larsen? Hvorfor valgte Simon Andersen, Olav Skaaning m.fl. konsekvent at forfølge en urigtig historie om Henrik Sass Larsens 'bekendtskabskreds'? Og hvorfor ønskede hverken Simon Andersen, Olav Skaaning eller andre at medvirke i HÆNGT UD PÅ FORSIDEN?

2. Provinssladder blev grundstenene i en politisk journalistisk kampagne
Udsendelsen udstiller tydeligt, at det reelt ikke er andet en underlødig bysladder sat i værk af ganske få personer, der ligger til grund for kampagnen mod Henrik Sass Larsen. En af frontmændene i kampagnen mod Henrik Sass Larsen, Nils Gisli - der i dag er konservativ byrådskandidat i Køge - kommer ikke videre heldigt ud af sin optræden i programmet. Det er imponerende, at de medier der indlod sig med Nils Gisli ikke har været mere opmærksomme på, at det reelt blot har været provinssladder.

3. Kildekritikken der blev væk
”Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt,” hedder det i ’Regler for god presseskik’. Imidlertid forsvandt kildekritikken tilsyneladende sporløst i kampagnejournalistikken, hvor Henrik Sass Larsen blev beskyldt for serbiske (mafia)forbindelser, amfetamin køb og generelle rockerrelationer uden skyggen af bevis udover enkelte kilder, der i høj grad havde skadevoldende hensigt.


Flere artikler om emnet

Annonce