De 5 stærkeste budskaber i åbningstalen

Netavisen Pio har kigget på de bedste og stærkeste dele af den åbningstale, som statsminister Helle Thorning-Schmidt fremførte ved Folketingets åbning tidligere idag.
Tidligere i dag leverede statsminister Helle Thorning-Schmidt den traditionelle tale ved åbningen af det nye folketingsår, som i følge Grundloven begynder den første tirsdag i oktober. Hvis du ikke fik set åbningstalen, så fortvivl ej. Vi har samlet de fem bedste dele af åbningstalen her.

Her skal der andet og mere til end en udlændingepolitik, der blev trukket længere og længere væk fra midten. Sindrige pointsystemer ville ikke have betydet noget som helst for de kriminelle, der angreb et hospital. Grænsebomme ville ikke have stoppet dem ved indgangen til skadestuen. Fattigdomsydelser ville ikke have forhindret dem i at true patienter med køller. Her skal andre midler til. - Helle Thorning-Schmidt

"Vi skal have en skoledag, hvor børn og lærere er mere sammen. Og hvor børnene får mere undervisning – især i dansk og matematik. (..) Vi skal udvikle folkeskolen, så den bliver endnu bedre. Det vil kræve noget af os alle sammen. Elever, forældre, lærere, skoleledere, kommunalbestyrelser og os her i Folketinget. Jeg vil opfordre til, at vi – i den brede kreds af folkeskolepartier – står sammen om at give folkeskolen et løft. Jeg er sikker på, det er, hvad danskerne forventer af os. Vi skal ikke kæmpe om skolen. Vi skal kæmpe for skolen. Sammen."

Folkeskoleløftet var på forhånd blevet talt op til det store slagnummer i åbningstalen. Det er fuldt forståeligt, for det er på mange måder et modigt budskab, som statsministeren her leverer her. Ud over det sædvanlige forslag om heldagsskoler, som nu præsenteres som en 'sammenhængende skoledag', lægger regeringen sig ud med Danmarks Lærerforening i spørgsmålet om lærernes arbejdstid. Politisk mod måles traditionelt på, om man tør lægge sig ud med sine egne vælgergrupper. Med forslaget om, at lærerne skal undervise mere, må man sige, at Helle Thorning-Schmidt i høj grad fortsætter den modige reformlinje fra det forgange folketingsår.

"Derfor kommer regeringen med en helt ny indsats for udsatte børn. Vi stiller det krav, at ingen sager om børn bliver lagt over i en bunke. Alle henvendelser, hvor der er en bekymring for et barn – for eksempel om vold eller misbrug – skal vurderes inden for 24 timer. (..) Vi slår fast, at anbragte børn aldrig må sendes alene tilbage til den person, som er mistænkt for at have forgrebet sig på dem. Aldrig. Det burde være en selvfølge. Det er det ikke i dag."

Normalt er socialpolitik ikke et emne, der optræder i åbningstalen, men plejer at vige pladsen for tungere emner som økonomi, udenrigspolitik og offentlig service. Derfor er det en positiv overraskelse, at den serie af grufulde episoder med misbrugte børn, som dominerede nyhedsbilledet for blot et halvt år siden, ikke er blevet glemt politisk. Samtidig har de borgerlige en utrolig dårlig sag, fordi VK-regeringen ændrede refusionssystemet og halverede den statslige støtte til børnesagerne. Man må især håbe, at regeringen ruller denne 'reform' tilbage.

Velfærden bør ikke være en kampplads for ideologiske eksperimenter. Gennem ti år har sundhed handlet for meget om ideologi. Private løsninger skulle fylde mere i forhold til fællesskabets tilbud. Og folk med skattefri sundhedsforsikringer kom foran i køen. Alt det har vi lagt væk. Det vigtige er, at patienten får den rigtige behandling. - Helle Thorning-Schmidt

"Angreb på et sygehus. Det er en på alle måder grænseoverskridende handling, begået af forbrydere, der lever i en helt anden verden end vi andre (..) Jeg vil understrege, at her skal der andet og mere til end en udlændingepolitik, der blev trukket længere og længere væk fra midten. Sindrige pointsystemer ville ikke have betydet noget som helst for de kriminelle, der angreb et hospital. Grænsebomme ville ikke have stoppet dem ved indgangen til skadestuen. Fattigdomsydelser ville ikke have forhindret dem i at true patienter med køller. Her skal andre midler til."

Igennem de sidste ti år har udlændingepolitikken reddet centrum-venstre som en mare. Især kombinationen af udlændinge- og retspolitik har vist sig særdeles sprængfarlig. Da optøjerne i Vollsmose brød ud i sommers, var de borgerlige da heller ikke sene til at reagere og give regeringen skylden. Derfor er det godt, at Socialdemokraterne for en gangs skyld skyder tilbage og udstiller, hvordan borgerlig symbolpolitik i udlændingeområdet ikke løser integrationsproblemerne.

"Velfærden bør ikke være en kampplads for ideologiske eksperimenter. Gennem ti år har sundhed handlet for meget om ideologi. Private løsninger skulle fylde mere i forhold til fællesskabets tilbud. Og folk med skattefri sundhedsforsikringer kom foran i køen. Alt det har vi lagt væk. Det vigtige er, at patienten får den rigtige behandling. Regeringen vil ændre behandlingsgarantien, så de mest syge behandles hurtigt, og de mindre syge venter lidt længere – men aldrig mere end to måneder."

Udover at Thorning her leverer et klart, pragmatisk alternativ til Venstres nærmest religiøse fokus på privathospitaler og forsikringsordninger, er det bemærkelsesværdigt, hvordan rollefordelingen mellem dem, der vil 'reformere', og dem, der vil 'bevare', er byttet rundt, når det kommer til sundhedsområdet. Mens Venstre ønsker en dyr behandlingsgaranti til alle, uanset om sygdommen er alvorlig eller ej, vil regeringen lave hårde prioriteringer, indskrænke behandlingsgarantien og i stedet give en alle en diagnosegaranti. Det er både modigt og tiltrængt.

"Danmark har mange små virksomheder. Og de skaber mange arbejdspladser. Derfor giver vi nu mulighed for nye lån til netop de mindre virksomheder – nye lån, som kan nå op på omkring 12 milliarder kroner. Så de kan købe nye anlæg og maskiner. Så de kan skabe endnu flere job.  Og vi skal ikke spænde ben for den teknologiske udvikling. Derfor har regeringen afskaffet den multimedieskat, som den tidligere regering indførte. Vi skal ikke hæmme virkelysten. Derfor har vi afskaffet den iværksætterskat, som den tidligere regering indførte. (..) Vores virksomheder skal have de bedste vilkår for at klare sig i en verden, der rykker tættere og tættere på."

Igen og igen har regeringen måtte ligge øre til det borgerlige hylekor, som brokker sig over nye afgifter og skatter. Derfor er det befriende, at Thorning - endelig! - tager bladet fra munden og giver de borgerlige tørt på ved at nævne et par af de 224 skatter og afgifter, som VK-regeringen pålagde erhvervslivet. Ser man bort fra politiske drillerier er det glædeligt, at regeringen lægger på til nye støtteordninger til mindre virksomheder. Dette vil være et tiltrængt skifte fra den tidligere regering, der kun hjalp bankerne og landbruget, men lod de små erhvervsdrivende i stikken.


Kommentarer fra Facebook

Annonce