De blå i selvsving uden troværdige bud på en statsminister
De blå i selvsving uden troværdige bud på en statsminister
Mens de borgerlige partier roder rundt i interne magtkampe og urealistiske spareplaner, står Mette Frederiksen som den eneste reelle leder, der har leveret genopretning af velfærden og ikke mindst militæret
Vi nærmer os en ny åbning af Folketinget, og de blå er gået i selvsving. Det er dog en selvsving af forvirrende udmeldinger eller mangel på samme.
Den vigtigste post er vel statsministerposten. Her er den største forvirring, at Mona Juul bejler til Troels Lund Poulsen.
Det selv om han klart og tydeligt med sin politik i SVM-regeringen har vist og indrømmet, at den politik, der blev ført med Venstre som leder af regeringer, var en fejlslagen politik.
Her blev der sparet på velfærd, politi, militæret, ja, stort set alle offentlige institutioner måtte igennem besparelser. Selv landets pensionister betalte en stor pris, de år de sad ved magten. Alt det har han sammen med Moderaterne været med til at rette op på ved at sidde i regeringen.
For ellers havde han og Løkke vel ikke sammen med Mette Frederiksen stået for genopretning af velfærden og ikke mindst militæret.
Dårlig dømmekraft
Så tænk, at Mona Juhl er så naiv, at hun tror, at Troels Lund vil vende tilbage og starte forfra med samme politik, som tidligere Venstre-ledede regeringer har stået for. Det siger meget om Mona Juuls dømmekraft.
Messerschmidt kan leve med hvem som helst. Dansk Folkeparti driver alligevel politik på spind, konspirationsteorier og løgn.
Og hans arrogante måde at tiltale andre (utroligt som han efterligner Trump) vil hurtigt splitte samarbejdet med andre, der vil danne regering med ham. Det er som at invitere et løsgående missil, endda en af de største.
Mon Troels Lund kan gå med til det? Det vil fremstå noget utroværdigt
Alex Vanopslagh vil Mona Juul ikke have, men det vil Alex Vanopslagh gerne, og vi ved fra tidligere, at Inger Støjberg tidlige har givet Vanopslagh sin fulde støtte og dermed støtter LA’s økonomiske politik, samtidig med hun har afvist at pege på Troels Lund Poulsen.
Læs også:Vanopslaghs blodbad: Vil have massefyringer i det offentlige
Så nu skal LA først bliver enige om, hvor meget de vil spare. Er det 100 milliarder kroner, eller er det hele råderummet på 58 milliarder, hvor der så ikke er penge til den oprustning, som Troels Lund Poulsen og regeringen står for.
Mon Troels Lund kan gå med til det? Det vil fremstå noget utroværdigt.
Intet alternativ
Der er ikke noget alternativ til Mette Frederiksen, da ingen af lederne i blå blok når hende til sokkeholderne. Ingen af dem vil kunne opnå de samme resultater, som hun har opnået.
Hun har splittet det borgerlige Danmark de næste mange år, og de bærer selv skylden ved at føre en så asocial politik, som flertallet af danskerne ikke ønsker.
Er der så slet ikke noget alternativ? Jo det er der. For i stedet for altid uberettiget at give hende skyld for ikke at føre socialdemokratisk politik, kunne man jo prøve at give hende muligheden for fuldt ud for at gøre det.
Så vil du have socialdemokratisk politik, ja, så er du nødt til at stemme på partiet
Men i stedet svigter folk ikke bare Socialdemokratiet, de svigter også sig selv. Se bare hvad det har kostet pensionister at stemme på Dansk Folkeparti, som har svigtet dem i en grad, der aldrig før er set i dansk politik, da de gennem 15 år stod sammen med de øvrige blå om en udhuling af folkepensionen med 5000 kroner om året.
Læs også:Avis: DF har stemt for udhuling af folkepension i årevis
Så vil du have socialdemokratisk politik, ja, så er du nødt til at stemme på partiet. Først der kan du fuldt ud bedømme, om partiet svigter de socialdemokratiske værdier, som Mette Frederiksen indtil nu har kæmpet for i SVM-regeringen, hvis man ser ordentligt efter.
Du kunne jo starte ved det næste kommunal- og regionsrådsvalg i november, så styrker du dit ønske om mere socialdemokratisk politik.
Kommentarer
Jeg er så enig. Hvis man…
Jeg er så enig. Hvis man stemmer på df,dd,k eller la, så går man en usikker tid i møde
. Ingen af dem har formatet til at håndtere de ting der skal håndteres i verden p t hvor Danmark er med. De mener klima er fis i en hornlygte, kun Mona Juhl er seriøs. Jeg synes de er en flok klovne. Blå klovne
Enig
Enig
Nu går skuden fra Kaj. Den…
Nu går skuden fra Kaj.
Den socialdemokratiske skude rejser nu land og rige rundt og bebuder afgiftslettelser på alt det som har givet Dansk Folkeparti en opbakning på hele 8% her kort tid før kommunal og regionsvalget.
El-afgifter, chokoladeafgifter, sukkerafgifter, og momsfritagelser på gode borgerlige bøger.
Socialdemokratiet har fået vind i sejlene ved at lægge fra kaj.
Med Mette Frederiksen ved roret skygger hun nu vinden til Dansk Folkeparti.
Og midt i næste valgperiode vil hun sikkert rose Morten Messerschmidt på samme måde som hun i den nuværende har rost Pia Kjærsgård, fordi hun havde modet til for over tyve år siden at redde Danmark ved politikken “antallet betyder noget”
Nu gælder antallet “antallet af afgifter på dit og dat”!
Selv Kai -
Pensioneret smed og maskinarbejder. Tidligere afdelingsleder i Dansk Metal og tidligere medlem af kommunalbestyrelsen på Mors for Socialdemokratiet må indrømme at Mette Frederiksen har fundet en guldåre af stemmer fra DF ved at give pensionister billig strøm, chokolade og kaffe og måske en bog i fødselsdagsgave, når endnu et årti rundes.
Gaveboden står åben!
Og Dansk Folkeparti viser vejen på Mettes nye søkort!
Lært fra Norge hvor Fremskridspartiet på en politik imod de dyre fødevarepriser er gået frem med 8% til 20%. Stortingsvalget afholdes om tre uger.
Mette Frederiksen går i land overalt i landet. Måske også på Mors!
Og den gode Kai kan høre om Mettes genfundne DF politik!
Ned med afgifter! Billigere fødevarepriser!
SVM regeringen har længe skummet fløden!
Nu skal der deles is ud overalt i sensommeren!
STATSMINISTER METTE FREDERIKSEN I SAMTALE MED LYKKE FRIIS
ArrangørKulturmødet Mors
ModeratorLykke Friis, direktør Tænketanken EUROPA
PanelMette Frederiksen, statsminister.
Hej Axel det er utroligt…
Hej Axel det er utroligt hvad du kan få ud af et indlæg, var for øvrigt på Mors i Kultur weekenden, der var gang i den kunne se desværre have jeg ikke selv tid at besøge kulturmødet.
Tilføj kommentar