De borgerlige gemmer sig bag kræftlobbyen

De borgerlige fået øje på kræftens bekæmpelses store popularitet. Kræftens Bekæmpelse har en kæmpe anseelse, en stor pengepung og et kæmpe lobbysystem som skaber god karma om politikere og meningsdannere der støtter deres sag.
Derfor er det nemt for de borgerlige at skubbe gruppen af kræftramte patienter ind foran sig som et figenblad. Hvis bare de støtter dem, så er den hellige gral velforvaret. Ingen journalister har endnu stillet det opfølgende spørgsmål: Hvad med de andre patienter?

Det er småt med svar fra den borgerlig lejr, når journalister og socialdemokrater går dem på klingen om, hvor pengene skal komme fra. De vil godt bruge penge på politi i terrorpakke, det er ikke folkeskolen og det er heller ikke daginstitutionerne, der skal spares på. Når talen falder på sundhedsområdet er der to tendenser: Den ene er, at de modige svarer brugerbetaling på egen læge og skadestue, mens den anden er at de mere udspekulerede svarer, at de vil prioriterer forskning i bl.a. kræft.

Hvad med hjertepatienterne, sukkersygepatienterne, gigtpatienterne?
Der har i debatten om hvor venstre vil spare ikke været en eneste der har nævnt alle de andre patientgrupper. Det er påfaldende at de store patientgrupper, der vil vokse i fremtiden ikke bliver nævnt. 50 pct. af befolkningen vil i 2050 har en kronisk sygdom. Og rigtig mange vil have mere end en. Men hvor står hjertepatienterne, sukkersygepatienterne, gigtpatienterne, nyrerpatienterne og alle de andre under en borgerlig regering?

De borgerlige brugte sidste gang regeringsmagten til at føre midler over i etableringen af privathospitaler, som dybest set behandlede alle andre end netop de store grupper af kronisk syge patienter. Det var de mindst komplicerede patienter, som blev brugt strategisk til at føre penge over i privathospitaler som endda udførte behandlinger med svingende og uigennemsigtig kvalitet.

Søger skjul bag figenbladet fra kræftens bekæmpelse
I dag er det politiske klima ikke længere til at man som Fogh gjorde det, kan stille det op mellem om man vil have hofter til sin bedstemor eller betale ulandshjælp. Der skal mere til. Her har de borgerlige fået øje på kræftens bekæmpelses store popularitet. Kræftens Bekæmpelse har en kæmpe anseelse, en stor pengepung og et kæmpe lobbysystem som skaber god karma om politikere og meningsdannere der støtter deres sag. Derfor er det nemt for de borgerlige at skubbe gruppen af kræftramte patienter ind foran sig som et figenblad. Hvis bare de støtter dem, så er den hellige gral velforvaret.

Ingen journalister har endnu stillet det opfølgende spørgsmål: Hvad med de andre patienter?

 

Maja Holt Højgaard (f. 1986) studerer til daglig medicin og sidder i regionsrådet i Region Hovedstaden for Socialdemokraterne.

Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

 

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Maja Holt Højgaard er kulturanmelder på Netavisen Pio. Uddannet læge og initiativtager til #UdenTavshedspligt. Medlem af kommunalbestyrelsen (S) i Brøndby Kommune. 


Flere artikler om emnet

Annonce