De borgerliges kritik af formueskat er ganske enkel hysterisk

Debatten om formueskat er på rekordtid blevet gjort mere følelsesladet end oplysende. Den er blevet kaldt misundelsesskat, symbolpolitik og ligefrem ”gift for erhvervslivet.”

Men det mest opsigtsvækkende er egentlig ikke debatniveauet. Det er, hvor hurtigt store dele af højrefløjen og toppen af dansk erhvervsliv går i alarmberedskab, hver gang nogen vover at adressere den galoperende ulighed.

For hvad er det egentlig, der er blevet foreslået? 

En formueskat på 0,5 procent af formuer over 25 millioner kroner for enlige og 50 millioner kroner for par. Det er altså ikke et angreb på almindelige boligejere, lønmodtagere eller den små iværksættervirksomheder, som de borgerlige altid hiver frem, når de skal forsvare toppen. 

Så langt fra endda.

Alligevel er debatten blevet ført, som om Danmark vil ende på kanten af et økonomisk sammenbrud, hvis der indføres sådan en skat. Dansk Industri har snakket om, at 800.000 arbejdspladser vil blive ramt af forslaget. Det er jo ren skræmmekampagne. 

Det er svært at tage helt alvorligt, når de samme kritikere sjældent siger meget om, hvor voldsomme formuerne i toppen faktisk er. 

Ingen milliardformuer opstår i et tomrum

Den rigeste procent i Danmark ejer nu næsten 30 procent af den samlede nettoformue, og siden 2020 er deres formuer steget med svimlende 31 procent.

Det er ikke en lille skævhed. Det er en massiv koncentration af rigdom og dermed også af magt.

Og netop her bliver højrefløjens fortælling for alvor tynd. For formueskatten handler jo ikke om at straffe nogen for at få en god idé eller skabe en succesfuld virksomhed. 

Læs også:Flere af de superrige har ondt i fædrelandskærligheden

Den handler om, at når formuer bliver så store, så er det rimeligt, at de bidrager mere til det samfund, som har gjort dem mulige. 

Ingen milliardformuer opstår i et tomrum. De er skabt i et samfund med uddannede medarbejdere, stærk infrastruktur og et sikkerhedsnet, som gør det muligt at tage chancer.

Behandlet som ekstremt

Den amerikanske nobelprismodtager i økonomi Joseph Stiglitz har offentligt bakket op om socialdemokratiets forslag om en formueskat, og kalder frygten for, at den skulle være en økonomisk katastrofe, for ”absurd”. 

Læs også:Debat: Formueskat er ikke misundelse – det er sund fornuft

Han påpeger, hvad der for mange synes indlysende: 

En beskeden formueskat får ikke milliardærer til at stoppe med at arbejde, investere eller skabe virksomheder. Den får dem bare til at bidrage en smule mere. 

Det forskruede i den danske debat er derfor ikke forslaget om formueskat. 

Det forskruede er, at et så forsigtigt forslag straks bliver behandlet som ekstremt, mens det samtidig anses som helt normalt, at en lille økonomisk elite sidder på en voksende del af samfundets formuer.