De få sidder på pengene - og magten

Penge er lig med politisk magt. Ikke kun i Washington D.C. og Bruxelles, men også i Danmark. Den franske økonom Thomas Pikettys teorier er derfor ikke bare historier fra fjerne egne, men praktiske advarsler.
Den stigende og vedvarende ulighed i Danmark har konsekvenser. Pengekoncentrationen bliver til magtkoncentration og betyder, at økonomiske interesser i stigende grad afspejles i politiske målsætninger.

En succesfuld virksomhed og to ejere, der var klar på at bruge en lille del af overskuddet politisk. Det var alt, hvad der skulle til for at kickstarte det økonomiske grundlag for partiet Liberal Alliance. Selvom Danmark hverken er USA eller Storbritannien, har flere af Pikettys indsigter gyldighed her i landet.

Den økonomiske ulighed i Danmark er steget over de seneste år. Og særligt de danske formuer er så skævt fordelt, at det overrasker de fleste. Der er flere fattige danskere, og middelklassen er svundet ind. Og ifølge nogle opgørelser fra blandt andet Eurostat er der nu mere end ti andre europæiske lande, hvor der er større lighed end i Danmark.

Formuefordelingen er mere ulige, end de fleste forestiller sig. Målt på baggrund af værdier i ejendomme, aktier, obligationer med mere, og uden at medtage pensionsformuer, sidder den rigeste ene procent af den danske befolkning på 32 procent af den samlede nettoformue. De rigeste ti procent ejer 88 procent af disse nettoformuer. De danske arbejdsmarkedspensioner, som ikke indgår i Danmark Statistiks opgørelser, retter en smule op på dette billede, men ændrer ikke ved, at formuerne også i Danmark er ekstremt ulige fordelt.

Den stigende og vedvarende ulighed i Danmark har konsekvenser. Pengekoncentrationen bliver til magtkoncentration og betyder, at økonomiske interesser i stigende grad afspejles i politiske målsætninger. Forskellene i indkomst og boligmuligheder medfører, at de sociale forskelle mellem rigmands- og fattigghettoer øges. Det leder til sociale problemer de steder, hvor arbejdsløse, syge og kriminelle er koncentreret.

De grundlæggende uligheder betyder således, at målsætningerne om, at alle danskere skal have lige muligheder, bliver stadig mere urealistiske. Vi begår derfor en stor fejl, hvis vi bilder os selv ind, at Pikettys advarsler ikke har noget med Danmark at gøre. For penge er lig politisk magt. Også i Danmark. Og spørgsmålet er, om vi tror, pengene har hele samfundets interesser for øje - eller bare deres egne.


Kommentarer fra Facebook