Det er gået godt for den tyske økonomi siden starten af 90erne, men det er ikke kommet de fattigste borgere til gode: Knap 16 procent af befolkningen vurderes nu at ligge under fattigdomsgrænsen.

Tendensen er klar – de fattige bliver fattigere, imens de rige bliver rigere. Der kommer stadigt flere atypiske ansættelsesformer, og der bliver flere ’working poor’ – altså arbejdende fattige, som nu udgør hele 9,7 procent af arbejdsstyrken.

En stor del af dem, der er blevet ramt hårdest af 00'ernes liberale reformer og globaliseringen, er tidligere socialdemokratiske kernevælgere. Men de tror ikke længere på det demokratiske system, og mange af dem undlader i dag at deltage i politik.

Det er en af grundene til, at den konservative Angela Merkel står stærkt i meningsmålingerne op til det tyske forbundsvalg den 24. september.

Voksende ulighed og faldende stemmedeltagelse
”Socialdemokraterne har et profileringsproblem,” forklarer professor i tysk historie på Københavns Universitet, Detlef Siegfried, til Netavisen Pio. ”Det er meget uklart for de tyske vælgere, hvad de egentlig vil få ud af at stemme på SPD (det socialdemokratiske parti, red.), som stadig slikker sårene efter Gerhard Schröders regeringsperiode fra 1998 til 2005. Derfor stemmer nogle af de gamle socialdemokratiske vælgere længere til venstre, og andre stemmer slet ikke.”

Det er primært de lavest uddannede og de dårligst lønnede, der er faldet fra i den politiske deltagelse, fordi de ikke længere tror på det politiske system

Stemmedeltagelsen er faldet markant i Tyskland – fra at have ligget på godt 82 procent i 1998 lå den ved sidste valg i 2013 på 71,5 procent.

”Det er primært de lavest uddannede og de dårligst lønnede, der er faldet fra i den politiske deltagelse, fordi de ikke længere tror på det politiske system,” forklarer Detlef Siegfried.

Det bekræftes af en undersøgelse foretaget af Friedrich-Ebert-Stiftung, som påviser, at 34 procent af de tyske sofavælgere mener, at ”politikerne ikke længere lytter til den lille mands problemer”. 31 procent mener, at ”politikerne kun fokuserer på deres egen karriere” og 24 procent forklarer, at ”de ikke stemmer længere, på grund af utilfredshed med hele det politiske system.”

Blandt de mindrebemidlede, som stadig stemmer, stemmer størstedelen i dag på det venstreorienterede Die Linke, som kan sammenlignes med Enhedslisten, dernæst på Socialdemokratiet og dernæst på de konservative (CDU).

Socialdemokraterne betaler for Schröders liberale reformer
En af grundene til tyskernes manglende tiltro til socialdemokraterne skyldes erindringerne om Gerhard Schröders koalitionsregering med de Grønne fra 1998-2005, som indførte en række radikale reduktioner i de sociale ydelser.

Man solgte ud af statsejede virksomheder og sløjfede sociale rettigheder og anskuede borgeren mere som et individ, der nok skulle overleve.

Schröder præsenterede i 2003 en reformplan for Tyskland, den såkaldte ’Agenda 2010,’ som skulle forberede Tyskland på Lissabontraktatens ikrafttræden i slut 2009. ’Agenda 2010’ indebar en række drastiske reduktioner i arbejdsløshedsunderstøttelse og pensionsordninger, og bliver af mange tyske mediefolk, fagforeninger og industriledere betragtet som den største nedskæring i det tyske velfærdssystem siden 2. verdenskrig.

”Man solgte ud af statsejede virksomheder og sløjfede sociale rettigheder og anskuede borgeren mere som et individ, der nok skulle overleve. Planen var måske med til at stabilisere den tyske økonomi, men samfundets bund betalte en dyr pris for det. Derfor har mange af de gamle socialdemokratiske vælgere meget ringe tiltro til en socialdemokratisk regering – man har svært ved at tro på, at de vil kunne bringe Tyskland i en mere social retning," forklarer Detlef Siegfried.

Schulz skabte kortvarigt håb for socialdemokraterne
Der var masser af håb i vinter, da socialdemokraterne annoncerede, at den tidligere formand for Europa-Parlamentet, Martin Schulz, var deres nye spidskandidat. Meningsmålingerne gik op, og for første gang i årevis lå de side om side i meningsmålingerne med de konservative.

Det holdt ikke længe; siden starten af april har de konservative ført an, og ifølge de sidste meningsmålinger står SPD til at få kun 22 procent af stemmerne - og de konservative 39.

Hvor Angela Merkel ønsker at nedsætte den tyske arbejdsløshed, indsætte mere politi og sænke skatten, vil Martin Schulz foretage flere offentlige investeringer i blandt andet infrastruktur og bedre internet, forlænge dagpengeperioden, sætte ind imod den stigende anvendelse af korttidskontrakter og hæve skatten for de mest velhavende.

Martin Schulz skal søndag aften forsøge at overbevise de tyske vælgere om sit værd, når han i valgets eneste tv-duel møder Angela Merkel ansigt til ansigt i Berlin.

Han vil formentlig klare duellen godt, men spørgsmålet er, om han vil kunne overbevise de dårligst stillede tyskere om, at han vil kunne gøre en reel forskel for dem.