De fire vigtigste angreb på S-regeringens finanslovsudspil

Politiske med- og modspillere kritiserer finanslovsforslag: En klar suppe uden vitamin, blottet for natur-initiativer og et korstog mod privatskolerne.
Ikke overraskende så ville de andre partier - både i rød og blå blok - have delt skattekronerne anderledes ud end Socialdemokratiet, hvis de selv sad på statsministerposten og havde serveretten forud for finanslovsforhandlingerne.  

Netavisen Pio har samlet de vigtigste politiske reaktioner, som har været fremført af politiske venner og fjender, efter at finansminister Nicolai Wammens (S) i formiddags præsenterede regeringens økonomiske plan for 2020.

  1. Blottet for naturen-initiativer

Man skal kigge langt efter konkrete initiativer for naturen og den grønne omstilling i S-regeringens finanslovsforslag, og det hænger ikke sammen med at ville være “en grøn supermagt”. Det mener Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.


Skuffelsen over manglen på grønne initiativer er også til at tage at føle på hos SF, hvor finansordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF) mener, at regeringen “hovedsageligt flytter rundt mellem eksisterende puljer og rammer”.
Også præsident i Danmarks natur og tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten, Maria Gjerding, er skuffet over, at naturen ikke har en større plads.

“Det er ikke sådan man bliver en grøn supermagt,” skriver hun på Twitter.
Angrebet fra Venstre preller dog af på S-finansordfører Christian Rabjerg Madsen, der kalder det “særligt komisk”, fordi Venstre står tilbage som det sidste parti - sammen med Nye Borgerlige - der ikke har tilsluttet sig målsætningen om en 70 procents reduktion af CO2.
  1. Ikke penge nok til minimumsnormeringer

Der er ikke afsat et specifikt beløb til minimumsnormeringer i finanslovsudspillet, og det skuffer både SF og Enhedslisten.

I stedet har regeringen afsat en forhandlingsreserve på 2,1 milliarder, hvorfra støttepartierne kan prioriteringer deres mærkesager - herunder SF’s altoverskyggende valgløfte om  minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Der er brug for at “et større løft til, end det vi ser nu,” lyder det fra finansordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF) i et interview med Berlingske.

I SF regner man derfor med, at statsminister Mette Frederiksen vil støtte partiet i, at en meget stor del af den samlede forhandlingsreserve skal gå til flere pædagoger. SF’s anmodning om at lægge beslag på det meste af reserven, skal dog måske i særlig grad rettes til Morten Østergaard (RV) og Pernille Skipper (EN), som givetvis også har ønsker til finansloven.

  1. Et ideologisk korstog mod privatskolerne

En mindre del af pengene til investeringer i velfærd og uddannelse, planlægger regeringen at hente gennem besparelser på tilskuddet til de frie grundskoler og privatskolerne. Ved at sænke det statslige tilskud frigives 300 millioner kroner om året.

Og hermed starter Mette Frederiksen et “ideologisk korstog” mod fri- og privatskoler, mener Venstres Ellen Trane Nørby. Det vil ramme landdistrikterne og er “skævt”, skriver hun med versaler på Twitter.

Hos De Radikale har forslaget knust formand Morten Østergaards drømme, fordi han mener, at det er en uddannelses-besparelse. Også Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, kritiserer forslaget for at være en besparelse på uddannelserne. Det selv om Venstre først i valgkampen lovede at sløjfe deres årlige besparelse på to procent på hele uddannelsesområdet, det såkaldte omprioriteringsbidrag - og først fra 2022.
 

Blå blok og Radikale Venstre var under valgkampen enig om, at statstilskuddet til privatskoler ikke skal tilbage på de tidligere 71 procent. Derfor har Liberal Alliance onsdag meldt ud på Twitter, at man vil lave et beslutningsforslag om at holde koblingsprocenten i ro den kommende valgperiode. Her håber leder Alex Vanopslagh (LA) på, at De Radikale vil bakke op om.

Men måske kommer det slet ikke så vidt, for ifølge Politiken hælder støttepartierne allerede forslaget ned ad brættet.
 
  1. Klar suppe uden vitaminer 

En lidt mindre konkret men til gengæld meget billedrig kritik, kommer fra De Radikales leder, Morten Østergaard. Med en kreativ omskrivning af udtrykket “en tynd kop the”, kritiserer han på twitter Socialdemokratiets finanslovsudspil for at være en klar suppe “uden kødboller og grønt” og fortsætter: 

“Duften af bouillon er god nok. Blusset er varmt, så den kan reddes. Men der skal godt nok både et skud vitaminer og nogle proteiner i, hvis det er noget vi skal leve af i fremtiden”.


Hvilke andre ingredienser støttepartierne for held til at putte i gryden ved de kommende finanslovsforhandlinger, som starter mandag, vil tiden vise.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook