De flygtede fra Stalins Røde Hær: Ny bog kaster et skræmmende lys ind i nutiden

I 1945 var store dele af Europa sprængt i stumper og stykker. Millioner af mennesker var på flugt fra krig og ødelæggelser. 

Mange af dem havnede i Danmark, og det er der skrevet magt og meget om. 

Nu er der kommet endnu en bog. Denne gang om flygtninge fra de baltiske lande, og man fristes til at spørge, om det ikke er for meget? 

Er der virkelig noget af nutidig betydning at finde i de gamle arkiver? Efter at have læst bogen om de baltiske flygtninge må jeg sige, at den skal være mere end velkommen. 

Den fortæller om fortiden, men den kaster også et skræmmende lys ind i nutiden. 

I vinteren 1945 flygtede millioner af baltere, polakker, ukrainere og østpreussere mod vest. 

De flygtede af skræk for Den Røde Hær, og mange af dem frøs og sultede ihjel, andre blev skudt eller druknede, da overfyldte skibe blev torpederet på vej over Østersøen. 

I slutningen af 1945 var der over 200.000 tyske flygtninge i Danmark. De blev anset for at være en del af den slagne fjende og blev anbragt i særlige lejre. 

Fælles for dem var, at de ikke var tyskere og derfor heller ikke en del af fjenden

Dertil kom cirka 30.000 flygtninge, hvoraf nogle havde været krigsfanger, tvangsarbejdere og desertører, mens andre var bønder og håndværkere fra de baltiske lande. 

Fælles for dem var, at de ikke var tyskere og derfor heller ikke en del af fjenden, og de fik derfor en anden behandling. 

Uønskede gæster hos en mellemfornøjet vært

Med udgangspunkt i enkeltpersoners skæbne fortæller Brian Traantoft Rasmussens og Thomas Græsbøll Svaneborg om disse menneskers ophold her i landet. 

Ved hjælp af dagbøger, biografier, breve, avisartikler, rapporter, officielle skrivelser og i visse tilfælde billed- og videomateriale følger vi Roald, Gerda, Herbert, Livija, Melita og Laimonis og flere andre, der opholdt sig i Danmark i kortere eller længere tid som ”uønskede gæster hos en mellemfornøjet vært.” 

De boede forskellige steder i landet og sammen med dem kommer vi også til Varde, Blåvandshuk, Nymindegab, Sønder Omme, Amager og Fakse. 

Den levende fortælling

Det er alt sammen fortalt i et levende sprog. Det er vældig godt gjort.

Når det gælder formidling af historie, er der to genrer til rådighed. 

Den ene er præget af et nøgternt, akademisk sprog med løbende henvisninger til kilder og supplerende oplysninger. I kort form kan man sige, at denne genre betjener sig af fodnoter. 

Læs også:Anmeldelse: Krigsmagerne fra 1864

Den anden genre har den levende fortælling som ideal. Den opfatter enhver fodnote som et stilistisk nederlag. 

De to forfattere til bogen om de baltiske flygtninge betjener sig af den sidste af de her nævnte genrer. 

Man læser bogen i et stræk

De skriver, at de trækker på en levende fortælletradition og bruger litterære greb fra dramaer og tragedier. 

”Vi har i vores form og sprog tilstræbt en overvejende dramatisk og personbåret stil. Det betyder, at den store historie så vidt muligt udspiller sig gennem vores persongalleri og på en måde, så læseren føler sig tættere på de mennesker, de læser om, og alt det, de oplever undervejs.” 

Læs også:Manden der opdagede Hitler

De forsikrer dog også, at ”intet bliver sagt eller beskrevet, som der ikke er belæg for i kilderne.”

Ved deres prisværdige brug af disse sproglige former er det lykkedes for forfatterne at skrive en bog som man læser i et stræk som var det underholdning, hvilket det ikke er. 

Det er en fortælling om en frygtelig fortid, der kaster sin dystre skygger ind over vor egen tid. 

Gamle sår

I Østeuropa er erindringen om den Den Røde Hærs brutalitet et sår, der aldrig er helet, og da Rusland invaderede Ukraine, blev rædslen fra dengang vakt til live igen, og det bryder russerne sig ikke om. 

Baltiske historikere kan fortælle, at deres forsøg på at holde erindringen om den store flugt i live, bliver modarbejdet af Putin-støtter. 

Nogle af historikerne har ligefrem modtaget dødstrusler. På den måde er bogen om de baltiske flygtninge både en fortidshistorie og en samtidshistorie. 

Den er velfortalt og væsentlig. Tak for den. 

Brian Traantoft Rasmussens og Thomas Græsbøll Svaneborg: ’Flugten fra Stalin. Historien om de baltiske flygtninge i Danmark og den lange vej hjem’. 352 sider. Gads Forlag 2025.