De formuende bliver rigere og rigere

Lempelse af arveafgift øger uligheden markant. Og spørgsmålet er om man købe sig til skattelettelser i Danmark. Kan man det? Svaret er ubetinget ja!
Bekymrer du dig om, at uligheden stiger i Danmark?

Det ville du gøre, hvis du vidste hvorfor.

Uligheden stiger i Danmark. Det er ikke fordi folk i arbejde får en større bid af kagen. Det er topindkomsterne, der især får deres penge fra formueafkast, der hele tiden bliver rigere.

Det er topindkomsterne, der især får deres penge fra formueafkast, der hele tiden bliver rigere.

Folk i arbejde bliver hverken rigere eller fattigere. Deres andel af den samlede indkomst i samfundet har været uændret i mange år. Det fremgår af nedenstående figur.

Udviklingen i forskellige indkomstdecilers andel af den samlede indkomst (1987 = indeks 100)

Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik. Hvis du undrer dig over det store dyk i det fattigste decils indkomst under Finanskrisen, skyldes det at nogle få personer tabte mange penge i den forbindelse, og dermed havde en negativ indkomst, hvad der trækker gennemsnittet ned.

Stigende ulighed gør DK til et gennemsnitsland
Folk med normalt arbejde ligger typisk i 6. til 9. indkomstdecil (den grå linje), det vil sige dem med de 50-90 procent højeste indkomster. Deres andel af den samlede indkomst har ikke ændret sig de sidste 30 år. Kun de 10 procent rigeste har øget deres andel, og det på bekostning af den fattigste halvdel af befolkningen (og her er det den øverste procent, der har fået suverænt den største fremgang).

Men stop lige et øjeblik. Er Danmark ikke stadigvæk et meget lige land?

Jo. Men hvor længe?

I 2005 disponerede de 20 procent rigeste danskere i den arbejdsdygtige alder over 3,4 gange så meget indkomst, som de 20 procent fattigste. Det er i international sammenligning en meget lige indkomstfordeling. I EU samlet set disponerede de 20 procent rigeste i den arbejdsdygtige alder over 5,2 gange mere indkomst i 2006 end de 20 procent fattigste.

Med andre ord stiger uligheden så hurtigt i Danmark, at vi snart vil ramme det gennemsnitlige niveau i EU.

Så hopper vi frem i tiden.

I 2017 disponerede de 20 procent rigeste danskere i den arbejdsdygtige alder over 4,4 gange mere end de 20 procent fattigste. En relativ stigning på 29,4 procent. I EU var den relative stigning i perioden 2006-2016 på 3,8 procent (Kilde: Eurostat).

Med andre ord stiger uligheden så hurtigt i Danmark, at vi snart vil ramme det gennemsnitlige niveau i EU. Imidlertid kan stigningen i uligheden i Danmark bedre sammenlignes med den tendens vi ser i USA, end den tendens vi ser i EU.

I Danmark kan man købe sig til skattelettelser
Ovenstående erkendelse retfærdiggør, at vi stiller os selv spørgsmålet, om årsagerne til den stigende ulighed i henholdsvis Danmark og USA er den samme?

Uligheden i USA kan forklares med (1) tilbagegang i middelklassens andel af den samlede indkomst, fordi fagbevægelsen er blevet stort set udraderet, (2) lavere skatter for de rigeste, fordi store firmaer og rigmandsklubber har købt sig til politisk indflydelse.

I Danmark har vi (som jeg netop har dokumenteret) ikke haft en nævneværdig tilbagegang i middelklassens lønninger. Godt nok har fagbevægelsen mistet nogle medlemmer til de såkaldte gule fagforeninger, men heldigvis ikke nok til, at fagforeningerne har mistet evnen til at forsvare middelklasens lønninger.

Men hvad med at købe sig til skattelettelser i Danmark. Kan man det?

Men hvad med at købe sig til skattelettelser i Danmark. Kan man det?

Svaret er ubetinget ja. Det er veldokumenteret i bogen Skjulte penge af Carl Emil Arnfred og Chris Kjær Jessen (journalister på Berlingske), der udkom i 2016. Herfra skal blot nævnes et eksempel.

Lavere arveafgift forgyldte hovedrige familier
I 2017 blev arveafgiften for familieejede virksomheder lempet fra 15 procent til 5 procent, hvad der fremover vil koste den danske statskasse en milliard om året. Der er ingen samfundsøkonomiske argumenter for denne skattenedsættelse, der primært kommer en meget lille skare af hovedrige familier til gode.

Hvorfor blev denne lov så vedtaget? Indtil for få får siden, var der ingen politisk opbakning til lavere arveafgift, men i 2013 gik en række yderst velhavende familier sammen om at finansiere partistøtte til dem, der ville stemme for forslaget. Det valgte Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative at gøre.

Jeg gad dog godt vide, hvilket parti der solgte sig billigst.

Hvor meget deres stemmer kostede ved vi ikke, for ifølge de danske partistøtteregler behøver man ikke fortælle, hvor mange penge man donerer til partierne. Men eftersom de pågældende familier sparer tilsammen en milliard om året på loven tænker jeg, at der har været noget at dele ud af. Jeg gad dog godt vide, hvilket parti der solgte sig billigst.

Bemærk i øvrigt, at den stigning i uligheden som den lavere arveafgift har medført er så ny, at den ikke er med i de tal, jeg har præsenteret i dette indlæg.

Balder Asmussen er gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. Læs flere analyser af Balder på bloggen Magt og Penge.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning

Uligheden stiger i Danmark. Det er ikke fordi folk i arbejde får en større bid af kagen. Det er topindkomsterne, der især får deres penge fra formueafkast, der hele tiden bliver rigere.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. 


Kommentarer fra Facebook

Annonce