Selvom Danmark fortsat hører til blandt de mest lige lande i verden, så går udviklingen også her mod større afstand mellem top og bund. De seneste 15 år har danskerne med de højeste indkomster nemlig oplevet en indkomststigning der er fire gange så høj, som de danskere med de laveste indkomster. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge opgørelsen havde de 20 procent danskere med de laveste indkomster en gennemsnitlig årlig indkomstfremgang på 0,5 procent efter skat. Omvendt havde de 20 procent med de højeste indkomster en gennemsnitlig indkomstfremgang på 1,9 procent – altså knap fire gange så meget. Som det fremgår af Figur 1 har der været en klar udviklingen, at jo højere indkomst, jo større procentvis indkomstfremgang.

Figur 1: Gennemsnitlig årlig stigning for indkomstgrupper, 2000-2013

Kilde: Danmarks Statistik

Del af internationalt mønster
Udviklingen overrasker ikke professor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen: ”Danmark følger et internationalt mønster i mange OECD-lande, hvor en væsentlig drivkraft er en større lønspredning på arbejdsmarkedet.  Samtidig er lettelsen af topskatterne kommet de højestlønnede til gavn”, fortæller han til Danmarks Statistik.

Samtidig er det dog værd at bemærke, at også lavindkomstgrupperne har oplevet en fremgang i realindkomsten gennem hele perioden. Dermed adskiller Danmark sig fra andre lande, hvor lavindkomstgrupperne har oplevet en uændret eller endog en nedgang i deres indkomst.

Danmarks Statistik har taget udgangspunkt i den såkaldte ækvivaleret disponibel indkomst efter skat. Den ækvivalerede indkomst betyder, at der korrigeres for ”stordriftsfordele” forbundet med at bo flere sammen. At det er den disponible indkomst efter skat betyder, at eksempelvis en skattelettelse vil være lig med en indkomstfremgang, selvom personens løn forbliver uændret.