“De misbruger religionen”: S-folketingsmedlem langer ud efter Hizb ut-Tahrir
“De misbruger religionen”: S-folketingsmedlem langer ud efter Hizb ut-Tahrir
Kommunalkandidat, Yildiz Akdogan (S), kalder det absurd og skadeligt, at islamisk organisation opfordrer danske muslimer til at boykotte kommunalvalget – og hun mener, de, der er modstandere af demokratiet, måske burde finde et andet sted at bo
Ifølge den islamiske organisation Hizb ut-Tahrir er det haram – altså religiøst forbudt – at stemme til kommunalvalget.
Det fremgår af en “valgguide” organisationen sidste uge udsendte til danske muslimer med en klar besked om at blive væk fra stemmeboksene ved kommunalvalget 18. november.
Men det er slet og ret forkert, mener nuværende folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Yildiz Akdogan, der stiller op til kommunalvalget i København og selv har muslimsk baggrund:
“Det virker absurd, at sådan en lille organisation misbruger religionen og på den måde laver en form for social kontrol over for andre borgere med minoritetsbaggrund ved at sige, at de ikke skal stemme,” siger hun til Netavisen Pio.
Demokrati er ikke haram
Det er langt fra første gang, at Hizb ut-Tahrir kommer med en opfordring til ikke at stemme op til et valg.
Derfor blev Yildiz Akdogan heller ikke overrasket, men alligevel forarget, da hun – samme dag, som hun selv havde været ude at sætte valgplakater op – hørte, at organisationen endnu engang havde markeret sin holdning:
“Jeg synes, at de burde skamme sig, fordi de misbruger religion til at holde andre væk, fra at deltage og være en del af demokratiet og fællesskabet.”
Jeg synes, at de burde skamme sig
Ifølge hende er det nemlig slet ikke haram for muslimer at gå op i gode arbejdsvilkår for pædagoger, børns trivsel, betalelige boliger i København eller plejehjem til de ældre.
Tværtimod er det en borgerpligt at engagere sig i samfundet og fællesskabet, mener hun:
Læs også:Ida Auken om islamisk valgguide: “De ønsker at ødelægge demokratiet”
“Selvfølgelig skal forældre forholde sig til, hvordan skolerne skal være, eller hvordan daginstitutionerne skal virke, om vi skal have billig kollektiv trafik eller mere metro. Det er jo en del af deres hverdag,” siger hun og fortsætter:
“Man skal ikke opfordre til parallelsamfund, man skal tværtimod opfordre til, at de er en del af det her samfund, og derfor skal de også forholde sig til valget. Og for min skyld er jeg ligeglad, hvem de stemmer på, bare de bruger deres stemmeret.”
Bange for, at det afskrækker
Selvom Hizb ut-Tahrir er en lille organisation, hvis tilhængere måske i forvejen ikke er tilbøjelige til at bruge deres stemmeret, så bekymrer det Akdogan, at deres budskaber kan nå bredere ud.
Hun fortæller om en episode fra et tidligere valgår, hvor hun mødte en gruppe tilhængere af en islamisk ortodoks bevægelse ved et valgsted i Tingbjerg:
“Der var en gruppe salafister, der stod nærmest lige udenfor indgangen til valgstedet og opfordrede folk til ikke at stemme,” siger hun og fortsætter:
“Nogen kan jo godt føle sig lidt kontrolleret og gå forbi, og det var der faktisk – en mor, der kom med en klapvogn. Hun gik videre. Så det kan godt have en afskrækkende effekt for nogen.”
Derfor følte hun også et behov for at tage stærkt afstand til Hizb ut-Tahrirs udmelding i et video-opslag på Facebook, hvori hun opfordrer alle til at stemme til kommunalvalget.
Akdogan: “Så er det måske ikke i Danmark, de skal være”
Opslaget har fået mange positive reaktioner, fortæller Akdogan – og de negative har hun ikke gidet at bruge tid på:
“Jeg vil netop gerne appellere til de mennesker, der har lyst til at lytte og høre på andet end deres (Hizb ut-Tahrir’) vås – og jeg mener virkelig, at det langt ude vås,” siger hun og fortsætter:
Jeg mener virkelig, at det langt ude vås
“Hvis de er så opsatte på at være i et samfund, hvor man hverken skal bruge sin stemme, ytre sig eller forsamle sig, så er det måske ikke i Danmark, de skal være.”
Kommentarer
Jeg ville fjerne det lille…
Jeg ville fjerne det lille ord "måske" i sidste citat. Hizb-ut-Tahrir overholder jo ikke grundloven, når de går til kamp mod "den offentlige orden" (§67), dvs. den måde vi har indrettet samfundet på.
Klar tale fra Akdogan , og…
Klar tale fra Akdogan , og tak for det .
Og det er jo netop det , som det handler om . Vores samfund er bygget op om demokratiske principper og en grundlov. Og ikke sharialoven som Hizb ut Tahrir opfordrer til .
Enig! Dens vantro tilhængere…
Enig!
Dens vantro tilhængere skal findes og henrettes
Jeg forstår ikke hvorfor…
Jeg forstår ikke hvorfor regeringen og folketinget ikke for længst har vedtaget en lov, der forbyder "forening" som de muslimske ekstremister i Hizb ut Tahrir. Det har man gjort i andre lande som f.eks. Tyskland, hvorfor tøver den danske regering og folketinget med at indføre et lignende forbud? hvad er man bange for? Mangler man opbakning, kan man jo lave en folkeafstemning om ja eller nej til et forbud, mon ikke der vil være et stort flertal for et forbud. Det samme kunne man jo gøre med rockergrupperne, hvis største indtjening stammer fra kriminalitet, så de blev forbudt ved samme lejlighed.
Sandsynligvis fordi man ikke…
Sandsynligvis fordi man ikke vil gå på kompromis med hverken ytringsfrihed eller religionsfrihed.
Det er også farligt, for hvad bliver så det næste......
At et forbud mod de …
At et forbud mod de "kriminelle" rockergrupper skulle påvirke ytringsfriheden er noget vrøvl, rockerne er ikke kendt for at kæmpe for andres ytringsfrihed, tværtimod. Deres forbillede er nazismen og personer som Hitler og de lever stort set kun af kriminalitet, sort arbejde og overførelsesindkomster.
Når det gælder Hizb ut Tahrir er det en forsamling af "rettroende" muslimer der kæmper for at indføre et kalifat med sharialovgivning i Danmark og resten af verden. Den form for ytringsfrihed de kæmper for, ser vi nu gennemført i Afghanistan og Iran som er deres store forbillede. Jeg forstår ikke de personer som bakker op om udemokratisk forsamling som Hizb ut Tahrir, men det må vi andre leve med i ytringsfrihedens navn.
God indsigelse fra…
God indsigelse fra skribenten Yildiz Akdogan. Det er faktisk også en alvorlig udfordring. Jf henvisning til grundloven af Gunnar Johansen og jf modsætningen imellem det sekulære DK og islam som lovreligion. Der kan vel ikke være langt til at foreningen bliver prøvet i en retssag? Hvor - på en skala - ændres ytringsfrihed i det her tilfælde til kriminel ytringsbegrænsning.
Jeg kommenterede før. Nu har…
Jeg kommenterede før. Nu har jeg læst Hitb-ur Tahrirs opslag til kommunalvalget og - indrømmet - det kræver da langt mere indigneret kommentarer af på flere planer. Ikke på det religiøse, for det er jo privat, men på “overenskomsten” med det materialistiske sekulære demokrati vi opbygger i Danmark. Jeg håber at opslaget bliver taget op til videre debat. Man kan måske tage udgangspunkt i historien om grundloven og dens “overenskomst” med den danske protestantiske kirke
Det er en præcis og fin…
Det er en præcis og fin kommentar, Yildiz. Der er virkelig nogen, der ikke fortjener at leve i dette skønne samfund, som kun er der, fordi alle, der har ressourcerne, engagerer sig.
“Hvis de er så opsatte på at…
“Hvis de er så opsatte på at være i et samfund, hvor man hverken skal bruge sin stemme, ytre sig eller forsamle sig, så er det måske ikke i Danmark, de skal være.”
I går blev endnu en…
I går blev endnu en rockergruppe dømt til opløsning. Det burde tjene til eksempel på, at grupperinger og foreninger, hvis virke er samfundsskadeligt, som terroriserer og skaber frygt, begrænser andres ytringsfrihed osv, selvfølgelig ikke skal have grønt kort til disse aktiviteter i ytringsfrihedens navn. Det er helt misforstået, også selvom det ikke kommer direkte ind under straffeloven. Det burde det måske?
I Danmark har vi stemmeret under forskellige valgkriterier. En religiøs gruppering, der søger at begrænse denne ret, må anses for at øve landsskadelig virksomhed, uanset hvem deres gud er.
Vi skal passe rigtig meget på ikke at give for lang snor til den slags religiøst sludder, bare fordi de p.t. har få tilhængere. Hellere hive nælden op på tidligt stadie, end lade den vokse ud i hele haven.
Landsskadelig virksomhed er en alvorlig sag, og vi bør sende et klart om, at det vil vi ikke acceptere, hvilket også vil være en hjælp og støtte for dem, der kunne føle sig presset til at følge disse religiøse doktriner.
Og nok så vigtigt: Stemmestederne bør være opmærksomme på, om der optræder tvivlsomme personager ved adgangen - og i så fald få dem fjernet. Foreligger der en handlingsplan?
Vi kan ikke-, vi skal ikke-…
Vi kan ikke-, vi skal ikke- og vi vil ikke forbyde folk at opfordre til ikke at stemme. Det ville ødelægge alt det vi står for.
Skulle vi så også forbyde partier der vil skære i velfærden for at give pengene til de rigeste? Det må da være landsskadeligt! De kan jo flytte fra landet, hvis ikke de bryder sig om skat og velfærdsmodellen vi andre er glade for.
Nej glem alt om at forbyde folk at mene noget andet end du/vi selv mener.
Det eneste de er i Danmark…
Det eneste de er i Danmark for, er at udrydde de vantro, hvis de kan. Men det tror de fleste politikere desværre ikke om disse mennesker.
De skal sendes hjem hvor de kommer fra - det er jo de regler de gerne vil være under.
"Selvom Hizb ut-Tahrir er en…
"Selvom Hizb ut-Tahrir er en lille organisation, hvis tilhængere måske i forvejen ikke er tilbøjelige til at bruge deres stemmeret, så bekymrer det Akdogan, at deres budskaber kan nå bredere ud.
Hun fortæller om en episode fra et tidligere valgår, hvor hun mødte en gruppe tilhængere af en islamisk ortodoks bevægelse ved et valgsted i Tingbjerg:
“Der var en gruppe salafister, der stod nærmest lige udenfor indgangen til valgstedet og opfordrede folk til ikke at stemme,” siger hun og fortsætter:"
De skal selvfølgelig straffes / udvises, for at hindre en borger i at komme ind og stemme til et valg.
Tilføj kommentar