De ni partier i oppositionen: SVM er kommet ualmindelig uheldigt fra start

Fra Enhedslisten til Nye Borgerlige: "Partierne finder regeringens trusler om at lade accepten af afskaffelsen af Store Bededag være en betingelse for deltagelse i forsvarsforligsforhandlingerne både urimelig og uklog"
Foto: Emil Vendelboe
SMV-regering præsenteres på Amalienborg, 2022
For tredje gang på blot tre dage står de ni partier i oppositionen - fra Enhedslisten til Nye Borgerlige - sammen i protest mod SVM-regeringens adfærd.

Først protesterede de ni partier i fællesskab mod SVM-regeringens ultimatum om, at partierne på Christiansborg skulle acceptere afskaffelsen af Store Bededag som en fridag som adgangsbillet til at deltage i forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.

Torsdag morgen stillede de ni partier med et fælles forslag til alternativ finansiering af en fremrykning af et styrket dansk forsvar. Og op til middagspausen under Folketingets debat torsdag om statsminister Mette Frederiksens (S) redegørelse for SVM-regeringens planer stillede de ni partier så med en fælles såkaldt vedtagetekst, som blev præsenteret af SF's formand, Pia Olsen Dyhr.

I vedtageteksten konstaterer en samlet opposition, at SVM-regeringen er kommet ualmindelig uheldigt fra start:

kom til verden på løfter om et bredt samarbejde henover midten indleder sin praksis med det stik modsatte

”Alle ni partier i Folketinget uden for regering, og på tværs af fløjene, konstaterer, at en regering der kom til verden på løfter om et bredt samarbejde henover midten indleder sin praksis med det stik modsatte," hedder det i vedtageteksten, der fortsætter:

"Partierne finder regeringens trusler om at lade accepten af afskaffelsen af St. Bededag være en betingelse for deltagelse i forsvarsforligsforhandlingerne både urimelig og uklog, ligesom de samlet protesterer over regeringens beslutning om at lade finansieringen af fremrykkede forsvarsinvesteringer blive forhandlet helt uafhængigt af det kommende forsvarsforligs indhold."

"De ni partier konstaterer, at den alvorlige sikkerhedspolitiske situation, ikke mindst i lyset af Ruslands aggressioner, kræver den allerhøjeste bevågenhed og kalder på den allerstørste alvor."

konstaterer derfor også, at den nye danske regering er kommet ualmindelig uheldig fra start

"Partierne konstaterer derfor også, at den nye danske regering er kommet ualmindelig uheldig fra start ved at tage den alvorlige forsvars- og sikkerhedspolitiske situation som gidsel inden forsvarsforhandlingerne, og de appellerer til Regeringen om at indlede forhandlingerne på et seriøst grundlag”.

Oppositionens vedtagetekst kan ikke samle flertal, fordi SVM-regeringen sidder på flertallet i Folketinget.

Bag SVM-regeringen står 89 mandater (Socialdemokratiet 50, Venstre 23 og Moderaterne 16). Læg hertil tre nordatlantiske mandater.

Oppositionen - fordelt på ni forskellige partier - råder over 87 mandater (SF 15, Liberal Alliance 14, Danmarksdemokraterne 14, De Konservative 10, Enhedslisten 9, De Radikale 7, Alternativet 6, Dansk Folkeparti 5, Nye Borgerlige 5 og løsgænger Mette Thiesen). Læg dertil et nordatlantisk mandat.

Folketingets debat om statsministerens redegørelse fortsætter efter frokost - og ventes at vare til langt ud på aftenen.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Send de uintegrerbare hjem til mellemøsten og Afrika. Så er der fundet mindst 35 milliarder kroner hvert år. År efter år.

Men nej, regeringen vil jo hellere have yderligere 500 kvoteflygtninge fra MENAPT årligt, og så afskaffe en kristen helligdag.

Peter Jensen, du må anstrenge dig lidt mere du gamle. At sende alle folkepensionister ud af landet vil medfører en betydeligt større besparelse. Så ud med dem. Så snart du runder 67 år, så er det ud af klappen. 100 milliarder kr. eller mere. Her synes dine nu 35 milliarder kr. som billige lørdagskyllinger på tilbud.

Og når vi nu skal være helt ærlige Peter, så tjener Danmark langt langt mere end 35 milliarder kr. årligt på vores udenlandske medborgere. Faktisk så meget, at der fremover vil være behov for en indvanding på mindst 50.000 om året for at holde Danmark kørende fremadrettet. Eller går det økonomisk ned ad bakke. Danskerne gider jo ikke engang ofre Store Bededag for nationens skyld.

Viste du, at netto indvandringen i Tyskland for 2022 alene var 1.400.000 mennesker? Det er tyskerne glade for. For uden dem og deres arbejdsindsats var der ikke råd til Die Zeitenwende.

Kære Crazy Rich Danish
Mange tak for dit svar.
Danske folkepensionister hører til i Danmark, så allerede der fejler din analogi, desværre. Jeg har i øvrigt ikke anbefalet, at velfungerende udlændinge skal hjemsendes. Jeg sagde de uintegrerbare, der ikke bare ødelægger Danmark for os danskere, men også for de velfungerende udlændinge.

Og som det første har denne her SVM regering valgt at slagte nogen af de mest udsatte, som har arbejdet hårdt hele deres liv, men ikke kan mere og som, om nogen, har fortjent en mulighed for en værdig tilbage trækning far arbejdsmarkedet og overleve, frem for som nu, at se sin økonomiske ruin i møde og en ødelagt alderdom. Det er mennesker, som har arbejdet hele livet igennem og betalt millioner af kr. i skatter og afgifter til driften af dette samfund. De har medfinansieret alt lige fra daginstitutioner, skoler, sygehuse, ældrepleje, forsvar, SU og kontanthjælp. Og som tak for sidst bliver de nu halshugget af Socialdemokratiet som den væsentlige årsag. Et parti de fleste af de ramte seniorer har sat sin stemme ved i årtier i tillid.

Det er svært at sætte ord på det her.

Hvad kan man forvente, når den såkaldte Socialdemokrat fra Nordjylland er ved roret.

Hun vil sgu gøre alt, for at støtte den amerikanske våbenindustri og skattelettelser til de rigeste.

FØLER I JER IKKE TIL GRIN I DER HAR STEMT PÅ A???
(jeg gør sgu, og har straks meldt mig ud af Mettes blå parti)

Hvad kan man forvente, når den såkaldte Socialdemokrat fra Nordjylland er ved roret.

Hun vil sgu gøre alt, for at støtte den amerikanske våbenindustri og skattelettelser til de rigeste.

FØLER I JER IKKE TIL GRIN I DER HAR STEMT PÅ A???
(jeg gør sgu, og har straks meldt mig ud af Mettes blå parti)

Ingen, som har fulgt bare en smule med her, tror et øjeblik på, at du har stemt liste A eller været socialdemokrat i nyere tid - og da slet ikke medlem af partiet.

Hvis Store Bededag fjernes.

Vil det altid skade S

Det vil aldrig blive tilgivet !!!

Og folk glemmer det aldrig !!!!!!!!

Er du sikker Axel ?
Nyrup skam klippede efterlønnen, Torning førte borgelig fra dag et, og nu Mette.
Vi burde snart ha indset at Socialdemokratiet er det ny Radikale og så håbe at SF og Enhedslisten kan løfte opgaven, om at bevare velfærdssamfund.

Efter SPD (det tyske Socialdemokrati) indførte HATZ reformerne i staten af 00'erne tabte de efterfølgende valget. Og det gav plads til 16 års ørkenvandring med Angela Merkel (CDU) som regeringschef. Først nu, efter 16 år, forsøger de tyske vælgere sig med SPD igen efter chokket i starten af 00'erne.

Hvis Socialdemokratiet forsætter med den kurs regeringsgrundlaget ligger op til, og det gør de så længe Mette Frederiksen kan blive siddende på statsministerposten, så vil det være slut med en Socialdemokratisk statsminister i mange mange år frem.

Men skaderne der opstår de kommende 4 år vil være uigenkaldeligt gennemført. Uanset, hvad der end måtte ske i årene derefter.

Og hvad kan stoppe en flertalsregering? Stort set intet.

SVM; regeringen kan ikke tillade fjernelsen af Store Bededag trækkes i land. Ikke med alle de andre, efter danske forhold, uhørte forandringer de vil gennemfører de næste 4 år - Og det med fuld opbagning af Socialdemokratiet.

Der vil de kommende 4 år udelukkende blive ført Venstre politik i et omfang selv Anders Fogh Rasmussen ikke kan holde op med at juble over og som var utænkelige da han var statsminister. Og Fogh ønsker staten og det offentlige helt fjernet så vidt muligt. Kun politi og forsvar skal være tilbage.

At Mette Frederiksen har tabt snøvsen er til at forstå og forholde sig til. Men at det Socialdemokratiske bagland lader stå til er ubegribelig.

I Frankrig har over en million mennesker været på gaden i dag i protest mod regeringens forringelse af pensionsalderen. Her i Danmark er folk kun optaget af at skide, æde og knalde.

Annonce