Støt Netavisen Pio

Kære læser

Mener du også, at det er vigtigt med et kritisk centrum-venstre medie i Danmark som modvægt til de borgerlige medier?

Så kan du heldigvis støtte vores arbejde. Herunder finder du tre forskellige og nemme måder at støtte Netavisen Pio.

Støt os NU på MobilePay
❄️ 20 kroner ❤️ 50 kroner ✊ 100 kroner 💎 200 kroner

Støt os FAST
Betal et månedligt beløb

Støt os STORT
Indbetal til kontonummer  5379 0243442

Støt Netavisen Pio (mobil)

De økonomiske vismænd skærer det ud i pap: Derfor er de gule fagforeninger billige

Gule fagforeninger

De økonomiske vismænd skærer det ud i pap: Derfor er de gule fagforeninger billige

Bruger ikke penge på at forhandle overenskomster eller på at opretholde strejkekasser

Jane Heitmann og Johnny Nim
Billedtekst
Jane Heitmann, formand, Krifa og Johnny Nim, formand, Det Faglige Hus
Foto: Krifa og Det Faglige Hus - Fotografik: Signe Marie Flindt

Formandskabet i Det Økonomiske Råd - bedre kendt som de økonomiske vismænd - sætter nu ord på, hvorfor de gule fagforeninger typisk er markant billigere i kontingent end de traditionelle fagforeninger.

Vismændene opdeler i sin forårsrapport, der udkom sidste uge, fagforeninger i to typer: 

Nemlig de overenskomstbærende fagforeninger og de ikke-overenskomstbærende fagforeninger. Vismændene nævner i parentes, at andre kalder de ikke-overenskomstbærende fagforeninger for ‘ideologisk alternative’ eller ‘gule’.

Vismændene skriver om de overenskomstbærende fagforeninger:

“(...) Overenskomstbærende fagforeninger varetager lønmodtagernes interesser via blandt andet indgåelse og forhandling af kollektive overenskomster, hvor der ind i mellem indgår varsling af strejke, og lokalaftaler.”

Læs også:De økonomiske vismænd: Målret skattefradrag til medlemmerne af de overenskomstbærende fagforeninger

Om de ikke overenskomstbærende fagforeninger, skriver vismændene:

Ikke-overenskomstbærende fagforeninger har ingen eller meget få overenskomster med arbejdsgiverne

“Ikke-overenskomstbærende fagforeninger har ingen eller meget få overenskomster med arbejdsgiverne. Disse fagforeninger anvender typisk heller ikke f.eks. strejke.”

Og så skærer vismændene ud i pap, at de gule fagforeninger er billigere end de traditionelle fagforeninger, fordi de ikke bruger penge på at forhandle overenskomster og opbygge strejkekasser:

 skærer

“Medlemskab af en ikke-overenskomstbærende fagforening er ofte ikke forbundet til et specifikt fag, branche eller stilling, men appellerer bredt og er ofte væsentligt billigere end medlemskab af en overenskomstbærende fagforening. Dette følger blandt andet af, at de ikke har udgifter til at forhandle overenskomster eller til at opretholde f.eks. strejkekasser.”

Målret skattefradrag til overenskomstbærende

I rapporten foreslår vismændene - som omtalt i Netavisen Pio i sidste uge  - at målrette skattefradraget på op til 7.000 kroner årligt til medlemmerne af de overenskomstbærende fagforeninger.

Som det er nu kan både medlemmer af overenskomstbærende fagforeninger og medlemmer af gule fagforeninger som blandt andet Det Faglige Hus, Kristelig Fagbevægelse (Krifa), Frie, Ase og Business Danmark trække op til 7.000 kroner fra i skat til fagforeningskontingent årligt.

Læs også:“Det er helt åbenlyst, at hvis du ikke laver noget for samfundet, så skal du heller ikke have noget af samfundet”

Vismændene skriver, at det rent samfundsøkonomisk er en fordel for samfundet, hvis fagforeningerne står stærkt over for virksomhederne, når der skal forhandles løn. 

Derfor er det et problem, anfører vismændene, at en række overenskomstbærende fagforbund gennem de seneste år har tabt medlemmer. Og derfor er det - rent samfundsøkonomisk - en god ide at styrke de overenskomstbærende fagforbund. Og dermed øge organisationsgraden.

Vismændene vurderer, at tidligere politiske indgreb mod fagforeningerne har svækket organiseringen og kostet på både løn, beskæftigelse og produktivitet:

“Resultaterne indikerer dermed, at højere organiseringsgrad kan mindske samfundsøkonomiske tab fra virksomheders markedsmagt. Set i det lys kan virksomhedernes markedsmagt kombineret med den faldende organiseringsgrad have ført til en mindre hensigtsmæssig anvendelse af økonomiens ressourcer og en lavere produktivitetsvækst.”

Og: 

“Der er derfor isoleret set et fagøkonomisk argument for et skattefradrag for medlemskontingenter i overenskomstbærende fagforeninger. I det omfang fradragets hensigt er at støtte overenskomstbærende fagforeninger som modvægt til virksomheders markedsmagt på arbejdsmarkedet, kan fradraget målrettes overenskomstbærende fagforeninger.”

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Henrik Larsen Holbæk (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 02.06.2026 - 16:41

Jeg synes at det er fint at de rigtige fagforeninger er der og at vi kan trække 7.000 kr fra .... de gule burde ikke have samme mulighed!!!!!

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Ordførerposter fordelt