“De politiske håndværkere” er pligtlæsning for de politisk udmattede

Anmeldelse: Den nye bog af Benny Engelbrecht og Flemming Sørensen fungerer som salve mod en omgang politikerlede i udbrud.
Politikerne inde på Christiansborg - laver de aldrig andet end at skændes, skabe intriger og bruge vores penge?

Man kan hurtigt få den oplevelse, hvis man åbner for TV2 News eller slår op i avisen fra dag til dag, hvor nye historier om uskønne politiske processer dukker op, og man kan høre politikerne skælde ud på hinanden på fjernsynsskærmen.

Men der er mere til den politiske proces end spil for kameraet. Og det er drivkraften bag det nye bogprojekt fra Benny Engelbrecht, nuværende finansordfører for Socialdemokratiet og tidligere skatteminister, og hans bror Flemming Sørensen, der er uddannet journalist med en lang karriere bag sig.

Bogen hedder “De politiske håndværkere”, og giver læseren et indblik i den politiske verden gennem ni interviews med fremtrædende politikere fra hele det politiske landskab, der fortæller uddybende og med mange eksempler om det gode politiske håndværk.

De ni interviews suppleres af et kapitel, som opridser rammerne for det danske demokrati: hvad er et samråd, spørgsmål til ministeren og den gode danske tradition for brede politiske forlig.

De ni interviewede er: Marianne Jelved (R), Henrik Dam Kristensen (S), Mette Bock (LA), René Christensen (DF), Søren Gade (V), Steen Gade (SF), Henning Hyllested (EL), Karen Klint (S), Mike Legarth (K) og Pia Kjærsgaard (DF).

Konflikt på spisesedlerne
Medierne har et ansvar for, hvordan danskernes opfattelse af folkestyret udvikler sig, kan man forstå på de medvirkende politikere. Det er en dans, når samarbejdet mellem politikere og medier skal gå op en højere enhed, og mange gange gør det ikke.

For medierne vil have konflikt på forsiden og uenigheder på skærmen, selvom politik i høj grad handler om samarbejde. Det er en udfordring, som heller ikke hjælpes på vej af oprustningen af kommunikationsmedarbejdere og pressefolk i partierne og hos ministerierne, lyder budskabet fra Folketingets formand, Pia Kjærsgaard.

Hun indleder bogen med at give sin vurdering af demokratiets tilstand i Danmark. “Der bliver brugt tonsvis af tid fra spindoktorer på at ringe til journalister for at fortælle den bedste historie. Det er jeg imod, klart imod. Men jeg tror, det er en udvikling, der er svært at stoppe. Og til gengæld er det blevet sværere med tilgangen til politikerne,” fortæller hun.

Specielt det ekstra led mellem politiker og medier kan være med til at skabe en afstand, der ikke er tillidsvækkende. “Når jeg læser, hvad en minister har sagt, spekulerer jeg ofte på, om ministeren overhovedet er klar over, at han eller hun er blevet spurgt om det, eller det er gået helt udenom.”

Bogens forfattere har også interviewet Roger Buch, der er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om mediernes forhold til politikerne og omvendt. Det er et uafhængighedsforhold, som nogle gange resulterer i ufine tricks fra begge sider, når der skal sælges eller hentes en historie ind. Men politikerleden er ikke nær så fremvoksende, som vi går og tror. Det er nærmere en konstant, der følger med af at have et politisk system, hvor befolkningen ikke kan føle sig fuldt oplyst om alle processer hele tiden.

Det gode håndværk
Men hvad er det gode politiske håndværk, som bogen vil oplyse os om? Henrik Dam Kristensen er socialdemokratisk folketingsmedlem, og tidligere minister for så mange forskellige områder, at han efterhånden kan kaldes ministeren for det hele. For ham er det gode håndværk at holde sig for øje, hvor vigtigt stærke og tillidsfulde relationer er i politik.

Han fortæller i bogen om ‘billige metoder’, som han selv gør brug af: “Jeg har altid haft det sådan, at måden at udføre det politiske håndværk på handler om personlige relationer. Det handler om at snakke og snakke - med de rigtige folk.”

De billige metoder, han henviser til, er at holde fast i et netværk af mennesker uden for Christiansborg, som han kan ringe til for at spørge om råd og viden. “Jeg har altid haft en fire-fem telefonnumre til personer, for hvem det ikke var helt gratis, hvis det kom frem, at de talte med mig. Men de vidste også, at jeg aldrig kunne finde på at misbruge det, de sagde til mig.”

Men også internt i Folketinget er relationer og oplysninger en byggesten i det gode politiske håndværk. “Jeg har det sådan, at jo mere oplyste ens partikolleger og regeringskolleger er, og for den sags skyld også oppositionen, jo sværere er det for ministeren at blive kaldt i useriøse samråd,” konstatere Henrik Dam Kristensen i bogen.

En konstatering, som godt kan bekræftes, hvis man eksempelvis kigger på forløbet i Miljø- og Fødevareministeriet omkring kvotekonge-sagen. Der var flere politiske aktører, som Dansk Folkepartis Ib Poulsen, der tonede frem på tv-skærmen, rasende over Esben Lunde Larsens manglende oplysning af fiskeriordførerne.

Flittige politikere
Gældende for alle de medvirkende er en engageret tilgang til arbejdet i Folketinget. Det kræver flid, mange spørgsmål og lange nætter at kunne sætte sig så grundigt ind i stoffet, at det er muligt at gøre en forskel.

“Der går nogle år i starten med at lære håndværket for alvor. For eksempel det med at spørge i ministeriet. I starten tænkte jeg, at det ville jeg ikke, for jeg var jo lige så dygtig som de andre. Men viden er magt, så det er et spil, man skal lære at kende,” fortæller René Christensen om dynamikken mellem Folketinget og ministerierne. “Hvis der kommer noget, jeg ikke fatter, er jeg ikke for stolt til at ringe over i et ministerium og få en embedsmand til at forklare mig tingene.”

Et optimistisk billede af folkestyret
Bogen er samlet set et optimistisk afbillede af, hvordan vores politikere burde opføre sig, og hvordan idealet er for et folkestyre. Det kræver gode relationer mellem politikerne, mellem Folketinget og regeringen og mellem politikerne og ministerierne. Samtidig kræver det oplyste, engagerede og tillidsskabende politikere, der kun har for øje at arbejde for et bedre samfund. Det er idealet, og alle kan nok skrive under på, at det ikke nødvendigvis afspejler vores politiske system én til én.

Men en læsning af “De politiske håndværkere” virker alligevel som en form for salve til de danskere, der lige nu sidder desillusionerede tilbage omkring folkestyrets fremtid. Det går ikke så dårligt, som man kunne få indtryk af. Vores politikere er bedre end deres rygte, og selvom vi ikke hører så meget om de succesfulde politiske processer i medierne, så fungerer de alligevel.

“De politiske håndværkere”(2017) af Benny Engelbrecht og Flemming Sørensen, udgivet hos forlaget Pressto. 212 sider. Illustreret af Peter Heydenreich.

Line Sofie Gluud er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce