Henter indhold

10. august 2017

Nyheder
De rigeste danskere bliver endnu rigere
Det er især store formuer som er årsag til, at den rigeste procent af befolkningen bliver rigere, lyder det fra AE-Rådet.
10. august 2017

De rigeste danskere bliver rigere år for år. Deres indkomst vokser langt hurtigere end resten af danskernes, og dermed kommer de til at side på en stadig større del af den samlede indkomst. Det viser to nye analyser fra henholdsvis AE-Rådet og Cepos.

Dermed fortsætter en tendens i Danmark, hvor både indkomst og formuer i stigende grad er blevet koncentreret i toppen af samfundet. En tendens, der også har præget den internationale udvikling de seneste årtier, med USA som det mest ekstreme eksempel i den vestlige verden.

Fremgang på 30 procent
Analysen fra AE-Rådet viser, at fra 2010 til 2015 er bruttoindkomsten (indkomst før skat) steget med knap 20 procent, svarende til en gennemsnitlig indkomststigning på omkring 400.000 kroner for den rigeste procent. Det er langt mere end den øvrige befolkning, og betyder derfor, at den rigeste procent sidder på en større andel af den samlede indkomst i samfundet.

Et lignende billede tegnes af den borgerlige tænketank Cepos. Ifølge Cepos har den rigeste procent siden 2001 øget sin bruttoindkomst med cirka 4,8 procent om året, hvilket er markant mere end resten af befolkningen. Det betyder, at den rigeste procents andel af den samlede indkomst er vokset fra 6,4 procent i 2001 til 8,4 procent i 2015 – en stigning på over 30 procent.

Mens de to tænketanke altså er enige om tendensen. Men der er til gengæld meget uenige om, hvorvidt udviklingen er positiv for samfundet.

Cepos’ cheføkonom Mads Lundby Hansen ser ikke noget problem i den udvikling: ”Jeg undrer mig over, at venstrefløjen er så skeptisk over for at top 1 pct. tjener mange penge. De bærer jo en stadig større andel af skattebyrden. Det kommer alle til gode”, udtaler han.

Helt andre toner lyder fra Jonas Schytz Juul, der er analysechef hos AE-Rådet: ”Den rigeste procent bidrager i dag med mindre, end den ville have gjort, hvis ikke man havde sænket skatterne. Vi synes udviklingen de seneste år er meget bekymrende, for vi ser ikke bare at den rigest procent bliver meget rigere. Vi ser også, at danskerne i bunden af indkomstskalaen er gået helt stå, for nogle er indkomsterne endda faldet de sidste fem år. Det gør samfundet mere polariseret”, fortæller han til Netavisen Pio.

Stor stigning i formueindkomst
Men hvad er årsagen til den udvikling? Hvorfor har de rigeste fået en større del af indkomsten? Mads Lundby Hansen fra Cepos foreslår, at udviklingen kan skyldes, at det på grund af lavere skat er blevet mere attraktivt for de højtlønnede at arbejde mere:

”Udviklingen med relativ høj indkomstvækst for top 1 pct. kan blandt andet skyldes, at det er blevet mere attraktivt at arbejde ekstra. Dermed tjenes der flere penge. Det skyldes bl.a., at man har afviklet mellemskatten og dermed reduceret marginalskatten fra 63 til 56 pct. Desuden kan der være en tendens til, at efterspørgslen efter højt specialiseret arbejdskraft stiger i disse år”, udtaler han.

Hos AE-Rådet er Jonas Schytz Juul dog skeptisk over for forklaringen om, at nedsættelsen af skaterne skulle have fået de rigeste til at arbejde mere: ”Det er alt for simpelt bare at sige, at fordi der er et tidsmæssigt sammenfald, så er der også en sammenhæng. Vi har ikke nogen dokumentation for, at den rigeste procent er begyndt at arbejde mere, fordi skatten er blevet sat ned.”

Han har i en analyse kigget på, hvilken type af indkomst, der har været årsagen til den store vækst i indkomsten for den rigeste procent. Og heller ikke her finder han opbakning til tesen om, at flere arbejdstimer skulle være den primære årsag til de rigestes indkomstfremgang. Det er nemlig ikke erhvervsindkomsten, men derimod formueindkomsten, der er steget mest de seneste år.

Af den samlede indkomststigning på 400.000 kroner, der er sket siden 2015, så har formueindkomsten tegnet sig for de 243.000.

”Formueindkomsten afspejler først og fremmest konjunkturerne. Dem med de størst indkomster har oftest også store formuer, som de eksempelvis placerer i aktier. Når så aktierne stiger, som tilfældet har været de seneste år, får de også store afkast”, forklarer han.

Der er derfor ifølge Jonas Schytz Juul ikke meget som tyder på, at skattelettelser til de rigeste har såkaldte dynamiske effekter, som betyder, at de arbejder mere og hårdere. Han afviser derfor også, at der er behov for at sætte skatterne for de højeste indkomsterne yderligere ned i forbindelse med efterårets skatteforhandlinger, sådan som regeringen lægger op til:

”De rigeste danskere har i forvejen fået rigtig mange skattelettelser over de seneste år, og det har skabt en øget polarisering mellem top og bund i samfundet. Det er en udvikling, vi bør være bekymrede over”, slutter han.

 

Emner:

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO