Hvis du har prøvet at diskutere dette spørgsmål, har du helt sikkert fået at vide, at ulighed ikke er et problem, fordi ulighed er det, der motiverer os til at arbejde. Og det er da helt rigtigt. Jeg tror ikke, vi ville arbejde nær så meget, hvis vi ikke fik løn for det.

Men sådan har det jo altid været. Også før uligheden begyndte at stige. I dag har de ti procent rigeste danskere en gennemsnitsindkomst (efter skat), der er otte gange højere end gennemsnitsindkomsten for de ti procent fattigste danskere.

Hvis vi giver 100 kroner til de fattigste og 700 kroner til de rigeste, så har vi faktisk mindsket uligheden

Det betyder, at hvis vi giver 100 kroner til de fattigste og 700 kroner til de rigeste, så har vi faktisk mindsket uligheden i Danmark.

Indkomstuligheden er steget siden 1995
Hvis man mener, at der er behov for større ulighed, vil det være på sin plads, at man fortæller, hvor meget mere ulighed, der er brug for. Næste gang du diskuterer ulighed med en, der synes, at stigende ulighed er godt, så spørg hvor mange kroner vi skal give til de rigeste ti procent af danskerne, hver gang vi giver 100 kroner til de fattigste ti procent.

Lad os se på, hvor stor en indkomststigning de rigeste ti procent af danskerne har fået i forhold til de fattigste ti procent, siden uligheden begyndte at stige,  Indkomstuligheden begyndte at stige fra 1995, og den er steget særligt meget siden 2003:

- Fra 1990 til 1995 fik de rigeste ti procent 300 kroner, hver gang de fattigste fik 100 kroner.

- Fra 1995 til 2003 fik de rigeste ti procent 1.400 kroner, hver gang de fattigste fik 100 kroner.

- Fra 2003 til 2015 fik de rigeste ti procent 31.000 kroner, hver gang de fattigste fik 100 kroner.

Lad os opsummere: Hvis vi gav 700 kroner til de rigeste, og 100 kroner til de fattigste, ville vi mindske uligheden i Danmark. Hvad vi har gjort siden 2003 er, at give 31.000 kroner til de rigeste, for hver gang de fattigste fik 100 kroner.

Kilde: Danmarks Statistik *

De fattigste er blevet fattigere
Der skal nok findes dem, der synes, at det er helt rimeligt. Du har med garanti hørt argumentet: Så længe de fattige ikke bliver fattigere, gør det ikke noget, at de rige bliver rigere. Men argumentet holder ikke. Det er postfaktuelt.

Hvis vi ser på indkomstfremgangen for de rigeste i forhold til de fattigste alene de sidste ti år (siden 2006), kan forskellen slet ikke beregnes, fordi de fattigste ti procent af befolkningen faktisk er gået fem procent ned i indkomst i denne periode. De fattige bliver altså fattigere i Danmark. Ikke kun relativt til de rige, men også absolut i kroner og ører.

De fattige bliver altså fattigere i Danmark. Ikke kun relativt til de rige, men også absolut i kroner og ører.

Læg hertil, at de fattigstes nedgang i købekraft er undervurderet. Forudsætningen for at hævde, at de fattiges købekraft kun er faldet fem procent siden 2006, bygger på en antagelse om, at alle danskere bruger en lige stor andel af deres indkomster på husleje og mad.

I virkeligheden bruger de fattigste ti procent en langt større andel af deres indkomst på netop husleje og mad. Og eftersom madpriser og husleje er steget mere end forbrugerpriserne generelt, er de fattigstes købekraft reelt faldet en del mere end fem procent, når husleje og mad er betalt.

Bemærk i øvrigt, at de seneste indkomsttal er fra 2015. Siden har kontanthjælpsloftet og andre nedskæringer reduceret indkomsterne for de fattigste ti procent endnu mere.

* Tallene stammer fra Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel IFOR32: GENNEMSNITLIG ÆKVIVALRET DISPONIBEL INDKOMST EFTER DECIL OG KOMMUNE. Jeg har omregnet indkomsterne til 2015 priser, så de er renset for inflation og dermed sammenlignelige fra år til år. Den gennemsnitlige stigning i kroner og ører for de rigeste ti procent danskere i perioden 2006-2015 var 96.091 kroner, hvilket er mere end de 77.695 kroner, der udgjorde hele årsindkomsten for de ti procent fattigste danskere (i gennemsnit) i 2015. Alle tal er efter skat. 

 
Balder Asmussen er gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. Læs flere analyser af Balder på bloggen Magt og Penge.
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.