De tre arbejderpartier - Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten - side om side i Fælledparken

1. maj 2025

De tre arbejderpartier - Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten - side om side i Fælledparken

Blandt hovedtalerne er FH-formand Morten Skov Christiansen, FOA-formand Mona Striib, justitsminister Peter Hummelgaard (S) og politisk ordfører Pelle Dragsted (EL)

Fanerne bæres ind til 1. maj i Fælledparken i 2024
Billedtekst
Fanerne bæres ind til 1. maj i Fælledparken i 2024
Foto: FH

Hovedtalerne til 1. maj i Fælledparken i København er igen i år formænd fra fagbevægelsen og toppolitikere fra de tre arbejderpartier - Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.

På hovedscenen er hovedtalerne fra fagbevægelsen formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen, formanden for FOA, Mona Striib og formanden for Blik- og Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen.

Socialdemokratiet stiller med justitsminister Peter Hummelgaard, fra SF taler spidskandidat i København, sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling, mens Enhedslistens hovedtaler bliver partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted.

Politiker-pause i fem år

De røde politikere kom tilbage på hovedscenen sidste år efter fem års pause.

I 2020 og 2021 forhindrede corona-nedlukninger fysiske 1. maj-fejringer i Fælledparken.

I 2022 besluttede FH Hovedstaden, at markere 150-året for slaget på Fælleden - fagbevægelsens første kamp - ved at fokusere på fagforeningernes budskaber fra hovedscenen.

Læs også:Inde i varmen igen: Politikerne er tilbage på hovedscenen i Fælledparken

I 2023 - i kølvandet på SVM-regeringens og De Radikales afskaffelse af store bededag som en fridag - var der ikke stemning for at have politiske hovedtalere, slet ikke socialdemokratiske, på hovedscenen.

Men i 2024 var politikerne fra de røde arbejderpartier igen tilbage på hovedscenen til 1. maj i Fælledparken. Og sådan er det altså også i år.

placeholder

 

Fag og familier

FH Hovedstaden, som står bag 1. maj-arrangementet i Fælledparken, satser igen i år stort på at få familierne tilbage i Fælledparken.

Vi satser meget på, at få børnefamilierne tilbage i Fælledparken 1. maj

“Sidste år lavede vi et familieområde, og det har vi gjort endnu større i år. Vi satser meget på, at få børnefamilierne tilbage i Fælledparken 1. maj. Vi kan se, at der sidste år kom flere børnefamilier end tidligere. I år satser vi endnu mere på børnefamilierne, satser endnu mere på at have tilbud til både børn og voksne,” fortæller formanden for FH Hovedstaden, Mikkel Andersen, til Netavisen Pio.

I en håndfuld telte vil en række fag - som noget nyt - blive vist frem.

“Man kan møde én fra pomfrit-klubben, der fortæller om, hvordan det er at arbejde hos McDonalds. Tømrere præsenterer deres fag. Folk, der arbejder med kost og ernæring i et køkken i Københavns Kommune, viser deres fag og deres dagligdag på jobbet frem. Unge fra Forberedende Grunduddannelse (FGU), kommer og fortæller om deres uddannelse,” siger formanden for FH Hovedstaden, Mikkel Andersen, der igen i år holder åbningstalen.

Koncert med popsangeren Dos Santos

Undervejs i programmet på hovedscenen vil graffitikunstneren Eske Touborg live kreere et ‘Fagbossernes banner’. Det færdige resultatet vil blive præsenteret ved 16.30-tiden på hovedscenen.

Dagen slutter med koncert med popsangeren, den dansk-brasilianske Dos Santos.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 25.04.2025 - 18:53

Det er fint at det musikalske indslag i år bliver med popsangen Don Santos . Der var jo et år hvor det var fløjteaktivister der slog tonen an . Da de under Thornings 1 maj tale ,førte sig frem og skabte en meget ubehagelig og agressiv stemning , der absolut ikke var noget for børn at være vidne til.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 30.04.2025 - 21:59

Den grønne trepart er på plads. I Ringkøbing Skjern har landmændene slået stregerne for hvilken jord der skal udtages så venstrefløjens klimamål kan nåes i 2030

Klimaministeren har takket de nye elbil-ejere og virksomhederne der er gået i front.

Mogensen har vist vejen for at få udkants-Danmark til at acceptere nye solceller og vindmøller.

Alt er såre godt!

Men 1. maj er venstrefløjen ude med riven…

I TV-avisen spørges klimaministeren hvornår danskernes reelle CO2 svineri i klimaforandringerne på verdensplan skal angribes…

Ministeren holder sig til venstrefløjens hidtidige målsætninger - det indenrigs klimasvineri…

Tænk hvis 1. maj landet rundt blev brugt ved et tegnebord, hvor lønmodtagerne over en øl og en pølse satte streger på verdenskortet over de flyrejser som lønmodtageren ville undlade i det kommende år og hvilke for altid.

Flyrejsende lønmodtagere der ved tegnebordet gik foran sammen med danske landmænd som i Ringkøbing Skjern kommune!

Lønmodtagere har sejret ad helvede til når det gælder klimaforandringer. Alle langdistance ferierejser burde fjernes af landkortet præcis som dyrkning af lavbundsjorde med udsivning af kvælstof direkte i fjordene.

Frem med verdenskort og kuglepenne på 1. maj. Fortæl din fagforeningskollega hvor du sparer CO2 udslippet til glæde for hele fagbevægelsen, og Danmark og verden fremover!

Internationale i et nyt fremtidsperspektiv!

Arbejder/bonde i kamp for klimaforandringerne!

Et 1. maj med perspektiv!

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.