De tyske tilstande er på vej ind ad bagdøren

Vi har lullet os selv ind i en tornerosesøvn, mens vores arbejdsmarked udvikler sig i retning af det tyske.
»Jeg har mange danske venner. Jeg vil ikke, at der sker det samme i Danmark som i Tyskland«, siger Gerd, da jeg møder ham på Flensborgs store skibsværft, hvor han var ansat og fagligt aktiv i 41 år.

Gerd viser mig rundt, og da vi forlader den sidste montagehal, spørger Gerd mig retorisk, om jeg så nogen vikarer. Gerd smiler og siger: »De ser jo bare ud som alle de andre«.

Bevidst eller ubevidst udløser vi nogle af de selvsamme mekanismer, som skabte det tyske lavtlønsarbejdsmarked.

For de ser ud som alle andre. De laver det samme som de fastansatte. Men lønningsposen er op mod 45 procent mindre. I dag er 800.000 tyskere ansat som vikarer. Mange flere har andre usikre jobs. De tyske tilstande, som Gerd advarer imod, består i den store gruppe arbejdende fattige – ofte i atypiske ansættelser. Et liv med fuldtidsjob og fattigdom.

Jeg er oprigtigt bange for, at de tyske tilstande er på vej til Danmark, alt imens vi prøver at overbevise hinanden om, at der ikke er nogen ko på isen. At det danske arbejdsmarked er stærkt og velorganiseret. I praksis er vi vidner til, at vi kommer til at minde mere og mere om Tyskland. Bevidst eller ubevidst udløser vi nogle af de selvsamme mekanismer, som skabte det tyske lavtlønsarbejdsmarked.

Uorganiserede brancher udgør et stort problem herhjemme. Udenlandske arbejdstagere med en langt lavere løn end gennemsnittet presser lønningerne nedad, ligesom organiseringen og overenskomstdækningen halter gevaldigt efter i den grønne sektor og i hotel- og restaurationsbranchen.

Samtidig vinder usikre, atypiske og lavtlønnede ansættelsesformer frem. Inden for mit eget fag kalder freelancerne sig ’mediebranchens østarbejdere’. I industrien steg antallet af vikarer med 59 procent fra 2013 til 2014. Stigningen var næsten identisk i byggeriet. Sidste år udgjorde vikarerne halvdelen af staben hos Siemens Wind Power i Aalborg.

Samtidig vinder usikre, atypiske og lavtlønnede ansættelsesformer frem. Inden for mit eget fag kalder freelancerne sig ’mediebranchens østarbejdere’.

På højrefløjen afviser Venstre ikke at sænke dagpengesatsen. Liberal Alliance ønsker lavere kontanthjælp. DA – hvis daværende direktør nu er beskæftigelsesminister – meldte i april ud, at eksempelvis kontanthjælpen for par og for personer over 30 skal ned. Det minder om, da Gerhard Schröder skar i ydelserne, forøgede arbejdsudbuddet og pressede lønningerne. Cevea har da også påvist, at der er en tydelig sammenhæng her, altså at lavere ydelser betyder lavere lønninger i bunden.

Et større arbejdsudbud kan være nødvendigt på sigt, men det kan også – utilsigtet eller ej – betyde lønpres, hvis efterspørgslen ikke følger tilstrækkeligt med, fordi flere kæmper om det samme antal jobs.

De tyske tilstande er på vej ind ad bagdøren. Vi må vågne op af vores tornerosesøvn og smække bagdøren i, inden det er for sent.

Jakob Esmann (f. 1993) er medlem af DSU's forretningsudvalg, hvor han fungerer som arbejdsmarkedspolitisk koordinator. Til daglig læser han retorik på Københavns Universitet.

Debatindlægget er oprindeligt bragt i Politiken 25. august under titlen 'De tyske tilstande er på vej til Danmark'.

Jakob Esmann er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook