Nedlukningen af landet har vendt alles hverdag på hovedet. Nu er evalueringen af forårets skolelukninger kommet, og den viser et broget billede.

Mens nogle elever har haft godt af ro til fordybelse og klaret online-undervisningen fint, har rigtig mange haft problemer eller fået forværret dem, de havde i forvejen.

Alle kriser rammer skævt

Alle kriser rammer skævt, og coronaen har også ramt ekstra hårdt for nogle af dem, der er mest udfordrede i skolen.

Derfor har vi en særlig opgave med at løfte dem tilbage i skolefællesskabet.

Nedlukningen særligt hård for socialt udsatte elever

4 ud af 5 lærere vurderer ifølge undersøgelsen, at elever fra socialt udsatte hjem har haft ”lavere eller lidt lavere” læringsudbytte under nedlukningen sammenlignet med normalt.

Ikke den mest overraskende konklusion, at det er sværere at få udbytte af online-undervisningen, hvis der er uro, trange kår eller dårlig støtte på hjemmefronten.

Det er sværere at få udbytte af online-undervisningen, hvis der er uro, trange kår eller dårlig støtte på hjemmefronten

Derfor skal vi investere kræfter og penge i at hjælpe de børn og unge med ombord igen.

Samtidig kan vi se, at andre elever faktisk har klaret sig bedre end normalt. De fagligt stærke elever, der er gode til at strukturere deres arbejde, har måske ikke så overraskende fået noget positivt ud af nedlukningen.

Men også de elever, der har det svært med de sociale relationer, og som bliver distraheret af og har svært ved at afkode de sociale spil, der foregår i klassen, har haft godt af at kunne sidde ”i fred” og fordybe sig i eget tempo og materiale.

Fleksible løsninger og faglige vurderinger i klasserne

Gennem hele corona-epidemien har vi i Danmark holdt sammen og holdt hånden under dem, der havde brug for det. Det gør vi også på skoleområdet. Vi sætter nu ind over for den faldende trivsel og lukker faglige huller.

Det siger sig selv, at det ikke er nogen nem opgave, når resultaterne af nedlukningen peger i ”flere forskellige retninger”. Den første konklusion er derfor også, at der ikke er en model, der passer alle.

Derfor skal vi give fleksibilitet til løsninger og faglige vurderinger i klasserne og på skolerne lokalt.

Det er ikke de samme steder, skoen trykker for alle

Nogle steder er der brug for særlige turboforløb, tolærerordninger eller mindre hold. Det er ikke de samme steder, skoen trykker for alle.

Til gengæld er det vigtigt, at der ikke kun fokuseres på faglig opsamling og undervisning. Vores børn og unge er nemlig også udfordret på trivslen. På motivationen. Ramt af ensomhed eller håbløshed.

Det er ødelæggende for den enkelte, og det står helt sikkert i vejen for at kunne lære noget i skolen.

Sikre børn og unges trivsel 

Derfor er det vigtigt, at resten af skoleåret ikke kun handler om ”læring”. De lokale indsatser skal også have fokus på sociale aktiviteter, lejrture, fritidspædagogik eller kvalitetstid med klassekammeraterne.

Det handler om at sikre børn og unges trivsel. Deres engagement og mod på livet og skolen. Deres motivation for at lære noget. Det er opskriften på at få samlet op.

Vi skal sætte ind med ekstra penge til at løfte indsatsen og større frihed til at skræddersy den lokalt

Vi skal sætte ind med ekstra penge til at løfte indsatsen og større frihed til at skræddersy den lokalt. Vi har et stærkt skolevæsen og nogle dygtige, dedikerede lærere.

Vi er selvfølgelig sat tilbage og står med en stor opgave. Men vi står ikke dårligt rustet.