De vigtigste reaktioner på finansloven 2018

Allerede mens Kristian Jensen fremlagde finansloven stillede kritikerne sig i kø. Pædagoger, soldater og sosser var dybt skuffede.
  1. [read-also]Regeringen fremlagde i dag deres finanslovsforslag for 2018. Finansminister Kristian Jensen kunne præsentere en stram finanspolitisk linje, hvor de offentlige udgifter får lov at vokse 0,5 procent. Samtidig skal der investeres i ny motorveje og en sænkning af broafgiften på Storebæltsbroen. DSB må holde for, med en markant beskæring over de næste tre år, hvor DSB samlet set skal på skrump for 1,9 milliarder frem mod 2021. Derudover afsættes der 5,5 milliarder over de næste fire år til en styrkelse af skattevæsenet.

23 milliarder til skattelettelser og 500 millioner til velfærd
Kritikerne af dagens fremlæggelse af finanslovsudspillet har lagt sig fast på det største modsætningsforhold, som dagens udspil efterlader. Det fremgik nemlig af dagens udspil, at regeringen vil lade den offentlige sektor stige med 0,5 procent i 2018.

Det peger både Socialdemokratiet og fagbevægelsen på, er reelt en nedskæring af det offentlige forbrug. En videreførsel af det nuværende niveau vil kræve en stigning på mindst 0,6 procent ifølge Finansministeriets beregninger, blandt andet på grund af den demografiske udvikling.

I udspillet er afsat 500 millioner til velfærdsinitiativer, som ifølge regeringen skal bruges på blandt andet sundhed og ældre. Men det rækker ikke langt, når regeringen samtidig vælger at lade de offentlige udgifter stige med 0,5 procent.

Og det stiller sig i kontrast til tirsdagens skatteudspil, som præsenterede skattelettelser for godt 23 milliarder.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen skriver her på Twitter:

LO: Der mangler 1,1 milliarder og Arbejdstilsynet slagtes
Samme kritik er LO ude med. Formand Lizette Risgaard og næstformand Nanna Højlund meldte begge ud på Twitter under finansminister Kristian Jensen præsentation af regeringens finanslovsforslag, at ambitionerne skyder væsentligt under, hvad der behøves for bare at kunne følge med befolkningsudviklingen.

Helt konkret mangler der 1,1 milliarder til velfærd, hvis velfærdsinstitutionerne skal kunne følge med, skriver Lizette Risgaard på Twitter.

LO langer også ud efter regeringens beskæring af Arbejdstilsynet. Morten Skov Christiansen, næstformand i LO skriver på Twitter, at besparelserne på Arbejdstilsynet følger en ‘trist udvikling’.

3F: regeringen underprioriterer igen erhvervsuddannelserne
Hos 3F er man bekymret over de forskellige signaler, regeringen sender med det nye finanslovsforslag. Per Christensen, formand for 3F, skriver på Facebook, at 2-procentskravet for erhvervsuddannelser, AMU- og VEU-kurser ikke flugter med regeringens udmeldinger om, at der skal satses på uddannelse.

 

BUPL: hvor er børnene?
”Politikerne anerkender skam, at tidlig indsats er vigtig, og børn ikke fødes som seksårige. Men det kan ikke ses på finanslovsudspillet. Vores daginstitutioner oplever et massivt pres i disse år på grund af stigende børnetal, og normeringerne er historisk dårlige”, skriver BUPL-formand Elisa Bergmann i en pressemeddelelse.

BUPL efterspørger bedre normeringer i takt med at børnetallet stiger. Og det var der ikke meget af, da regeringen i dag fremlagde sit finanslovsudspil. "Det er forældrenes største bekymring", fastslår  Elisa Bergmann i pressemeddelelsen, og fortsætter.

“Regeringen fremlagde tidligere på ugen et skatteudspil med skattelettelser på 23 milliarder kroner. Det er et voldsomt stort beløb, og for bare en tiendedel af beløbet er det muligt at lave minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.”

Helt på linje med BUPL er både Danmarks Lærerforening og forældreforeningen Skole og Forældre. Fra Skole og Forældre skriver en tydeligt skuffet formand på twitter:

Skuffelse hos soldaterforeningerne
Forud for regeringens fremlæggelse af finanslovsudspillet for 2018 og som optakt til efterårets forsvarsforligsforhandlinger, har både statsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen lovet et ‘substantielt løft’ til Forsvaret. I dag kom der så tal på, da det fremgik af finanslovsudspillet, at Forsvaret kan se frem til deres del af en pulje på 2,5 milliarder, som skal fordeles mellem Forsvaret, politiet og kriminalforsorgen. De 2,5 milliarder afsættes årligt i tidsrummet 2018-2021 til en forhandlingspulje, som skal forhandles på plads mellem regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti.

Og det imponerer ikke Centralforeningen for Stampersonel, som er fagforening for danske soldater.

Formand Jesper K. Hansen udtaler til Berlingske, “Når statsministeren og forsvarsministeren melder ud, at Danmark og verden står i en situation, hvor Forsvaret har behov for et substantielt løft, så er det lidt magert, at melde ud, som de har gjort.” og fortsætter “Når ministrene varsler et substantielt løft, så er det klart, at man sætter sine forventninger derefter. Det kunne de jo bare lade være med, hvis det ikke er sådan, det bliver.”

Heller ikke formanden Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), Flemming Vinther, har hænderne løftet højt op over hovedet:

 

 

Line Sofie Gluud er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce