Siden den nye ferielov trådte i kraft i 2020, har man optjent sin ferie løbende.
For nogle kan det være, at man stadig lige skal vænne sig til de nye regler.
Netavisen Pio bringer her en guide til, hvordan du skal forholde dig til feriereglerne, når kalenderåret skifter.
I perioden 1. september 2023 til 31. august 2024 optjener man mindst fem ugers ferie, hvilket svarer til 25 feriedage.
Man skal afholde mindst fire ugers ferie inden 31. december 2024.
Man skal afholde mindst fire ugers ferie inden 31. december 2024.
Gør man ikke det, kan man risikere at miste feriedage - noget de færreste synes er særlig fedt.
Men for feriedage, som er optjent efter den 1. september 2024, er der ingen grund til at bekymre sig om på nuværende tidspunkt. Dem har man nemlig god tid til at få afholdt.
Den ferie, man ikke bruger, kommer automatisk til udbetaling, og kan dermed ikke afholdes.
Men man kan lave en aftale med sin chef om at få feriedagene overført til næste ferieår. Dog er det maksimalt en uge, man kan overføre.
Hvis man ønsker det, skal aftalen laves inden den 31. december. Ens chef kan godt sige nej til at overføre feriedagene, men så skal vedkommende til lommerne, og ferien skal udbetales i stedet.
Efter den nye ferielov trådte i kraft 1. september 2020, har man optjent sin ferie løbende.
Det betyder, at man har ret til at afholde ferien allerede måneden efter, man har optjent den, hvilket sikrer at nyuddannede også kan afholde ferie med løn.
Man opsparer 2,08 feriedage om måneden, hvilket munder ud i de 5 ugers ferie på 12 måneder.
Feriedagene bliver opsparet i perioden 1. september til 31. august.
Du kan læse mere på Borger.dk. Derudover har fagforeninger som HK, 3F og Dansk Metal lavet guides om, hvad man skal være opmærksom på.