Debat: Biskopper uden selvindsigt bør holde sig til kirken, ikke udenrigspolitik
Debat: Biskopper uden selvindsigt bør holde sig til kirken, ikke udenrigspolitik
Når otte biskopper kritiserer Israel i folkekirkens navn, forveksler de embedets ansvar med egne holdninger. Det skader både debatten og folkekirken
Onsdag udsendte otte af Danmarks biskopper en pressemeddelelse, der i stærkt politiserende sprog kritiserede Israel. Gid den havde handlet om noget andet.
Biskopper i folkekirken har samme ret til at udtale sig om politiske emner som andre danskere.
Det betyder dog ikke, at de taler med større vægt – eller overhovedet har noget af substans at bibringe omverden om et givent emne.
Tag nu udenrigspolitiske forhold som Israels gøren og laden, som otte af landets bisper i går følte sig kaldet til at udtale sig om.
Læs også:Hvorfor deltager Danmark i diktaturstaternes hetz mod Israel?
Det har de lige så lidt, eller meget, indsigt i som otte servicemedarbejdere i et supermarked, otte cykelsmede eller otte langturschauffører.
Hvorfor før de det så? Selvfølgelig fordi de synes, at det er et vigtigt anliggende.
De burde have haft selvindsigt nok til, at lade deres private meninger være skrevet netop som privatpersoner og ikke iklædt biskoppelige gevandter og publiceret via folkekirken.dk.
Lejrmentalitet om Israel
Spørgsmål om Israel, jøder og zionisme deler og splitter offentligheden. Det er svært at føre ordentlig debat endsige samtale om emnerne, fordi så mange på forhånd har positioneret sig.
Fløjdannelsen og lejrmentaliteten er ekstrem – og det er sikkert og vist, at grupper, der ellers er negativt indstillet over for folkekirken, vil se med glæde på bispernes melding, alene fordi den er stærkt kritisk over for Israel.
Men uanset om man er enig eller uenig med biskopperne i deres politiske vurdering, bør man ikke se glæde på den politisering af bispeembedet, som meldingen er udtryk for.
I det omfang embedet er politisk, er det først og fremmest kirkepolitisk
Biskopper i folkekirken er valgt, ikke udpeget, til deres embede. Og deres embede er at forvalte et stift. De er ikke teologiske superpersoner og er ikke givet mandat til at komme med dogmatiske udlægninger.
I det omfang embedet er politisk, er det først og fremmest kirkepolitisk, og bør altså forholde sig til emner som brug af folkekirkens bygninger, samarbejde mellem kirker og præster samt det ofte svære forhold mellem præster, folkekirkens øvrige ansatte og menighedsråd.
Israel fylder i medierne
Når bisperne beder den danske regering om at medvirke til pres for at få Israel til at “indstille krigshandlingerne i Gaza øjeblikkeligt”, så er de så langt fra deres givne mandat, som tænkes kan.
Ingen af bisperne er valgt til at varetage internationale politiske holdninger, og at det netop er Israel, der tages stilling til, forekommer udelukkende at være baseret på, at Israel og Gaza meget i medierne – og sikkert også i det kirkelige bagland.
Læs også:At opløse Israel vil være en katastrofe
Det værste i pressemeddelelsen er dog udsagnet: “Vi afviser den såkaldt kristne zionisme”. Det er et dogmatisk udsagn, som ærligt talt er rystende at se formuleret af danske biskopper.
For det første, fordi det principielt er vendt mod enhver døbt person – i og uden for folkekirken – der støtter eksistensen af en jødisk stat.
De kan være enige og uenige i kristne zionisters positioner
Sådan er det næppe ment, men sådan er det formuleret. Selvom bisperne formentlig tænker på langt mindre og meget aktive kristne zionistiske grupper, er det ikke noget, de bør hverken afvise eller godkende.
Ikke som biskopper. De kan være enige og uenige i kristne zionisters positioner, ligesom de kan være i kristendemokraters, kristne socialisters, liberalkatolikkers eller nogle af de utallige andre eksisterende kristne holdninger.
Det løser ikke konflikterne i Mellemøsten – og det er synd og skam for folkekirken.
Havde den politiserende og dogmatiske udmelding fra bisperne handlet om et andet emne, havde det stået klart, at de har begivet sig ud på et skråplan, som kan være skadende for folkekirken.
Men da det handler om Israel og zionisme, så er det desværre sandsynligt, at den umodne og pinlige pressemeddelelse blot indgår i den almindelige lejrtænkning.
Det løser ikke konflikterne i Mellemøsten – og det er synd og skam for folkekirken.
Kommentarer
Enig i det hele. Ideelt set…
Enig i det hele.
Ideelt set burde jeg som ikke-medlem kunne være ligeglad med, om biskopper og/eller præster (mis)bruger deres stilling i anliggender, som ellers ikke har noget med folkekirken at gøre, men så god verden er verden desværre ikke.
Deres løn betales nemlig af skatteydere som mig, og den opgave overlod jeg ellers meget hellere til medlemmerne. Rigtig meget hellere, faktisk.
Jeg må også tydeligt erklære…
Jeg må også tydeligt erklære min enighed i indlægget.
Havde jeg været medlem, ville jeg på baggrund af den udtalelse have meldt mig ud - lige med det samme!
En biskop har vel…
En biskop har vel ytringsfrihed ligesom alle andre. Jeg gætter på at de otte bisper er modstandere af folkedrab, og at det er motivationen bag deres udtalelser, hvilket da er al ære værd. Mens hr. Grunz åbenbart støtter Israels folkedrab i Gaza.
"er modstandere af folkedrab…
"er modstandere af folkedrab"
??? Mon ikke du skulle overveje at holde lidt igen med de sjove piller .. specielt de blå ;-)
Jeg er helt enig med Niels…
Jeg er helt enig med Niels Duus Nielsen. Folkekirken har gennem mange århundreder skabt de moralbegreber som vi i befolkningen har. Det glæder mig meget, at biskopperne udtaler sig om et så voldsomt betydningsfuldt emne. De er selvfølgelig i kraft af deres høje stilling, berettiget til at udtale sig om hvordan vi skal handle mod vores næste.
Der tager du helt fejl, Rene…
Der tager du helt fejl, Rene Bube!
I Danmark har vi ikke nogen religiøse embeder, hvor man i kraft af dette embede er berettiget til at udtale sig om andet end kirkelige anliggender og eget embedsområde.
Derimod kan enhver frit udtale sig som privatperson.
En biskop har som…
En biskop har som privatperson ytringsfrihed på lige fod med alle andre borgere, ikke som kirkerepræsentant i alle mulige udenrigspolitiske spørgsmål.
Og de herrer biskopper har jo heller ikke blandet sig i alle de øvrige konflikter, hvor der reelt har været grund til at bekymre sig om folkedrab. Altså er de ude i et tvivlsomt anliggende, de burde holde sig langt væk fra.
Hvor er det befriende, at de…
Hvor er det befriende, at de danske biskopper benytter sig af den åndelige stilling, de har, til at gøre opmærksom på en humanistisk fuldkommen uacceptabel situation. Det kan undre, at ikke alle biskopper har underskrevet, på samme måde, som de gjorde i det hyrdebrev, som blev oplæst i alle danske kirker den 3. oktober 1943, og hvori biskopperne mindede om, at det er et kristeligt budskab, der er stærkere end den uret, der forvoldes af mennesker og myndigheder.
Hvor er det befriende, at de…
Hvor er det befriende, at de danske biskopper benytter sig af den åndelige stilling, de har, til at gøre opmærksom på en humanistisk fuldkommen uacceptabel situation. Det kan undre, at ikke alle biskopper har underskrevet, på samme måde, som de gjorde i det hyrdebrev, som blev oplæst i alle danske kirker den 3. oktober 1943, og hvori biskopperne mindede om, at det er et kristeligt budskab, der er stærkere end den uret, der forvoldes af mennesker og myndigheder.
Og hvad er pointen - dengang…
Og hvad er pointen - dengang som nu? At man skal vende den anden kind til, måske? Og lade mordere og terrorister styre? Det vil da bestemt være så vældigt "humanistisk".
Det ser ud til, at…
Det ser ud til, at biskopperne har travlt med at få afviklet Folkekirken som folkets kirke, men de kan vel være ligeglade, da det er staten, som betaler deres gage.
Da Martin Luther for ca 500…
Da Martin Luther for ca 500 år siden grundlagde protestantisme som en protest mod bl.a katolicismens såkaldte afladsbreve, var der virkelig et behov for at revidere den måde, hvorpå den kristne lære blev praktiseret. Alene af den grund, at det strider mod al fornuft at kunne købe sig udenom den såkaldte skærsild. I virkeligheden er skærsilden jo bare et udtryk for en midlertidig sindstilstand, hvor vi efter livet i en læreproces tvinges til at opleve, hvordan vores negative ord og handlinger i den seneste inkarnation er blevet oplevet af de implicerede personer; så den bedste måde at undgå skærsilden på er derfor at opføre ordentligt, medens vi endnu har chancen.
Men Luther førte desværre kristendommen i en forkert retning, fordi han proklamerede, at vi mennesker er frelste alene i troen på Jesus, underforstået at vi uden konsekvenser ellers har fuld frihed til at gøre, hvad vi vil, i det alt på forhånd er tilgivet i troen. Dette er som jeg ser det en latterliggørelse af kristendommen, for naturligvis må vi alle arbejde for vores resultater og alle stå til ansvar for vore handlinger. Men det mener Luther altså ikke.
På det grundlag kan jeg ikke ud fra et kristent synspunkt ikke tillægge det mere vægt, hvad 8 biskopper mener om verdenssituationen, end hvad min nabo eller en tilfældig forbipasserende på gaden mener.
Tilføj kommentar