Debat: Demokrati og velfærd er truet af autoritære tendenser

Donald Trump

Debat: Demokrati og velfærd er truet af autoritære tendenser

Der er grund til at være på vagt over for både Ruslands og USA's imperialisme og opruste militært og åndeligt i et forhåbentligt styrket og hurtigere reagerende europæisk samarbejde

Trump vinker farvel, marts 2020
Billedtekst

Donald Trump, præsident i USA

Foto: Det Hvide Hus/Tia Dufour
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Der er ingen tvivl om, at vores værdier og velfærd er truet af autoritære tendenser, også fra USA.

I den aktuelle situation er det let at se, at præsident Trump anfægter mange af de elementer, der siden første verdenskrig har gjort danskernes og europæernes verden mere sikker.

Trump har sat spørgsmålstegn ved folkenes selvbestemmelse. Ikke bare i Ukraine, men også i Canada, Mexico, Grønland, Gaza og Panama. Og han har devalueret staternes suverænitet/selvstændighed. Samt respekten for indgåede aftaler.

Som for eksempel den aftale fra 1994, hvor Ukraines selvstændighed og grænser blev garanteret af USA, Storbritannien og Rusland, inden Ukraine afleverede sine atomvåben til Rusland.

Er Trump som ”Diktatoren”?

Det er let at se Trump som diktatoren i Chaplin-filmen af samme navn fra 1940. Filmens diktator (der ligner Hitler) spiller i en scene bold med en model af jordkloden. Tilskueren aner, at det kan gå galt, som det også gjorde med forfærdelige myrderier og rædsler i anden verdenskrig.

Der er grund til at være på vagt over for både Ruslands og USA's imperialisme og opruste militært og åndeligt i et forhåbentligt styrket og hurtigere reagerende europæisk samarbejde.

Set i bakspejlet har EU en langsommelig og bureaukratisk struktur, der nok virker bedst i fredstid

De europæiske politikere skal, efter min mening, ikke spilde tiden med at gå i panik efter hver mærkelig udtalelse fra USA's præsident, vicepræsident eller andre nye autoriteter. Men det er selvfølgelig meget nødvendigt med mellemrum, over for offentligheden, at markere de europæiske principper om:

Respekt for indgåede aftaler. Anerkendelse af staternes selvstændighed. Lov og orden internationalt og nationalt. Respekt for internationale organisationer. Demokrati.

Hvad skal der gøres?

Set i bakspejlet har EU en langsommelig og bureaukratisk struktur, der nok virker bedst i fredstid.

Men skulle det gå for langsomt med oprustningen og koordineringen heraf, er der vel intet i vejen for at Danmark og andre lande (herunder Norge og Storbritannien uden for EU) beslutsomt iværksætter et mere eller mindre formaliseret samarbejde om militær koordinering og indkøb.

Polen, de baltiske lande, Finland og Sverige kan utvivlsomt være med. Måske sammen med lande som Holland, Belgien, Tjekkiet, Frankrig og Tyskland.

NATO-samarbejdet skal selvfølgelig søges bevaret, men med forsigtighed, da lande som USA, Ungarn og Slovakiet kan ende på Ruslands side i spørgsmålet om Ukraines selvstændighed og grænser.

Mange republikanske politikere har givet udtryk for støtte til Ukraines kamp

Og inden vi beslutter os for at klassificere USA og Rusland, som lige farlige fjender, er der grund til at stoppe op, og tænke på detaljer:

Vi kan ikke helt udelukke, at mere moderate kræfter i USA stopper præsidenten. Mange republikanske politikere har givet udtryk for støtte til Ukraines kamp. Og nogle domstole og folkevalgte i USA forsøger lige nu, at stoppe Trump-styrets antidemokratiske tendens til at styre ved dekreter.

Det er for tidligt at vurdere, om præsidentens styre bliver til et egentligt diktatur i USA. Foreløbig ser vi ikke tydeligt censur af medier, tortur i fængsler eller mystiske dødsfald blandt oppositionspolitikere. Som det er sket i lande, der er gået fra demokrati til diktatur. Men kan det forhindres af befolkningen og af kommende valg?

Claes Ludvigsen

Medlem af Socialdemokratiet på Bornholm. Tidlligere TV-kommentator og gymnasielærer i samfundsfag og historie. Har været redaktør på DSUs medlemsblad, pædagogisk konsulent og landsformand for Foreningen Far. Tillidmand i Thorvald Netværket.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Lørdag den 22.02.2025 - 11:39

I mine øjne er Trump med sin ven Musk farlig for verden på linje med Putin. De bryder love og regler, de lyver spreder misinformation, blander sig i alting, og smadrer de der står i vejen. Jeg forstår ikke at amerikanerne, både demokrater og republikanere ikke gør mere modstand. Kongressen burde sige fra, senatet, det rammer jo også dem selv i sidste ende med en rablende gal leder og tosser i sin stab. Han kan og skal ikke lede verden valgt eller ej. Han har forført det republikanske parti med løgne og løfter, han aldrig kan indfri uden det koster amerikanerne selv dyrt.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Søndag den 23.02.2025 - 23:16

Den seneste tids begivenheder viser med al tydelighed, at vi her i Europa for længst skulle have gjort os militært uafhængig af USA. Jeg har altid været tilhænger af et forenet Europa med et fælles militær, og det ser jo også underligt ud at skabe en helt tandløs europæisk union. Naturligvis skal EU kunne forsvare sig selv. Alle kan se det nu, forhåbentlig alle, men nogle enkelte naive politikere har stadig ikke forstået de nye vinde, der blæser fra Det Hvide Hus i USA, og de tror derfor stadig, at USA vil opfylde deres musketer-ed, hvis/når Europa bliver angrebet. Men glem det. Trump er helt uberegnelig, og han kan logisk set ikke både starte en handelskrig mod EU og true med at tage Grønland fra Danmark og samtidig have vilje til at komme os til undsætning, når en sulten russisk Bjørn i skikkelse af Putin beslutter sig for at æde mere europæisk jord, end det han allerede har taget i Ukraine. Og tror nogen i øvrigt, at Trump vil gå i krig mod sin gode ven Putin. Hvem ved, måske er det allerede aftalt under møder i SaudiArabien, at Trump skal have Grønland og Putin resten af Europa. Så Europa befinder sig i en sårbar situation, hvor der er al mulig grund til sammenhold og oprustning. Nogle siger, at risikoen for et angreb først er til stede om nogle år, når Putin får slikket sine sår efter krigen i Ukraine og fået produceret flere våben. Men jeg mener risikoen er til stede for, at han uden ophold efter krigen i Ukraine vil angribe ind i NATO, vel vidende, at Europa er relativ svag uden USA og at det for Ruslands vedkommende gælder om at udnytte, at USA nu endelig regeres af en komplet inkompetent præsident, hvilket formentlig, og forhåbentligt, ændres, når der igen er valgt en ny præsident for de forenede stater. Så jeg ser er stor risiko for, at bl.a Danmark slet ikke er paret til krig, når Putin kommer, og at vi derfor bliver taget på sengen som i 1940. Hvornår bliver vi som nation klogere? Lærer vi slet intet af vores egen historie? Kan vi være bekendt overfor de modstandsfolk, der under ww2 satte deres liv på spil, og ofte døde for vores frihed, at vi har været så skødesløse med vores militære forsvar. Lige nu må vi håbe, at toppolitikere i Europa hurtigst muligt finder sammen om i givet fald at kunne løse forestående militære opgaver uden hjælp fra USA. Derudover kan vi have et fromt håb om, at Trump også mislykkes i indenrigspolitiske anliggender i en sådan grad, at amerikanerne vælger en kompetent og ansvarsbevidst demokratisk præsident ved næste præsidentvalg.

Indsendt af Bruno Petersen (ikke efterprøvet) den Mandag den 03.03.2025 - 22:51

Er der voksne til stede, der kan give en en vurdering af hvad godt der kan være i at opløse Nato som led i en fredsaftale? Jeg ser selv at det tilbud vil Rusland værdsætte, det vil øjeblikkelig nedsætte truslen fra Rusland (en fredsgaranti inkluderet) og det vil sætte USA på plads. Europa fortsætter med at opbygge egen afskrækkelsessystem med 3 % af bnp.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.