I den forgange uge meddelte Liberal Alliance, De Konservative, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, at de nu var et alternativ til regeringen.
Hvem er de så de fire, som udgør alternativet?
Lad os tage Liberal Alliance først, da det må blive deres politik, der bliver toneangivende. Det er jo alle bekendt at, Liberal Alliance vil spare mere end 100 milliarder kroner på den offentlige sektor, og give massive skattelettelser til den rigeste del af befolkningen.
Hvilke forudsætninger har partiformand Alex Vanopslagh for at lede en regering? Han har en kandidatgrad i statskundskab, men ingen ledelseserfaring overhovedet, og en sag med uberettiget udbetaling af dobbelt husførelse.
Ok, det accepterer de andre tre, ligesom de accepterer Liberal Alliances økonomiske politik.
De Konservative med Mona Juul i spidsen. Hvad de står for, ud over skattelettelser til de rige, står hen i tågerne, men de vil have let ved at accepterer Liberal Alliances politik, med offentlige nedskæringer som finansiering.
Hun har ledererfaring fra en virksomhed, men er meget grøn i politisk ledelse.
Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i spidsen, ja, hvad er der at sige om deres politik? Den er svær, men vi ved da, at hun sætter landbruget over forurening, de må gerne fortsætte med at svine grundvand, vandløb, fjordene og havene til.
Accepterer hun Liberal Alliances økonomiske politik?
Hun går heller ikke ind for alternativ energi, økonomisk viden er hun heller ikke kendt for. Og så er hun den eneste, der er straffet i dansk politik, straffet blev hun for hendes løgne, men har straffen hjulpet? Nej, hun fører stadig politik med løgn og spin.
Accepterer hun Liberal Alliances økonomiske politik? Ja, det må man forstå, han er jo blevet hendes nye Messias.
Dansk Folkeparti med Morten Messerschmidt i spidsen, ja hvad står han for?
Hvis vi skal bedømme ud fra, hvad vi oplevede, da han blev valgt til formand. Ja, så fremstår han jo ikke ligefrem som en elsket leder, al den stund at det meste af folketingsgruppen forlod Dansk Folkeparti.
Han prøver af al kraft at fremstå som de ældres beskytter. Det selv om det er bevist, at Dansk Folkeparti er det parti, der har skåret mest i ældreplejen i de danske kommuner.
For nylig har vi også set Messerschmidts temperament for fuld udblæsning
Partiet står også bag det største tyveri fra pensionister, da de i 15 år stod bag omprioriteringsbidraget, der har udhulet folkepensionen med cirka 5.000 kroner om året.
Den sandhed har de formået at glemme, og desværre også skjule for en del pensionister. For nylig har vi også set Messerschmidts temperament for fuld udblæsning. Utroligt. at de tre andre tør indgå i et samarbejde med ham.
Slutteligt må man konstatere, at naiviteten kender ingen grænser hos de fire partier, da de regner med, at få Venstre med på deres hold ved næste valg.
Skulle Venstre dermed sætte sin troværdighed over styr?
Tror de virkelig, at de kan få Venstre med på nye store offentlige besparelser, efter at Venstre over for offentligheden har erkendt, at det var en fejl at underminere den offentlige sektor, sygehuse, ældrepleje, politi og forsvar m.m., ved sammen med Mette Frederiksen at rette op på alle områderne?
Skulle Venstre dermed sætte sin troværdighed over styr? Jeg nægter at tro på, at det sker.
Der er intet alternativ til Mette Frederiksen, det alternativ har hun med dannelsen af SVM-regeringen sprængt til atomer.
Kommentarer
Sjovt at man påpeger manglende erhvervserfaring som noget negativt. Det har aldrig været et problem at Mette F. ikke har haft et job uden for politik og LO.
Ud over det kan man også undre sig over at artiklen påstår at Venstre har nogen form for troværdighed tilbage efter Elleman jr har været i spidsen.
Ja enige om meget andet end skattelettelser, og modvilje mod fremmede, det kan de ens om, men den grønne omstilling, udenrigspolitik, den offentlige sektor, velfærden, og hvem der kan være i stue med hvem. Her kniber det gevaldigt. Stats minister kandidat er vel kun Vanopslagh og gud befri os for det.
Løkke nej tak, Troels lund ????????Jeg tror han bliver, hvor han er nu.
Og lidt mere, at så tvivl om Wammens forhandler format, hans format som finansminister, hans eminente dygtighed som forhandler, som Vanopslag gjorde til de radikales landsstævne, det vidner om en arrogance uden lige, fra en drengerøv, der mest agere på Tik Tok. Som nok har politisk tæft, men mangler at bevise eget format, han når ikke Wammen til sokkeholderne. Han har meget at lære endnu.
Vanopslagh tror liberalisme er svaret på alt; det er det ikke, men det lærer han desværre nok for sent.
Skal man lede et folk, kræver det grænser. Det forstår han ikke. For ham er friheden grænseløs.
Han har i virkeligheden intet ståsted!
Blokkene er døde, og det er bare først nu, det er ved at være tydeligt for alle.
Men egentlig betyder det ikke så meget andet, end at DR og TV2 ikke får deres dueller. Det lever vi sgu nok med.