Debat: En stærkere folkeskole kræver mere end et klasseloft

Det er både rigtigt og nødvendigt, at Socialdemokratiet igen sætter folkeskolen øverst på dagsordenen. 

Når vi foreslår at investere fem milliarder kroner i folkeskolen – finansieret gennem en formueskat – er det et klassisk socialdemokratisk valg: De bredeste skuldre skal bære mere, så alle børn får en stærkere start.

Men hvis vi skal lykkes, må vi stille det afgørende spørgsmål: Handler det om et bestemt klasseloft – eller om, hvordan vi styrker fællesskabet?

Den virkelige udfordring

I dag bruger folkeskolen en stadig større del af sine ressourcer på specialområdet. 

Aldrig før har så mange børn været i specialtilbud eller specialklasser. Det er ikke, fordi børnene er blevet forkerte. Det er, fordi rammerne i almenområdet mange steder er blevet for svage.

Hvis vi vil bryde den udvikling, skal vi styrke den almene folkeskole markant – fagligt og relationelt. Vi skal investere i kvaliteten i klasselokalet og i de professionelle fællesskaber omkring børnene.

Struktur eller kompetencer?

Vi har foreslået et loft på 14 elever i de små klasser. Forskning peger på, at effekten af mindre klasser generelt er begrænset, og at der ikke findes ét magisk tal, der i sig selv skaber trivsel og læring.

Det, vi til gengæld ved, virker, er stærke relationer og professionelle kompetencer tæt på børnene.

I Gladsaxe arbejder vi med en samlet strategi under overskriften “Deltagelsesmuligheder for alle”. Målet er at styrke det almene fællesskab, så færre børn presses ud i specialtilbud. 

Læs også:Skal jeg i skole i dag? Ja, men i morgen kan vi tage en fridag og hygge

Det gør vi blandt andet gennem systematisk co-teaching mellem lærere – herunder lærere med specialpædagogiske kompetencer – som planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen sammen. Det styrker både faglighed og inklusion.

Det afgørende er ikke alene antallet af elever eller voksne. Det afgørende er, hvordan kompetencerne bringes i spil i fællesskab.

Den kommunale virkelighed

Som kommunalpolitiker ved jeg, at et loft på 14 elever ikke kun er et pædagogisk greb. Det er en gennemgribende strukturændring. 

For mange kommuner vil det betyde en total omlægning af skolestrukturen

Tre ud af fire skoler har ifølge nye opgørelser ikke fysisk plads til så små klasser. Det vil kræve ombygninger, nybyggeri og omfattende ændringer i skolernes organisering. 

Samtidig peger beregninger på behov for tusindvis af ekstra lærere i en tid, hvor mange kommuner allerede kæmper med rekruttering.

For mange kommuner vil det betyde en total omlægning af skolestrukturen – ikke bare i indskolingen, men på tværs af hele skolen.

Læs også:Åbent brev til Folketingets medlemmer: Folkeskolen har ikke kun brug for flere penge – den har brug for retfærdighed

Det er ikke et argument imod at investere – tværtimod. Men det er et argument for, at vi nøje overvejer, hvordan vi bruger midlerne mest effektivt, og hvordan vi undgår, at milliarder bindes i mursten frem for mennesker.

Hvis målet er mere trivsel og færre børn i specialtilbud, bør vi sikre, at investeringerne først og fremmest styrker kvaliteten i klasselokalet frem for primært at ændre strukturen omkring det.

Socialdemokratisk skolepolitik handler om fællesskab

For mig er kernen i socialdemokratisk skolepolitik ikke et bestemt tal. Det er, at folkeskolen skal være stærk nok til at rumme forskellighed.

Der findes ikke ét tal, der redder folkeskolen

Spørgsmålet er derfor ikke, om vi skal investere – for det skal vi. Spørgsmålet er, hvordan vi får mest trivsel, mest faglighed og mest social retfærdighed for de milliarder, vi nu foreslår at tilføre.

Der findes ikke ét tal, der redder folkeskolen. Men der findes en retning.

Og den retning er klar: En stærk almen folkeskole, hvor fællesskabet er bredt nok til at rumme alle – og hvor investeringerne gør størst mulig forskel for børnene.