Debat: En sundhedsreform uden mod gør ingen sundere

Danskernes helbred

Debat: En sundhedsreform uden mod gør ingen sundere

Danmark holder fast i Europa-rekorden i druk og røg blandt unge, fordi politikere fra både højre og venstre mangler vilje til at sætte prisen på tobak op og stoppe salg af alkohol til børn

Billedtekst
“Skal vi bare dalre videre og være de gode og verdensførende i at svigte vores unge under 18 år?” spørger Teddy Ø. Koch i dette debatindlæg.
Foto: Colourbox
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Folketinget har her i juni vedtaget det, de kalder en sundhedsreform, der skal øge danskernes sundhed og give de bedste sundhedstilbud til så mange som muligt.

Men at kalde det en sundhedsreform er forfejlet. Det burde måske rettelig hedde en reform af behandling af syge.

Hvis vores politikere virkelig vil lave en sundhedsreform, der markant øger danskernes sundhed – uden at det koster milliarder, og det samtidig på sigt vil øge arbejdsudbuddet (det er jo et sprog, de forstår på Slotsholmen), vil det være ret enkelt:

Sæt prisen markant op på tobak og alle tobaksrelaterede produkter, og stop alt salg af alkohol til unge under 18 år.

Det burde ligge lige til både højre- og venstrebenet at gøre. Al faktuel viden tilsiger det:

Men det virker desværre, som om danske politikere både til højre og venstre er fuldstændig immune over for den argumentation.

For snart to år siden havde netmediet Zetland en interessant artikel

Naboer længere på arbejdsmarkedet

Med baggrund i en Djøf-undersøgelse, der viste, at hvis vi i Danmark gjorde som i Norge og Sverige i forhold til seniorer på arbejdsmarkedet, ville vi kunne have omkring 60.000 flere danske seniorer i arbejde.

Djøf-undersøgelsen fik både De Radikale og Dansk Folkeparti op på barrikaden for de danske seniorer. 

Hverken til højre eller venstre – har lyst til at gøre noget ved danskernes ret til at ryge og drikke sig til en tidlig død
 

Ja, lad os gøre som i Norge og Sverige. Zetland gennemgik forskellene på de tre landes pensionssystemer.

Men da de til slut desuden nåede frem til, at der også er en væsentlig forskel i danske seniorers helbredstilstand sammenlignet med seniorerne i Norge og Sverige, ja, så kølnedes den politiske interesse.

Læs også:Analyse: Hårdt arbejdsliv fordobler risikoen for dårligt helbred

For ingen politikere – hverken til højre eller venstre – har lyst til at gøre noget ved danskernes ret til at ryge og drikke sig til en tidlig død tilsat nogle elendige sidste leveår med rygerlunger, skrumpelever, blodpropper og den slags.

Stangbacardi i breezere

Det er, som om der i Danmark er en politisk tinnitus, når det handler om at gøre det åbenlyst rigtige i forhold til folkesundheden.

Især også når det handler om vores ungdom sundhed. Anbefalingerne fra alle dem, der kender noget til sundhed, siger det ellers klokkeklart: 

Ingen salg af alkohol til unge under 18 år, og cigaretpriserne op til min. 100 kr. pr. pakke. 

Men næste år er der atter fest

Men det længste, Folketinget har kunnet krabbe sig frem til, er, at unge under 18 år fra den 1. april i år må ”nøjes” med at drikke sig stangbacardi i breezere og alkohol på under 6 procent.

Og det gør de unge i Fælledparken, i Dyrehaven, på ungdomsuddannelserne og i Prag, og hvor danske unges stolte druktraditioner nu ellers holdes i hævd.

Det råd ville han ikke følge

Når det som i Fælledparken går op i vold, trusler, udpumpning og måske i uønskede seksuelle oplevelser, som man som 16-årig måske ikke havde været parat til i ædru tilstand, kommer Politiet og Sundhedsberedskabet og pumper ud og fejer op. 

Men næste år er der atter fest. Og når de unge falder i havnene og drukner, er vores forebyggelse i Danmark et krav om at havnene sætter afspærring op, så de unge kan dingle videre rundt uden i det mindste at falde i havnen og drukne.

Gør de unge en bjørnetjeneste

Da Sundhedsstyrelsen sidste år ved skolestart spagfærdigt appellerede til ungdomsuddannelserne om i det mindste at holde intro-festerne uden alkohol, ja, så kunne en rektor fra et gymnasie i Nordsjælland i P1 Morgen berette, at det råd ville han ikke følge.

For han synes, de unge var enormt solidariske med hinanden, for når én af dem lå og kastede op, var de andre flinke til at hjælpe hinanden med at tørre bræk op. 

Da Lars Løkke sidst var statsminister, satte han lige afgifterne for breezere ned

Og når de unge sejler rundt i Prags gader i billig tjekkisk øl, så det ligefrem bliver FOR pinligt for Danmarks renommé, ja, så sender vi næste år nogle danske betjente med til Prag, så vi sikrer de unges ret til at drikke sig lige så fulde som forældrene. 

Både højre- og venstresiderne af Folketinget har retten til at bære medaljerne, når det gælder unge danskeres verdensrekord i druk og røg. 

Læs også:Kampen mod rygning er socialdemokratisk

Venstrefløjen vil ikke, fordi det er synd for de unge at sætte grænser, højrefløjen vil ikke, fordi man ikke skal begrænse de unges personlige frihed.

Resultatet blev de sædvanlige forkølede kompromisser

Og i kor kan begge fløje messe, at hvis vi sætter aldersgrænsen op til 18 år, vil de unge under 18 år bare få kammerater til at købe alkohol til dem. 

Ja, men hvis sætter grænsen til 18 år, kan det godt være, at debutalderen for alkohol ikke er 13-14 år, men dog først bliver 16-17 år.

Løkke, Vad og Hækkerup i samme uansvarlige båd

Da Lars Løkke sidst var statsminister, satte han lige afgifterne for breezere ned. Surprise: Salget af de unges foretrukne intro til fuldskab røg i vejret.

Da Magnus Heunicke som sundhedsminister i det mindste forsøgte sig at komme igennem med det eneste rigtige: 

Forbud for salg af alkohol til unge under 18 år, blev han underløbet af egne partifæller. 

Den ellers forstandige Frederik Vad, der om nogen som DSU-formand har haft første parket til at opleve, hvad for meget alkohol kan føre med sig af dårlige oplevelser for meget unge mennesker. 

I Island tog politikere, forældre og praktikere sammen et ansvar og ændrede de unges druk- og rygevaner

For ikke at tale om den tidligere sundhedsminister Nick Hækkerup, der i mellemtiden var blevet købt af Bryggeriforeningen til at gå op imod alt den viden, man må formode, han har haft om alkohols skadelige virkninger på unge i forhold til indlæring, uønskede oplevelser m.m. 

Resultatet blev de sædvanlige forkølede kompromisser, der ikke for alvor sætter en stopper for den danske druk- og rygekultur.

Mangler et modigt opgør

I Island tog politikere, forældre og praktikere sammen et ansvar og ændrede de unges druk- og rygevaner.

I Danmark er vi forelsket i vores eget selvbillede af, hvor gode og førende vi er til alting. Men kunne politikere, forældre og praktikere for en gangs skyld løfte blikket fra egen navle og kigge ud i verden. 

Så kig op til Island, der ved årtusindskiftet besluttede sig for at gøre noget ved de islandske unges druk- og rygevaner. 

Hvor er de modige danske politikere, forældre og praktikere

De har lavet en forebyggelsesindsats hvor politikere, forældre og praktikere er gået sammen og opnået bemærkelsesværdige resultater: 

I 1998 røg 23 procent af Islands unge, i 2016 var tallet faldet til 3 procent. I 1998 havde 42 procent af Islands unge været fulde inden for 30 dage, i 2016 var tallet 5 procent.

Læs også:Unge socialdemokrater: Ja til sund drukkultur

Hvor er de modige danske politikere, forældre og praktikere på uddannelsesinstitutionerne, der tør tage fat?

Eller skal vi bare dalre videre og være de gode og verdensførende i at svigte vores unge under 18 år?

Teddy Østerlin Koch

Teddy Østerlin Koch er journalist og kommunikationsrådgiver.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Børge Jørgensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 24.06.2025 - 23:39

Thjaaa. Årets 9. klasser fik afsluttet folkeskolen med en solid omgang druk landet over.

Indsendt af Bo Jakobsen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 10.07.2025 - 09:29

Den 22. marts 2022 - sagde min far, at han "syntes resten skulle have været vaccineret" og, min mor og min storesøster gav udtryk for, at det var en ganske okay holdning, at have. Min reaktion på hans ord og storesøster og mors støtte til hans verbale angreb på min og andres ret til, at bestemme over egen krop, var ikke for "pæne" socialdemokraters ører. Ja, jeg har ikke set min far, mor eller storesøster siden den dag. Jeg tror ikke min lille historie er så unik igen.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.