Debat: EU må ikke stå med hatten i hånden, når krisen rammer

Debatten om energi bliver hurtigt teknisk. Noget med kabler, tilladelser, megawatt og elnet. 

Det kan være svært at forholde sig til den enorme infrastruktur der ligger bag, når vi sætter stikket i stikkontakten eller tanker en bil. 

Ikke desto mindre er og bliver energi et af de helt afgørende politiske prioriteter, som skal løftes den kommende tid. 

Det handler om vores evne til at kunne klare os selv. Om vores konkurrenceevne overfor andre lande. Om husholdningsøkonomi. Og så handler det selvfølgelig om kampen mod de klimaforandringer, som bliver stadig mere alvorlige. 

Sæt fart på den grønne omstilling

Den energikrise vi gennemlever lige nu, er alvorlig og bør få os til for alvor at vågne op og ændre kurs. 

Tænk engang, hvordan en konflikt langt nede i Mellemøsten, som vi intet har med at gøre, har så store konsekvenser for os her i Danmark og Europa. Situationen viser med al tydelighed Europas sårbarhed på dette område. 

Alligevel bliver debatten ofte ført som om grøn energi er en luksus, vi kan skrue op og ned for

Det værste ved det hele er, at situationen ikke er ny. Vi så eksempelvis i 2022 hvor afhængige EU var af gas fra Rusland. 

Nok er vi kommet langt med at vriste os fri af Putins gas, men afhængigheden af fremmede magter består. 98% af den olie og gas vi bruger i EU, er importeret fra lande i Mellemøsten, USA osv. 

Europa kan ikke bygge sin fremtid på, at fremmede magter vil os det godt. Derfor kan vi selvfølgelig ikke acceptere, at selv samme lande har en klemme på os. 

Den grønne omstilling er ikke længere kun klimapolitik. Det er sikkerheds- og industripolitik. Og det er økonomi for mennesker, der bare gerne vil kunne betale deres regninger.

Læs også:Debat: EU skal stå sammen mod Ruslands hybride trusler

Alligevel bliver debatten ofte ført som om grøn energi er en luksus, vi kan skrue op og ned for, alt efter hvordan konjunkturerne ser ud. Som om vindmøller, solceller og et stærkere elnet er pynt på toppen af samfundet.

Det er en alvorlig misforståelse. For hvis vi vil have billigere energi, mere uafhængighed og flere arbejdspladser i Europa, så skal vi ikke bremse den grønne omstilling. Vi skal sætte fart på den.

Ansvar for Europas fremtid

Her kommer vi til noget af det, der måske ikke får pulsen op hos alle ved første øjekast: elnettet.

For vi kan bygge nok så mange havvindmøller, sætte nok så mange solceller op og bede folk købe elbiler og varmepumper, men hvis strømmen ikke kan komme frem, så kan det jo være lige meget. 

Det er lidt som at købe verdens bedste tog, uden at lægge skinnerne.

Det lyder ikke som den mest sexede politiske kamp, men det er en af de vigtigste, som jeg ser det

Derfor bruger jeg også en stor del af mit arbejde i Europa-Parlamentet på netop det her. Jeg er hovedforhandler på europæisk lovgivning, der handler om at accelerere udbygningen af vedvarende energi, vindmøller, solceller osv. i Europa, men i høj grad også elnettet, som virkelig halter mange steder i EU. 

Det lyder ikke som den mest sexede politiske kamp, men det er en af de vigtigste, som jeg ser det. For uden et stærkere elnet bliver den grønne omstilling både dyrere, langsommere og mere uretfærdig. 

Så bliver det almindelige forbrugere, der i sidste ende betaler prisen for flaskehalse og forsinkelser med udbygningen af elnettet. Så bliver virksomhederne mødt af ventetid i stedet for muligheder, og så risikerer vi, at Europa forbliver afhængig af energi udefra. Det må ikke ske.

Læs også:Vi har sovet i timen: For at forhindre krig må vi forberede os på den

For mig handler det her grundlæggende om ansvar. Vi skal, selvfølgelig, tage ansvar for klimaet. Men vi skal også tage ansvar for de mennesker, der mærker de høje priser på olie og gas i deres hverdag. For at gode arbejdspladser bliver i Europa. Og for det fællesskab der kun fungerer, hvis den grønne omstilling opleves som noget der skaber tryghed, ikke usikkerhed.

Det er derfor vi skal investere massivt i vedvarende energi og i det elnet, der skal få strømmen frem. 

Ikke fordi det er nemt. Ikke fordi det er billigt på den korte bane. Men fordi alternativet er dyrere. Alternativet er et Europa, der igen står med hatten i hånden når næste krise rammer.