Debat: Fagbevægelsen skal turde at drømme

Der er behov for grundlæggende selvransagelse i fagbevægelsen, hvis den også i fremtiden skal være relevant, mener FH-bestyrelsesmedlem Kris Kolbjørn Nielsen.
Foto: Rasmus Skov Larsen, Flickr
De røde flag blafrede, fadøllen skummede og skåltalerne gjaldede på festpladser landet over i anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag i søndags, men det hænger stadig uklart i luften, hvad der er den samlede fagbevægelses vision for masserne på arbejdsmarkedet.

Det er i år tre år siden, at Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) blev etableret som en fusion mellem FTF og LO, der skulle give fagbevægelsen fornyede muskler i en tid, hvor medlemstallene desværre er vigende.

I den anledning kalder det på selvransagelse i de enkelte forbund i fagbevægelsen i forhold til, hvad der er årsagen til, at folk ikke længere ser samme mening og værdi i et fagligt fællesskab.

Løsningerne i de enkelte forbund skal jeg ikke kloge mig på, det er de enkelte forbunds og organisationers anliggende.

Men at det må være en af FH's vigtigste opgaver at formulere en meningsfuld, relaterbar og vedkommende vision, der dækker over den samlede gruppe af arbejdstagere, som FH repræsenterer, synes helt essentielt for fagbevægelsens fremtid.

Mange bud på fremtiden

Der er mange diskussioner og bud på, hvad kommende generationer forventer af en fagforening, og hvad de nuværende eller frafaldne medlemmer ønsker.

Det spænder vidt fra udelukkende fokus på løn og arbejdsvilkår til også at kaste sig ind i grøn omstilling, kønsdebat, flygtningekriser og forsvarsforbehold.

Det er ofte realpolitik, der dikterer det, man går ud med

At rumme den mangfoldighed kan til tider synes svær og kompleks, og derfor er mit ønske, at man kan finde en større og fælles vision, der omfavner hele fagbevægelsen.

Som relativ ny i fagbevægelsen kan det til tider undre, at det ofte er realpolitik, der dikterer det, man går ud med, frem for også at have større visioner for arbejdernes levevilkår, end hvad arbejdsgiverne i form af DI, DA og DE ønsker, og hvad Finansministeriets regnemodeller messer.

Derfor er mit ønske, at man sætter en vision, der ikke bygger på pragmatik, men på reelle bud på det gode liv for arbejdstagerne med udgangspunkt i medlemmernes drømme.

Vi løber for stærkt

Oplevelsen blandt mange på arbejdsmarkedet er, at vi har skullet løbe hurtigere og længere for mindre, og at der ikke er udsigt til andet, end at det vil fortsætte sådan.

Det fylder og frustrerer i hverdagen, og giver et presset arbejdsmiljø og en skæv "work life"-balance, hvilket påvirker familielivet, og virker som et åbenlyst sted at kigge hen.

Det betød for mange øget fleksibilitet, og det gav mulighed for at komme ned i gear, arbejde mindre og prioritere familielivet højere.

Corona kom for mange som et kærkomment pusterum, og gav anledning til at reflektere over tilværelsen og i særdeleshed arbejdslivet.

Det betød for mange øget fleksibilitet, og det gav mulighed for at komme ned i gear, arbejde mindre og prioritere familielivet højere.

For andre var netop denne manglende mulighed en påmindelse om deres nuværende arbejdsvilkår, og den store ulighed der også er på arbejdsmarkedet.

Mennesker før økonomi

Det forstærkede ønsket om, at der i højere grad er fokus på mennesket, og at man skal kunne holde til et helt arbejdsliv, hvor man arbejder for at leve, og ikke lever for at arbejde. Med andre ord, et ønske om at sætte mennesket før økonomien.

Det jeg oplever i de kredse, hvor jeg bevæger mig, er ønsket om at arbejde mindre tid og en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, end det politikerne, der ikke selv har udsigt til at skulle det, ser som eneste løsning på fremtidens velfærdssamfund.

Et helt konkrete bud som jeg tror, at de fleste arbejdstagere vil kunne se sig selv i, er således en 30-timers arbejdsuge og tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

En vision, som bygger på medlemmernes drømme og idealer for det gode arbejdsliv.

Der er helt sikkert mange argumenter for netop ikke at gøre dette, og jeg ser for mig hovedrysten og dybe suk over manglende finansiering af velfærdsstaten.

Netop det er min anke mod den nuværende politikskabelse på Christiansborg og i fagbevægelsen, nemlig pragmatik og realpolitik frem for at tage udgangspunkt i menneskers ønske for det gode liv.

Hvad ønsker medlemmerne sig?

Derfor er mit ønske, at FH får afdækket, hvad det er, at fagbevægelsens medlemmer ønsker af deres fremtidige arbejdsliv, og formulerer en vision, som netop ikke behøver at synes realistisk, men som bygger på medlemmernes drømme og idealer for det gode arbejdsliv.

Da parolerne om otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile gjaldede i gaderne i fordums tid for 100 år siden, er jeg ganske overbevist om, at det også blev mødt med hovedrysten.

Men se, hvad det resulterede i, og hvad det ellers førte med sig af arbejdstid, helligdage, den sjette ferieuge, fritvalgsordning og barns 1. og 2. sygedage o.s.v.

Sæt ambitiøse mål

Vi kender ikke morgendagen og dermed heller ikke de udfordringer og muligheder der opstår, men for at gribe dem og kunne påvirke  udviklingen, kræver det, at man kan og tør udtale en vision, der bunder i menneskers drømme.

”Aim for the stars and you will reach the moon” og måske også fremtidige generationer kan se en mening i at være en del af en fagbevægelse, der tager udgangspunkt i deres ønsker og drømme og tør sætte ambitiøse mål og ikke lader sig begrænse af arbejdsgiverne og økonomerne på Christiansborg.

Det kan godt være, at vi ikke lander på de 30 timer eller en sænkelse af pensionsalderen, men sandsynligheden for at ramme noget der harmonerer med forventningerne, må både være væsentlig større og ikke mindst være motivation til at være med i fagbevægelsen.

Det kunne være ting som bedre seniorrettigheder, fire-dages arbejdsuge, flere omsorgsdage o.s.v..

Tænk ud af boksen

Desuden virker det vanvittigt, at man ikke siden 80'erne har forsøgt at flytte på arbejdstiden, og måske er det et meget godt billede på, hvorfor tilslutningen til fagbevægelsen har været faldende siden dengang, så "På med pilen, Lizette!".

De fremtidige udfordringer og problemer med manglende arbejdskraft, stigende pensionsalder, at få folk til at kunne blive på arbejdsmarkedet, klimakrise og folkesundheden skal måske findes ved at tænke ud af de nuværende bokse og regnemodeller, der dikterer samfundsudviklingen.

Og netop her bør fagbevægelsen turde bringe arbejdstagernes drømme og ønsker frem, når vi som samfund skal finde løsninger på komplekse problemstillinger, der kræver nytænkning.

Så i anledning af søndagens markering af Arbejdernes Internationale Kampdag er ønsket og opfordringen fra den yderste vestegn, at FH kommer ud og taler med baglandet om, hvad medlemmerne drømmer om for deres arbejdsliv, og formulerer en ambitiøs vision for den samlede fagbevægelse, der kan være med til at skabe fremtidens samfund i arbejdstagernes billede.

Måske netop dette kan være det der gør, at arbejderne igen kan se en mening og værdi i et fagligt fællesskab og i større stil tropper op under de røde faner til fadøl og flammetaler på Arbejdernes Internationale Kampdag.

Kris Kolbjørn Nielsen er lærer. Kredsformand for Ishøj Lærerkreds og medlem af forretningsudvalget i FH Hovedstaden.

placeholder

Kommentarer

Fagbevægelsen ? jamen er den ikke blevet til en udenrigs / forsvarspolitisk organisation.
Det ser da meget ud til at de har stor forstand på forsvarspolitiske forhold, og rådgiver gerne deres medlemmer til at stemme ja.

Nej, fagbevægelsen skal sgu da ikke drømme. Den skal tage kampen op mod alle de ødelæggelser det blå svindlerhold har udsat Danmark for de seneste 20 år. Der skal strejkes mod alle de ødelæggelser det blå svindlerhold er ansvarlig for. Arbejdsgiverne skal effektivt presses væk fra udnyttelse af arbejdstagere. For få dage siden kunne man læse et vikarbureau tilbød ukrainske flygtninge vikar arbejde med en timeløn på 70 kr. i timen.

Der skal slås hårdt ned. Og det skal være nu. En meget meget vigtig opgave fagforeninger har den forbindelse er at få unge til at forstå konsekvenserne af ikke at være organiseret. En timeløn på 70 kr. i timen er en konsekvens. En anden er, at de vil få svært ved at etablere et ordentligt liv under de vilkår der viser sig mere og mere. Uden fagforeninger vil mange af dem have udsigt til en økonomisk forarmet fremtid og en pensionist tilværelse som fattig. Et sted at starte er på EUC skolerne, som netop i disse dage markere deres utilfredshed over den forskelsbehandling de udsættes for allerede på uddannelsesniveaet, hvor gymnasier og akademiske uddannelser storfavoriseres, mens EUC uddannelser må klare sig på vand og brød med forældet udstyr og undervisning. EUC er fagforeningernes fremtidige medlemmer. Hvis ungdommen, hvilken forskel fagforeninger har haft i Danmark i sammenligning med lande som Tyskland og USA. Så kan de forstå det.

Til kamp mod det blå svindlerhold.

det blå svindlerhold
det blå svindlerhold
det blå svindlerhold

tak blå smølf
tak blå smølf
tak blå smølf
.

Det er mit klare indtryk, at det ikke bare er tilslutningen til fagbevægelsen, der er dalende, men foreningskulturen generet, som er under pres. De yngre generationer har den simpelt hen ikke inde under huden, og er langt mere individualistisk orienteret. Uden at jeg i øvrigt har nogen færdigstrikket forklaring lige ved hånden.

Og så vi jeg i forlængelse af det, som Hans skriver længere oppe, også minde om, at en hvilken som hest forening gør klogt i at holde fokus på det (og kun det), som samler medlemmerne, og holde sig langt væk fra det, som splitter dem. Det er så meget nemmere at støde folk væk end at lokke dem ind i folden. Og det er altså vigtigt at huske!

Lavtlønsjob er »skodjob«, lød det fra Morten Messerschmidt i direkte radioprogram forleden. Og det er »Det er enormt nedladende« kan man læse på Berlingske Tidende.

Og som den eneste gang er jeg enig med ham Messerschmidt. Lavtlønsjobs er skodjobs. Og de skal afskaffes ved at sætte lønnet betydeligt op for de jobs. For det er ikke arbejdsindholdet der er skod. Det er lønnen. Fra lavstatusløn til statusløn. Sådan afskaffer du skodjobs.

Slaveriet skal ikke etablerer sig i Danmark og tjene det blå svindlerhold.

det blå svindlerhold

tak blå smølf
.

Annonce